Vi søger ungarbejdere til vores plejecentre

Vi søger ungarbejdere til vores plejecentre

Social og Sundhed
  • Print
  • Forstør tekst
Er du mellem 15 og 17 år, og har du lyst til at have et spændende og anderledes job som ungarbejder på et af Holstebro Kommunes plejecentre?

Vi vil rigtig gerne have unge indenfor på vores plejehjem. Derfor leder vi efter dig, der vil være med til at gøre en forskel for de ældre. Du får mulighed for at opleve hverdagen på et plejecentre. Og du er med til at skabe indhold og glæde med små aktiviteter for beboerne.
 

Har du lyst til at høre mere om jobbet, eller snakke med en tidligere ungarbejder, så er du og dine forældre meget velkomne til informationsmøde på

  • Konferencecentret, Harald Leths vej 4, 7500 Holstebro den 16. april kl. 16.00-17.00
    eller på
  • Ulfborg Aktivcenter, Cafeen den 17. april kl. 16.00-17.00

Som ungarbejder bliver du tilknyttet en kontaktperson, som fortæller dig om arbejdspladsen, beboerne og opgaverne og hjælper dig i gang.

Opgaverne kan være at

  • Læse højt for en enkelt beboer eller gruppe af beboere.
  • Gå ture og hygge.
  • Spille spil.
  • Lave iPad-aktiviteter med beboerne samt skype, SMS eller andet.
  • Spille musik eller synge med beboere.
  • Dække bord, folde servietter mv.
  • Lægge rent vasketøj sammen.
  • Sidde ved bordet sammen med beboerne ved spisetid.
  • Rydde af bordet efter maden.

Praktiske oplysninger

Du ansættes 5-6 timer om ugen, og din arbejdstid vil være 2-3 timer om eftermiddagen på hverdage.

Senest ansøgningsfrist er den 19. april 2024, og vi vil glæde os til at modtage din ansøgning.

Husk at skrive hvilket plejecenter du gerne vil ansættes på.

Du kan vælge mellem følgende steder

  • Plejeboligerne Bakkebo, Vinderup
  • Sevel Alderdomshjem, Sevel
  • Mellemtoft plejehjem, Holstebro
  • Plejeboligerne Parkvænget, Holstebro
  • Plejeboligerne Beringshaven, Holstebro
  • Krohaven, Vemb
  • Ulfborg Aktivcenter, Ulfborg
  • Plejeboligerne Center Vest, Sdr. Nissum

Vi holder samtaler i uge 17, og du skal deltage i et intromøde i uge 18. Første arbejdsdag vil være umiddelbart efter.

Løn og ansættelsesvilkår er på baggrund af FOA´s overenskomst.

Hvis du har spørgsmål

til jobbet, så ring bare til Karina Viborg på telefon 22 89 92 65.

Frist

19. april 2024.


 

Deadline for ansøgning

19. april 2024 23:59


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med knap 59.000 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up