Undervisningsrelateret børnefysioterapeut

Børn og Unge
Undervisningsrelateret børnefysioterapeut til Specialkompetence Holstebro

Vi søger til afdelingen på Storå en fysioterapeut med start 1. august 2018.

Storåskolen er Holstebro Kommunes specialskoletilbud for elever i folkeskolealderen med svære generelle indlæringsvanskeligheder. I praksis fungerer skolen som regional specialskole, hvor vi med elever i målgruppen har et godt samarbejde med de omkringliggende kommuner.

Hverdagen er bygget op om et tæt tværfagligt samarbejde mellem lærere, pædagoger, terapeuter og øvrigt personale. Vi arbejder sammen om at skabe et godt læringsmiljø for den enkelte elev. Skolen rummer desuden afdelingerne Nørreland og Måbjerg. Arbejdsopgaverne vil primært være tilknyttet afdeling Storå.
Du skal have særlig interesse i at arbejde inden for børneområdet. Elevgruppen er børn med varige fysiske, psykiske og kognitive funktionsnedsættelser i varierende grad - herunder børn med syndromer og autisme spektrum forstyrrelser.

Som undervisningsrelateret fysioterapeut indgår du som en naturlig del af dagligdagen på skolen.

Kompetencer
  • Er uddannet fysioterapeut og har en stærk faglig profil
  • Har erfaring med fysioterapeutisk behandling af børn med handicap
  • har evner og lyst til at arbejde med vejledning og rådgivning af skolens pædagogiske personale, forældre og andre interessenter
  • Har viden om sanseintegration, CPOP, Sensory Profile
  • Har kendskab til børnehjælpemidler
  • Har overblik, er struktureret og ser muligheder.

Arbejdsopgaver
  • Undersøge, teste og vurdere elevernes motoriske udgangspunkt og udvikling
  • Vurdere behov for sensorisk stimuli /afskærmning
  • Vejledning om brug af hjælpemidler i undervisningen
  • Udarbejde konkrete aktivitetsforslag til elever, såvel undervisning om pause aktiviteter
  • I samarbejde med det tværfaglige team understøtte elevens deltagelse i dagens aktiviteter. Dette være blandt andet i forbindelse med leg, kommunikation, læring, udgangsstilling, bevægelse og færden, hvile og personlig hygiejne.

Der er tale om en fast stilling 37 timer ugentligt. Tiltrædelsesdato 1. august 2018

Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Fås her.

Eventuelle spørgsmål vedrørende stillingen kan ske ved henvendelse til skoleinspektør Martin Madsen 96 11 53 31.

Ansøgningsfrist
Søg stillingen senest 1. juni 2018 kl. 08.00.

Ansættelsessamtaler vil forventeligt være i uge 23/24.

Deadline for ansøgning

01. juni 2018 08:00


Ansøg stillingen her

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om vores værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.000 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv. 

I Holstebro Kommune er der dråber af kultur i alt. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at skabe liv og oplevelser for vores borgere og gæster.

keyboard_arrow_up