Teknisk servicemedarbejder - 10 timer ugentligt til Halgård Skole

Børn og Unge
  • Print
  • Forstør tekst

Halgård Skole søger teknisk servicemedarbejder –
10 timer om ugen til forefaldende opgaver - ude som inde.

Vi søger en allround, serviceminded og fleksibel teknisk servicemedarbejder, som kan varetage mange forskellige opgaver – især med fokus på udearealerne.

Du kommer til at referere til vores serviceleder.

Vi forventer, at du

  • har tilsynet med vores udeområder
  • er opsøgende i forhold til vedligeholdelsesarbejde
  • har overblik, kan prioritere dine opgaver og arbejde selvstændigt
  • er praktisk anlagt og kan udføre visse reparationer
  • er omstillingsparat og fungerer i en travl hverdag med mange afbrydelser
  • er positiv og har lyst til at være del af en arbejdsplads med mange børn og voksne

Halgård Skole er en 3-4 sporet skole med 620 elever og 68 medarbejdere. Skolen er placeret i et nybygget kvarter, som har været under forandring gennem de seneste tolv år.

Stillingen har en ugentlig arbejdstid på 10 timer.

Ansøgningsfrist

13. august 2021 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde samtaler 19. august 2021.

Deadline for ansøgning

13. august 2021 12:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up