Servicemedarbejder til Gråkjær Arena

Kultur, Erhverv og Arbejdsmarked
  • Print
  • Forstør tekst
I Holstebro Kommune er vi meget optagede af at skabe gode rammer for et aktivt og sundt idræts- og fritidsliv for alle borgere i kommunen. Det gør vi blandt andet ved at stille attraktive faciliteter til rådighed for borgerne, så mulighederne for fysisk udfoldelse altid er til stede. I Holstebro kan det eksempelvis foregå i Gråkjær Arena, Holstebro.

Gråkjær Arena, Holstebro er en moderne arena, som dagligt er hjemmebane for byens to elitehåndbold, men arenaen anvendes også til mange andre formål (koncerter, firmaevents, opvisninger m.m.).

Vi søger en ny kollega, som kan hjælpe os med den daglige drift og udvikling af Gråkjær Arena, Holstebro.

Dine primære opgaver bliver at sørge for at Gråkjær Arena, Holstebro altid fremstår ren og indbydende for vores mange gæster. Du vil få en central rolle i driften af arenaen og har naturligvis dagligt kontakt med vores mange brugere/gæster, ligesom du vil blive involveret i mange andre forskelligartede opgaver.

Det forventer vi af dig

  • Du skal kunne og ville rengøring, for vi sætter en ære i rene og indbydende lokaler.
  • Du har gode samarbejdsevner, er fleksibel og ansvarsbevidst, og du er også selvstændig og i stand til at løse opgaver på egen hånd.
  • Du er udadvendt, rummelig, positiv og smilende.
  • Du er kundeminded og sætter altid god service i højsædet
  • Du kan bevare roen, når det går stærkt, og stadig holde fast i dit gode humør.
  • Du er ikke bange for nye udfordringer.
  • Du skal kunne gå til hånde i køkken og kiosk, samt kunne betjene en pc.
  • Du har en god fysik.

Det tilbyder vi

Du bliver en del af et værdibaseret, fagligt kvalificeret og uhøjtideligt team, hvor vi sætter samarbejdet i centrum og humor er en del af vores hverdag.

Der vil være plads til, at du kan udvikle dig i jobbet, og at du kan spille ind med dine kompetencer, så du kan være med til at præge fremtiden i Danmarks bedste håndbold-Arena.

Stillingen er på 37 timer og indeholder både, dag-, aften- og weekendvagter. Du skal forvente at arbejde hver 3. weekend. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst med udgangspunkt i Ny løn.

Da jobbet indeholder kontakt med børn og unge under 15 år, vil der blive indhentet børneattest forud for endelig ansættelse.

Yderligere oplysninger

Hvis du ønsker flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at ringe idrætsinspektør Mogens Svejgaard Poulsen telefon 96 11 69 61.

Ansøgningsfrist

Vi har brug for, at du kan starte hurtigst muligt, og senest den 1. februar 2022.

Vi læser og behandler de indkomne ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt og senest den 6. december kl. 8.00.

Vi skal have ansøgningen elektronisk via fanen ”Ledige Jobs” på Holstebro Kommunes hjemmeside.

Deadline for ansøgning

10. december 2021 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up