SFO pædagog til Nr. Felding skole og børnehus

Børn og Unge
  • Print
  • Forstør tekst

SFO Pædagog der brænder for bevægelse.

Vi søger en pædagog, der vil elske at bevæge sig sammen med Vores Børn. Vi er en foreningsSFO, hvor udelivet, kreativiteten og bevægelsen er en del af vores DNA. Er det dig, så giv os et kald og send os en ansøgning.

Stillingen er på ca. 30 timer ved Nr. Felding skole og Børnehus. Det er en fast stilling med tiltrædelse 1. februar 2023.

Vi søger en faglig kompetent pædagog, der kan varetage timer i SFO både morgen og eftermiddag og have ansvaret for dagligdagen i vores SFO 2, i daglige tale klubben, i samarbejde med resten af SFOens personale.
Du skal kunne varetage skoletimer i idræt og bevægelsesfag fag hos vores yngste elever. Samt understøttelse af elever med særlige behov.

Vi kan tilbyde dig:

  • Stor indflydelse på din egen arbejdsdag.
  • Stor indflydelse på den faglige udvikling og aktiviteter i hverdagen.
  • Dygtige selvstændige kolleger.
  • En positiv og engageret forældregruppe og bestyrelse.
  • Et varmt og åbent arbejdsklima præget af en høj faglighed og en stærk vision om at gøre noget helt specielt for Vores Børn og lokalsamfundet.

Vi lægger vægt på:

  • En helt grundlæggende anerkendelse og respekt for den enkelte, og vi øver os i at leve det fuldt ud.
  • Vi er en PALS skole og SFO, og vi forventer, at du har lyst og mod til at deltage i den faglige videreudvikling af PALS.
  • At der i hverdagen er et tæt samarbejde mellem lærere og det pædagogiske personale.
  • At ledelsen er tæt på den pædagogiske praksis og understøtter denne.
  • At Vores børn i høj grad medinddrages i hvordan vores hverdag skal se ud.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet pædagog og brænder for skole og SFO området.
  • Elsker at bevæge sig sammen med børn.
  • Har kendskab til eller er motiveret for at arbejde med PALS konceptet.
  • Er motiverende, iderig og brænder for at sætte gode pædagogiske aktiviteter i gang.
  • Er fleksibel og omstillingsparat ved ændringer i hverdagen.
  • Er ansvarsbevist og synlig i din hverdag.
  • Kan arbejde i et team og selvstændigt.
  • Ser forældrene som en ressource for børnene i deres udvikling.

Vi er en Landsbyordning under Holstebro kommune med fælles ledelse og samdrift af skolen, SFO’en og børnehaven. Nr. Felding skole og Børnehus ligger midt i et aktivt lokalsamfund tæt på Holstebro. Vi har en smuk og varieret natur og et stærkt samarbejde med byens foreningsliv.

Vi har en engageret personalestab med 26 medarbejdere fordelt mellem skole, børnehave og SFO.
Vi har 86 skolebørn, ca. 55 børn i SFO’en og 30-40 børn i børnehaven.

Løn- og ansættelsesvilkår vil finde sted efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til skoleleder Karin Svendsen telefon 96 11 59 01/ 51 83 81 45, viceleder Asbjørn Skov Viller 96 11 59 04/51 66 05 66 eller på vores hjemmeside
Vi viser meget gerne vores dejlige SFO og skole frem ved henvendelse til Asbjørn Skov Viller.

Ansættelsen er per 1. februar, men stillingen er allerede ledig fra 1. januar, hvis du har mulighed for at tiltræde så hurtigt.

Frist

Ansøgningsfristen er torsdag den 8. december, og der holdes samtaler onsdag den 14. december fra kl. 14.00.
Ansøgning sker via kommunens hjemmeside.

Deadline for ansøgning

08. december 2022 23:59


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up