To barselsvikariater/miljømedarbejdere i Holstebro Kommune

Teknik og Miljø
  • Print
  • Forstør tekst
Er du motiveret for at arbejde med myndighedsopgaver indenfor miljøområdet?
Er du systematisk og evner du dialogen med kommunens virksomheder og borgere, og kan du kombinere det at være myndighed med en serviceorienteret tilgang, så har vi lige nu to barselsvikariater, som vi søger medarbejdere til.


Vi har brug for hjælp til at løse opgaver i form af sagsbehandling og miljøtilsyn på hhv. vores virksomheds-/landbrugsområde og på spildevands- og vandindvindingsområdet. Vikariaterne er i hvert sit Team hos henholdsvis Team Natur og Miljø og hos Team Vand og Ressourcer.

Dine vigtigste opgaver

Opgaverne er i en bred definition myndighedsopgaver og tilsyn indenfor de respektive opgaveområder nævnt herover. Det betyder at du skal arbejde med udgangspunkt i det lovstof som er gældende for området og træffe afgørelse herefter, samt føre tilsyn med at regler og tilladelser overholdes.

Vi forventer, at du har lyst til at sætte dig ind i opgaverne inden for dit sagsområde og selv kan disponere din tid og dine opgaver. Til gengæld kan du forvente kompetente kollegaer, der står klar til at sparre og erfarne teamledere som kan bidrage med prioritering og rammer for opgaveløsningen.

For begge vikariater gælder, at vi søger medarbejdere som har et mindset om; at det er i samarbejdet og dialogen vi kan finde de løsninger, som både sikrer realisering af borgernes og erhvervslivets ønsker, samtidig med at vi kan sikre løsningen af den myndighedsopgave vi har ift. miljøbeskyttelsen.

Vi arbejder målrettet og kompetent med vores digitale tilgang i løsningen af vores opgaver, og forventer at du evner at arbejde med digitale redskaber og tør tænke med ift. at se digitale muligheder.

Hvad skal du passe ind i?

Vi arbejder i dagligdagen ud fra at den gode opgaveløsning opnås når faglighed, fleksibilitet og engagement går ”hånd i hånd” i opgaveløsningen. Du skal trives med, at vi ikke har nogen nemme opgaver. Når man har med miljø og mennesker at gøre, så skal der altid ske afvejninger af mange hensyn. Det gør det både svært og fantastisk spændende at arbejde med at regulere iht lovgivningen samtidig med, at vi føler os forpligtet til at yde en god service – vi forventer derfor, at du håndterer denne vigtige balancegang.

Vi har travlt og derfor er vi naturligvis fokuserede på at løse opgaverne effektivt og stabilt. Som offentlig myndighed arbejder vi for borgerne og virksomhederne, når vi skal løse vores opgaver. Det forpligter dig og os til både at være effektive og til at kunne behandle borgerne ensartet, men også at finde balancen mellem kvalitet og effektivitet, så vores vurderinger ”holder vand”, så vi opfattes som en kompetent myndighed. Derfor er det vigtigt, at du trives i dette spændingsfelt.

Hvad møder du?

Team Natur og Miljø består af 17 medarbejdere og Team Vand og Ressourcer består af 15 medarbejdere, begge inklusiv teamleder. De to teams dækker det fulde myndigheds- og projektarbejde inden for kommunens natur og miljøforvaltning.

Vi arbejder med stor grad af uddelegering af ansvaret i løsningen af de daglige myndighedsopgaver. Vi prioriterer det tværfaglige samarbejde for at sikre de bedste løsninger og stiller den nødvendige ledelsessparring til rådighed, når behovet opstår. Med denne tilgang er vi gode til at understøtte realiseringen af de mange spændende udviklingsprojekter i Holstebro Kommune.

At kombinere vores faglighed med en stræben efter at forandre og tilpasse os en foranderlig virkelighed er det brændstof, som driver os. Teknik og Miljø er nemlig en væsentlig del af virksomhedernes og borgernes hverdag, og vores kerneopgave er at skabe rammer for at udvikle og bevare velfungerende og bæredygtige byer og landskaber i samarbejde med borgere og virksomheder.

Løn og ansættelsesvilkår

Afhængig af din uddannelse vil ansættelse ske i henhold til Kommunernes Landsforenings overenskomst med relevant organisation.

Vi tilbyder to barselsvikariater på 37 timer pr. uge med en varighed på forventeligt 9-12 måneder. Det ene vikariat i Team Natur og Miljø og det andet i Team Vand og ressourcer.
For begge vikariater gælder tiltrædelse snarest muligt.

Arbejdsstedet er på Holstebro Rådhus, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte:
Torben Mølgaard, chef for Natur, Miljø og Byggesag
E-mail: Torben.Molgaard@holstebro.dk eller telefon: 2475 7314

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning via Holstebro Kommunes hjemmeside senest fredag den 19. august 2022 kl. 08.00. Vær opmærksom på at angive i din ansøgning hvilket vikariat du søger.

Vi forventer at afholde samtaler den 22. - 24. august 2022. Er du afsted på ferie, kan vi tilbyde videosamtale.


 

Deadline for ansøgning

19. august 2022 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up