Sygeplejerske til Akut- og midlertidige opholdspladser

Social og Sundhed
  • Print
  • Forstør tekst
i Center for Sundhed i Holstebro.

Motiveres du af forskelligartede opgaver og et tæt samarbejde med dine kollegaer, hvor vi løser opgaverne i fællesskab? Forstår du samtidig at sprede godt humør og få et smil frem hos dem omkring dig? Så er det dig, vi ønsker som vores nye kollega.

Om os

Du vil blive en del af et team på ca. 30 engagerede og faglige dygtige sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, hvoraf 6 er tilknyttede vores udekørende akutteam. Derudover har vi et tæt samarbejde med kommunale ergo- og fysioterapeuter.

Vi har plads til 24 borgere, der primært modtages i tidsrummet 10.00-18.00
  • I overgange mellem sygehus og hjem
  • Akutte indlæggelser via vores akutteam, hvor hovedformålet er at forebygge forebyggelige indlæggelser
  • Til genoptræning eller rehabilitering, hvor vi indgår i et tæt tværfagligt samarbejde med terapien
  • Pleje og omsorg i terminale forløb, hvor vi bl.a. kan tilbyde ophold på en sansestue.

Vi har en ambition om at være en afdeling kendetegnet ved høj faglighed, gode tværfaglige relationer baseret på respekt og anerkendelse for hinanden samt en høj grad af professionel og imødekommende adfærd over for vores borgere og pårørende.

Dine kvalifikationer

  • Er fagligt velfunderet og har en positiv tilgang til opgaverne
  • Evner både at arbejde selvstændigt og kan indgå i et tværfagligt team
  • Kan bevare overblikket over flere samtidige borgerforløb
  • Har flair for medinddragelse af borgere og pårørende
  • Kan bevare roen i akutte og uforudsigelige situationer, samt reflektere over egne sygeplejefaglige handlinger
  • Deltager aktivt og positivt i forandringsprocesser
  • Medvirker til at skabe et sundt arbejdsmiljø
  • Har gode relationelle og kommunikative evner med nysgerrighed på andres input og ideer.

Vi tilbyder

  • Individuelt tilrettelagt introduktions- og oplæringsprogram med mentorfunktion
  • En spændende sygepleje og omsorg til nogen af samfundets svageste borgere
  • Et tværfagligt, tværsektorielt og åbent samarbejdsmiljø
  • Kollegial sparring
  • Mulighed for i høj grad at sætte præg på dit eget arbejde, da du skal arbejde selvstændigt med opgaver og daglig planlægning
  • Løbende samtaler i den første tid, for at sikre os, at du trives og har det godt og trygt i afdelingen
  • Nær, åben og glad ledelse

Ansættelsesforhold

Vi søger en sygeplejerske på 30-35 timer i blandede vagter primært dag- og aftenvagter og med weekendvagt hver 3. weekend.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om ny løn.

Yderligere oplysninger

Er du interesseret i at søge stillingen, og ønsker du yderligere information, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Mette Brøgger på telefon 22 49 61 87.

Ansøgningsfrist

18. januar 2022 kl. 08.00.

Der afholdes løbende samtaler og ansættelse.

Søg stillingen online på Holstebro Kommunes hjemmeside, www.holstebro.dk/job.


 

Deadline for ansøgning

18. januar 2022 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up