Pædagog til Specialkompetence, afdeling Storå

Børn og Unge
  • Print
  • Forstør tekst
Interesserer du dig for den specialpædagogiske udvikling, og ønsker du samtidig at blive en del af en velfungerende skole og SFO, hvor den specialiserede specialpædagogiske viden er i højsædet?

Arbejdet som pædagog på vores afdelinger betyder at du har timer i såvel skole som SFO-delen. Vi har en ledig stilling i udskolingen.

Erfaring og kompetencer

Vi søger en pædagog med specialpædagogisk viden og lyst til at blive en del af vores tilbud på Storå, gerne med erfaring inden for autismespektret, social læring og Low Arousal. Der vil være opgaver med elever, der har brug for ekstra skærmede støttesystemer, hvor det er særlig vigtigt at kunne møde eleven relevant. Flair for IT og viden om digitale undervisningsmaterialer vil være et stort plus.

Vi lægger vægt på at du har indlevelsesevne og er dygtig til at omsætte og formidle idéer i hverdagen. Du formår at strukturere dagen ud fra elevernes behov og niveau. Det er vigtigt at du brænder for det pædagogiske arbejde såvel ude som inde. Vi vægter gode lege/fritidsaktiviteter i SFO-delen, som kan understøtte de sociale relationer.

Tværfagligt samarbejde

Vi forventer fleksibilitet og godt humør - og at du er indstillet på at arbejde tværfagligt, idet skolen rummer flere faggrupper, ligesom dialog og sparring med eksterne samarbejdspartnere er en del af hverdagen.

Arbejdet med eleverne er organiseret i selvstyrende teams. Det er derfor en forudsætning at du er en aktiv medspiller i teamsamarbejdet.

Om Specialkompetence Holstebro

Specialkompetence Holstebro er en specialskole, der rummer afdelingerne Storå, Nørreland og Ellebæk. Vi underviser elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Afdelingen på Ellebæk er målrettet undervisning af elever med vanskeligheder inden for autismespektret. I øjeblikket underviser vi i alt 250 elever, og vi er ca. 170 ansatte.

Skoledelen er organiseret med Indskoling, Mellemtrin, Udskoling - og på Storå en Multiklasse for elever med multible handicap. Derudover har skolen tre SFO-afdelinger tilknyttet Storå, Nørreland og Ellebæk.

Vi er en skole/SFO, hvor læring, fællesskab og trivsel er udgangspunktet i vores arbejde med livsduelighed. Du kan også læse om os på vores hjemmeside.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer og i afdeling Storå. Der er tale om en fast stilling.

Tiltrædelse hurtigst muligt - dog senest 1. november 2021. Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Arbejdstiden vil være i tidsrummet mellem kl. 06.30 - 16.30.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger kan du få ved at henvende dig til ledelsesteamet på Storå på telefon 40 47 13 69 eller 96 11 53 29.

Ansøgningsfrist

27. september 2021 kl. 12.00.
Samtaler afholdes 29. og 30. september 2021.

Deadline for ansøgning

27. september 2021 12:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up