Pædagogisk leder med souscheffunktion Tvis Skole

Børn og Unge
Brænder du for ledelse tæt på fagligheden?
Tvis skole søger en pædagogisk leder med souscheffunktion


På Tvis skole søger vi en pædagogisk leder med fuld ledelsestid og start 1. august 2018.

Tvis skole er en PALS skole med en stærk faglig profil. Vi arbejder fokuseret med elevernes faglighed og trivsel. Skolen vægter traditioner, er stærkt lokalt forankret og arbejder tæt sammen med det lokale forenings- og erhvervsliv. Der er et godt arbejdsmiljø på skolen, som er kendetegnet ved stabilitet og høj fleksibilitet. Vi er kendt for at være udviklingsorienteret og med helt fremme.
På Tvis skole bliver du mødt af 450 dejlige elever og 45 gode kolleger, der glæder sig til at samarbejde med dig som pædagogisk leder.

Du kommer til at arbejde med pædagogisk ledelse i hele skolen og personaleledelse i udskolingen. Af andre arbejdsområder kan bl.a. nævnes vikardækning, økonomistyring, inklusionsindsats og prøveafvikling i udskolingen.

Vi forventer, at du vil være synlig i skolens dagligdag, og du kan lede med varme på en anerkendende måde
  • Er udadvendt og med ”glimt i øjet”
  • Har gode kommunikative evner, eksternt og internt
  • Har overblik og er struktureret – også i pressede situationer
  • Kan prioritere i en kompleks hverdag
  • Er løsningsorienteret og inddrager personalets kompetencer
  • Har lyst til at indgå i skolens fællesskab og det sociale liv

Du er uddannet som lærer og brænder for ledelse i folkeskolen. Du må meget gerne have ledelseserfaring. Hvis du ikke allerede har ledelsesuddannelse på diplomniveau eller tilsvarende, forventer vi, at du går i gang med det.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skoleleder Solveig Mogensen på mobil 23 72 69 54. Vi vil også meget gerne have besøg af dig.

Stillingen søges elektronisk via Holstebro Kommunes hjemmeside.
Ansøgningsfrist er mandag den 11. juni kl. 8.00.
Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 14. juni. Ansøgere, der går videre til anden runde indkaldes til profiltest. 2. samtale afholdes mandag den 25. juni.

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Deadline for ansøgning

11. juni 2018 08:00


Ansøg stillingen her

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om vores værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.000 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv. 

I Holstebro Kommune er der dråber af kultur i alt. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at skabe liv og oplevelser for vores borgere og gæster.

keyboard_arrow_up