Pædagogisk assistent til nyopstartet vuggestue i Naur-Sir Skole og Børnehus

Pædagogisk assistent til nyopstartet vuggestue i Naur-Sir Skole og Børnehus

Børn og Unge
  • Print
  • Forstør tekst
Naur-Sir Skole & Børnehus søger en pædagogisk assistent til en fast 37-timers stilling, til vores nye vuggestue  pr. 1. august 2024.

Vores nye vuggestue åbner officielt torsdag d. 1. august, hvor du – sammen med en kommende nyansat pædagog og nyansat pædagogmedhjælper – får ansvaret for vores 9 vuggestuebørn. Disse børn starter op således:
3 børn starter mandag den 5. august, 3 nye børn mandag den 12. august og de sidste 3 børn mandag den 19. august. Torsdag og fredag den 1.-2. august bliver med mulighed for at lære dine nye kolleger at kende, indrette stuen på den måde I finder mest optimalt, samt sætte jeres præg på andre ting I finder relevante. Alt sammen også i samarbejde med viceleder Nickolaj Noer Berthelsen, som har den daglige drift af vuggestuen.

Landsbyordning

Naur-Sir Skole & Børnehus er en del af Holstebro Kommunes Landsbyordning. Landsbyordning betyder, at der er fællesledelse af skole, skolefritidsordning og børnehave. Naur-Sir Skole & Børnehus ligger i et område, der byder på alt fra landsby med aktivt lokalsamfund til varieret natur. Når vi træder ud ad døren, går vi lige ud i nærmiljøet med muligheder for at skabe et godt udeliv og en varieret dag. Her anerkender vi hinanden og har respekt for det, vi er som mennesker. Vi stiller individuelle, faglige og sociale krav.

”En barndom - Et hus”: Et tæt og inkluderende samarbejde imellem skolen og børnehuset er fundamentet i vores hverdag. Skolen har 107 elever fra 0. klasse – 7. klasse i det kommende skoleår 2024/25. I Børnehuset er der 31 børnehavebørn og en kommende vuggestuen 9 børn. Der er i øjeblikket ansat 24 medarbejdere: Lærere, pædagoger, andet pædagogisk personale, sekretær og teknisk personale, samt kommer I 3 nye ansigter til vores vuggestue. Vi har et godt samarbejde med vores aktive fællesbestyrelse.

Vi tilbyder

  • Et fagligt løft hvert skoleår – i kommende år er det med et samarbejde med Videncenteret omkring ”Pædagogisk værtskab og uro i klassen”.
  • Dygtige og inspirerende kolleger.
  • Tværfagligt samarbejde.
  • De Utrolige År som pædagogisk redskab i skole, SFO og Børnehus.
  • Sparring i pædagogiske indsatser og et tæt samarbejde med kollegaer, ledelse og eksterne ressourcepersoner.
  • Frihed til at bringe egne interesser i spil og skabe en indholdsrig hverdag for børnene ud fra dine interesser og kompetencer.
  • Et hyggeligt miljø og god plads ude og inde med mangfoldige muligheder for aktiviteter.
  • Imødekommende kolleger, dejlige børn og engagerede forældre

Profil

Din faglige profil skal matche følgende
  • Uddannet pædagogisk assistent.
  • Er optaget af børnenes initiativer og behov og kan tilrettelægge indsatser ud fra det.
  • Inddragelse af uderummet.
  • Kan synliggøre og formidle pædagogik til børn, forældre og kolleger.
  • Kan skabe deltagelsesmuligheder for alle børn.
  • Har en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til børn og forældre.
  • Mestre det positive samspil og arbejder anerkendende.
  • At du er rollemodel og inspirer og støtter børnenes leg, udvikling og trivsel.
  • Kendskab til DUÅ og Hjernen&Hjertet kan også være en fordel.

Din personlige profil skal matche følgende
  • Er imødekommende og positiv i interaktionen med børnene.
  • Prioriterer vigtigheden i samarbejde og også kan arbejde selvstændigt.
  • Er fleksibel i forhold til nye idéer.
  • Sætter faste rammer og skaber tydelig struktur.
  • Kan indgå i et dynamisk team af ansatte i hele huset.
  • Tør at se anderledes på opgaverne og tænke ud af boksen.
 

Yderligere oplysninger

Yderligere information og oplysninger om skolen kan fås på Naur-Sir Skole & Børnehus hjemmeside.

Ved yderligere oplysninger om stillingen henvises til viceleder Nickolaj Noer Berthelsen på tlf.nr. 9611 5782 eller 2256 4525.

Ansættelsesprocedure
Ansøgning med relevante bilag skal sendes elektronisk via linket 'Søg stillingen'.

Deadline for ansøgning er fredag den 21. juni kl. 08.00, hvorefter relevante ansøgere kaldes til samtale.

Såfremt du ikke har hørt noget i løbet af mandag den 24. juni er du desværre ikke kommet i betragtning til stillingen.

Samtaler vil finde sted tirsdag den 25. juni efter kl. 14.00.

Stillingen kan tiltrædes den 1. august 2024.

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst og regler om Ny Løn.

 

Deadline for ansøgning

21. juni 2024 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med knap 59.000 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up