Pædagog til Ulfborg Børnehus

Børn og Unge
  • Print
  • Forstør tekst

Er du en engageret og nysgerrig pædagog, der gerne sætter dig selv i spil. Så er jobbet hos os i Ulfborg Børnehus måske lige noget for dig.


Vi søger en faglig og engageret pædagog på vuggestuegruppen med tiltrædelse 1. august eller snarest derefter - stillingen er på 32 timer.
  • Du brænder for dit fag og er ajour med den nyeste forskning på småbørnsområdet, og du kan omsætte din viden til pædagogiske praksis.
  • Du er pædagogen, der altid tager udgangspunkt i børneperspektivet og har den aktuelle børnegruppes behov og interesse i fokus. Du er er rolig, respektfuld og nærværende i din kommunikation og skaber derved tryghed omkring dig.
  • Du er en tydelig voksen, der kan rammesætte strukturen for det enkelte barn og gruppen. Du er anerkendende i tilgangen til børn, forældre og kolleger.
  • Du er målrettet, reflekterende og fagligt velfunderet, det ses f.eks. i dit arbejde med læreplaner, dokumentation, evaluering, og du bidrager til at udvikle vores professionelle læringsmiljø.
  • Du er god til at kommunikere og formidle – både i tale og skrift, og det er en naturlig del af din praksis at samarbejde. Vi er analyserende og nysgerrig i din tilgang til den pædagogiske praksis.
  • Har kendskab til DUÅ eller villig til at tage uddannelsen.

Hvis du kan sige ja til dette, så er vi måske det rette sted for dig?

Vi øver os sammen

De voksne har fokus på børnenes interesser, deres relationer for at sikre børnenes læring.

Vi vil gerne skabe rammen for, at børnene kan være nysgerrige på verden og hinanden.


Vi får en større mulighed for at understøtte børnenes relationer og hjælpe dem til at finde, fortolke og udvide dialogen med dem, ved at følge deres spor /nysgerrighed.
Vi brænder for at skabe et spændende og udviklende børnehus for børn, forældre og kolleger. Vores ambition er at gøre hverdagen inspirerende, lærerig og stimulerende for alle børn og voksne.

Alle skal have mulighed for at være med til at præge og udvikle den pædagogiske praksis. Derfor bliver du en del af en medarbejdergruppe, som ønsker at skaber det unikke sammen, og som arbejder i teams for at udnytte husets rammer bedst muligt. Vi arbejder med mesterlære for at udvikle os og for at sikre at vi ikke har den ”tavse” viden.
Derved sikrer vi optimal varetagelse af de primære pædagogiske funktioner.

Vi ser barnet som unikt, og hvert enkelt barns udvikling og relationer skal være i centrum. Det giver en spændende balance mellem individ og fællesskab, som vi hele tiden har fokus på. Det dobbelte blik, hvor vi skal arbejde både med det enkelte barn, men også med barnet i fællesskabet.
Vi forholder os til nyeste forskning på området og arbejder med at implementere den i vores praksis. Vi arbejder med DUÅ.
Vores fokuspunkter i 2022 er sprog, EVA evalueringsmetode, den nye styrkede læreplan samt det fysiske læringsmiljø. I efteråret vil vi tilføje STEM til vores fokuspunkter.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Susanne Christensen telefon 40 48 13 98 eller Ulfborg Børnehus på 96 11 55 25.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 32 timer ugentlig.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Det praktiske:

Ansøgningsfristen er 1. juli 2022.

Deadline for ansøgning

01. juli 2022 12:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up