Social- og sundhedsassistent til fast aftenvagt i Beringshaven

Social- og sundhedsassistent til fast aftenvagt i Beringshaven

Social og Sundhed
  • Print
  • Forstør tekst
Vi søger en faglig dygtige social- og sundhedsassistent til fast aftenvagt med arbejde hver anden weekend på 30-37 timer/ugen efter aftale.
Vi søger en medarbejder, som brænder for ældreplejen og kan varetage pleje- og omsorgsopgaver af høj kvalitet.

Beboerne i centrum på Beringhaven

Vi er et plejecenter med 100 plejeboliger og med en medarbejdergruppe på 120 ansatte, som sammen har et fælles ansvar for at gøre hjemmet til et godt sted at leve og arbejde. Vores højeste prioritet er beboerne, og de skal mødes med respekt, omsorg og nærvær, så de oplever en meningsfuld dagligdag på deres præmisser. Vi værdsætter et tæt samarbejde med pårørende.

Vores lejligheder er lyse og venlige og alle med en dejlig altan/lille terrasse. Vi har gode fællesarealer, hvor hjertet i huset er vores cafe, der rummer rige muligheder for at nyde fællesskabet og aktiviteter i ugens løb.

Vi har en meget velfungerende og engageret vennekreds, der beriger både dagligdagen og særlige højtider for alle.
Desuden har vi en bestyrelse på Beringshaven, som er en vigtig, positiv og aktiv samarbejdspartner.

Vi forventer, at du

  • Har fokus på høj faglighed og kan arbejde målrettet.
  • Har en positiv tilgang til opgaverne, også når der er travlt.
  • Er god til at arbejde i teams såvel som selvstændigt.
  • Aktivt bidrager til at styrke den sundhedsfaglige kvalitet.
  • Er et forbillede for den gode kommunikation, både mundtligt og skriftligt.
  • Søger de bedste løsninger i samarbejdet med beboere, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartner.
  • Har hjertet med i arbejdet, og udviser imødekommenhed og respekt for den enkelte beboer og dennes pårørende.
  • Arbejder med beboeren i fokus og kan omstille din pleje afhængig af situationen.
  • Er serviceminded og har et stabilt fremmøde.
  • Er medansvarlig for at skabe et godt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads i positiv udvikling.
  • At blive en del af en engageret medarbejdergruppe, som gør sig umage for at ”spille hinanden gode”.
  • Et godt arbejdsmiljø med åbenhed og rig mulighed for at bringe dine evner og ideer i spil.
  • Et godt uddannelsessted for både social- og sundhedspersonale og sygeplejestuderende.
  • Mulighed for daglig faglig sparring med vores dygtige sygeplejersker og udvikling af faglige og personlige kompetencer.
  • At blive en del af et stærkt kollegialt fællesskab, som har tillid til hinanden, og hvor alle betragtes som ligeværdige.
  • Et dejligt givende samarbejde med ældre, unikke mennesker, som bor på Beringshaven.

Praktiske informationer

Tiltrædelse den 1. februar 2025 eller snarest herefter.

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.

Du søger stillingen og sender din motiverede ansøgning via Holstebro Kommunes hjemmeside.

Frist

Vi skal modtage din ansøgning senest den 13. december kl. 8.00.

Samtaler finder sted løbende.

Hvis du har spørgsmål,

er du meget velkommen til at kontakte plejeboligleder Ane Hyldahl Brændsgaard på telefon 93 54 29 12 eller på ane.hyldahl.braendsgaard@holstebro.dk


 

Deadline for ansøgning

13. december 2024 23:59


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med knap 59.000 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up