SFO- og afdelingsleder til Rolf Krake Skolen

SFO- og afdelingsleder til Rolf Krake Skolen

Børn og Unge
  • Print
  • Forstør tekst
Vil du være til at gøre en forskel for børns trivsel og udvikling? På Rolf Krake Skolen tror vi på engagement, faglighed, samarbejde og trivsel. Du motiveres af at skabe udvikling sammen med medarbejdere, forældre og den øvrige ledelse i både skole og SFO. Du vægter ordentlighed og relations arbejde højt og er teamplayer. Kan du genkende dig selv i ovenstående? Så er du måske lige den person, vi mangler i vores ledelsesteam!

Hverdagen på Rolf Krake Skolen

Som SFO- og afdelingsleder bliver du nærmeste leder for medarbejdere i Rolf Krake Skolens SFO. Det er naturligt for dig at være tæt på dine medarbejdere, du får en central rolle i Rolf Krake Skolens hverdag og dine ledelsesopgaver vil være mangfoldige.

Opgaverne vil bl.a. bestå af at:
  • være ansvar for den pædagogiske ledelse i SFO
  • være ansvarlig for at planlægge, organisere og udvikle vores SFO
  • indgå i skolens MEDudvalg samt profilråd
  • deltage i netværksmøder med øvrige SFOledere i kommunen
  • fastholde og videreudvikle overgangen mellem dagtilbud og skole i Holstebro.

Vi tilbyder

Du bliver en del af Rolf Krake Skolens ledelsesteam, som foruden en SFO- afdelingsleder består af to pædagogiske afdelingsledere og en skoleleder, men du vil også blive godt understøttet af vores sekretærer. Vi har et godt samarbejde i ledelsesteamet, hvor vi sammen sætter retning og sparer med hinanden omkring vores fælles opgaver og de enkelte afdelinger. Vi har en professionel tilgang til samarbejde, men der er også plads til humor.

Du får en lederrolle i en organisation, hvor der er plads til forskellighed og de gode idéer. Hvor der er fokus på videreudviklingen af en kultur med professionelle læringsfællesskaber i både teams, men også i forhold til organisationens øvrige samarbejdsrelationer.

Vi forventer, at du

  • er faglig stærk og praksisorienteret SFO og afdelingsleder med pædagogisk uddannelsesbaggrund
  • har lederuddannelse på diplomniveau eller ønske om, at erhverve dette
  • er nærværende og troværdig, med gode kommunikative evner, og har let ved at skabe relationer til medarbejdere, forældre og samarbejdspartnere
  • tør, kan og vil medarbejderledelse. Du er synlig i hverdagen og har fokus på trivsel og arbejdsmiljø
  • kan facilitere medarbejdernes løsning af kerneopgaven og har pædagogisk og didaktisk indsigt
  • er indforstået med at funktionen også kan indebære timer på gulvet hos børnene.

Den gode lokale skole

Rolf Krake Skolen er en stor skole i Holstebro by. Vi er en afdelingsopdelt skole, der har Science og naturfag som profil. Et udviklingsarbejde vi er godt i gang med. Vi tænker profilarbejdet bredt og har ligeledes fokus på de praktisk/musiske fag. Rolf Krake Skolen er en skole med 2-3 spor og SFH fra 0.-9. klasse med ca. 620 elever og et personale på ca. 70 medarbejdere. Skolen har derudover en specialklasserække, som kaldes styrkeklasser. Tanken med eleverne i styrkeområdet er, at der skal være nær tilknytning til almensporet.

Vores SFO har 225 aktive børn både fra almen og styrke klasserne og med mange stabile, dygtige og kompetente medarbejdere. SFO´en er opdelt i grupper og vi har en juniorklub tilknyttet. Skolen lægger vægt på faglighed og trivsel og kan tilbyde en arbejdsplads med gode kollegiale forhold og et godt samarbejde omkring læringsmiljøet og det udviklende fællesskab for børnene. Vi vægter stabilitet, godt humør og positiv indstilling højt.
Vi arbejder i afdelinger og velfungerende teams, og er gode til at hjælpe hinanden i hele organisationen.

Se mere om os på skolens hjemmeside – herunder også vores værdigrundlag.

Har du lyst til at høre nærmere?

Så ring gerne til skoleleder Ole Priess på telefon 96 11 63 01 eller telefon 30 66 05 01 til en uformel snak om stillingen og eventuelt et besøg på skolen.

Løn og ansættelsesvilkår

Vi tilbyder en fast stilling og med tiltrædelse den 1. juni 2023.

Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem faglig organisation og Kommunernes Landsforening og forhandles med den faglige organisation.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning via Holstebro Kommunes hjemmeside. Vi skal modtage dit materiale senest tirsdag den 11. april 2023 kl. 8.00.

Vi afholder 1. samtaler den 14. april og 2. samtaler den 21. april. Går du videre til 2. samtalerunde vil du blive inviteret til at deltage i en personprofil.

Deadline for ansøgning

11. april 2023 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up