Teknisk serviceleder til Børneliv Nord pr. 1. februar 2026

Teknisk serviceleder til Børneliv Nord pr. 1. februar 2026

Børn og Unge
  • Print
  • Forstør tekst
Børneliv Nord er et område i Holstebro by bestående af fire daginstitutioner; Krøyerhaven, Æblehaven, Mariehønen og Skjoldgården.

Vi søger en selvstændig teknisk serviceleder, som ud over at passe og vedligeholde vores skønne faciliteter, kan være med til at udvikle dem.

Som udgangspunkt skal du forvente at arbejde alle 4 matrikler hver uge. Timefordelingen på de fire matrikler kan variere i forhold til specifikke arbejdsopgaver. Arbejdsopgaverne består primært i vedligeholdelse indendørs og af udenom arealerne, så som legepladserne, slå græs, feje flisegange og tjekke op på vores alarmsystem.

Da opgaverne er mange, store som små, forskelligartede, akutte og kontinuerlige. Er det vigtigt at du selv kan skabe en fornuftig struktur over arbejdsdagen og arbejdsopgaver. Dette skal ske i samarbejde med pædagogiske personale og ledelsen.

Det er vigtigt, at du

  • kan se dig selv i et job, hvor du hver dag møder mange forskellige mennesker og rummer mødet af mange spørgsmål fra nysgerrige og interesserede børn.
  • kan arbejde selvstændigt, er omstillingsparat og kan planlægge din egen arbejdsdag.
  • har et transportmiddel, så du nemt kan bevæge dig mellem de fire institutioner.
Derudover forventer vi, at du
  • har overblik over igangværende opgaver
  • er imødekommende og kan samarbejde med såvel det pædagogiske personale, ledelsen, lokale håndværkere samt det kommunale ejendomscenter
  • har administrativt kendskab så du på brugerniveau kan administrere f.eks. it, aftaler og indkøb
  • har kendskab til vedligeholdelse af anlæg og bygninger, så du er med til at sikre vores daglige drift

Vi tilbyder, at

  • du bliver en del af et fagligt kvalificeret og uhøjtideligt arbejdsfællesskab, hvor vi sætter samarbejdet og arbejdsglæden i centrum
  • der vil være plads til, at du kan udvikle dig i jobbet, og at du kan spille ind med dine kompetencer
Stillingen er på 25-30 timer i dagtimerne.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst med udgangspunkt i Ny løn.

Der vil blive indhentet børneattest forud for endelig ansættelse.

Yderligere oplysninger

Hvis du ønsker flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Louise Blichmann Korsholm Pedersen telefon 20 86 59 43 eller viceleder Inge Margrethe E. Petersen telefon 21 60 53 65.

Ansøgningsfrist

Vi håber, at du kan starte den 1. februar eller snarest derefter og modtager gerne din ansøgning hurtigst muligt men senest den 9. januar kl. 8:00

Deadline for ansøgning

09. januar 2026 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Holstebro Kommune er med mere end 6.200 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve. Læs mere på flyttilholstebro.dk

 

keyboard_arrow_up