Pædagog eller pædagogisk assistent til fast stilling og barselsvikariat

Social og Sundhed
  • Print
  • Forstør tekst
Skredsande AB søger pædagog eller pædagogisk assistent til fast stilling samt medarbejder til barselsvikariat.

Om stillingerne

Vi søger en engageret og handlekraftig pædagog eller pædagogisk assistent til vores botilbud på Skredsande AB, Center for Handicap. Stillingen er fast og på 30 timer. Vagterne er fordelt på dagvagter, aftenvagter og weekendvagter. Der må som minimum påregnes arbejde hver 3. weekend. Stillingen ønskes besat fra 1. februar 2022 eller snarest herefter.

Derudover søger vi en medarbjeder med relevant faglig baggrund til et barselsvikariat. Denne stilling ønskes besat fra den 1. februar 2022  eller snarest herefter. Stillingen er på 32 timer og med weekendarbejde min. hver 3. weekend.
Det er vigtigt at der i din ansøgning fremgår, hvilken af stillingerne du søger.

Om Skredsande AB

Skredsande AB er et tilbud for voksne borgere med erhvervet hjerneskadet. Vi rummer et botilbud, et dagtilbud og socialpædagogisk støtte. Stillingerne vil som udgangspunkt ligge i vores botilbud. I botilbuddet arbejdes der i teams. Borgeren har sammen med dennes socialrådgiver selv været med til at definere sine mål. Som medarbejder arbejdes der løbende med delmål / handling og opfølgning heraf i tæt samspil med borgeren.

Vi har borgere som kan være udadreagerende, hvorfor det er vigtigt, at du kan udstråle ro, og bevare overblikket i selv pressede situationer. Det er vigtigt, at du kan rumme borgeren og de udfordringer som en hjerneskade fører med sig.

Kerneopgaven i Center for Handicap er ”Vi samskaber det kvalificerede hverdagsliv for og med borgeren”. Dette er baseret på en Recovery baseret tilgang, hvorfor vi altid har borgerens ressourcer i fokus og hvor vi altid arbejder ud fra en anerkendende tilgang.

Medarbejdergruppen er tværfaglig sammensat, og det er vigtigt, at du formår at bruge din faglighed samtidig med at du kan give plads til andres.
Vi prioriterer din faglighed højt, hvorfor vi også prioriterer, at man som kontaktperson har administrativ tid samt er med på STOP-OP-DAGE, hvor man får tid til at fordybe sig i sit fag, med udgangspunkt i borgernes handleplaner og mål.

Vi forventer, at du

  • har erfaring med hjerneskadeområdet, eller har en nysgerrighed for det neurologiske / neuropædagogiske område
  • har erfaring med og kan varetage plejeopgaver, da dette er en del af hverdagen på Skredsande
  • ser samarbejdet med pårørende som en vigtig del af borgerens liv
  • har en tydelig personlighed, modenhed og er i stand til at sætte grænser
  • handler og agere med medbestemmelse og selvbestemmelse i et respektfuldt miljø
  • evner at skabe struktur og forudsigelighed, og kan sætte grænser i arbejdet
  • med et godt humør kan bidrage til et åbent, ærligt og sundt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder

  • en dynamisk og nytænkende arbejdsplads, hvor forandring er en naturlig del af arbejdet
  • en travl arbejdsplads i udvikling
  • personlig og faglig udvikling
  • et godt personale / pårørende samarbejde
  • engagerede og kompetente kolleger.

Løn

Du bliver aflønnet efter reglerne for NY-løn.

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte koordinator Line Maria Juel på telefon 96 11 46 12 eller funktionsleder Camilla Thorup Elkjær på telefon 96 11 46 04, hverdage mellem kl. 9.00 - 11.00, hvis du har spørgsmål.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest mandag den 3. januar 2022 kl. 8.00.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler fredag den 7. januar 2022.
Du vil blive indkaldt via mail, hvorfor det forventes, at du holder øje med denne i dagene op til den 7. januar 2022.

Deadline for ansøgning

03. januar 2022 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up