Vikar (SSH) til nattevagt på Mellemtoft

Social og Sundhed
  • Print
  • Forstør tekst
Er du den nye social- og sundhedshjælper, som vil være vikar i nattevagt hver anden uge på vores fantastiske plejecenter?

Vi søger med øjeblikkelig tiltrædelse en social- og sundhedshjælper til et vikariat i nattevagt; indtil videre til udgangen af august 2021 med mulighed for forlængelse. På Mellemtoft er man altid to i nattevagt.

På plejeboligerne Mellemtoft brænder vi for at skabe et miljø for vores beboere, som vægter hjemlighed, kvalitet og sundhed højt. Vi er ikke bange for at være nytænkende i vores opgaveløsning, og vi er et plejecenter i rivende udvikling.

Plejeboligerne Mellemtoft er et fantastisk sted at arbejde. Vi er et plejecenter placeret i naturskønne omgivelser med fem små huse, som hver har plads til ti beboere. Vi har visiterede beboer, der kan have såvel somatiske som psykiske og psykiatriske udfordringer. Mange er multisyge og kan have komplicerede forløb, som kræver en stor faglig indsats.

For vores beboere er Mellemtoft deres sidste hjem, og det er vigtigt for os at denne tid tager udgangspunkt i personcentreret omsorg med fokus på det gode liv, deres livshistorie, nære relationer samt afstemte aktiviteter.

Vi søger en social- og sundhedshjælper, som

  • interesserer sig for ældre og demens
  • vægter det gode samarbejde med beboere, pårørende, kolleger og eksterne samarbejdspartnere højt
  • er interesseret i at udvikle sig
  • kan se værdien i at tænke højt sammen med andre
  • har et godt overblik og har evne til at koordinere nattens opgaver.

Er du den social- og sundhedshjælper, vi søger, kan vi tilbyde dig

  • 30 timer om ugen i nattevagt
  • fri hver anden weekend
  • mulighed for personlig og faglig udvikling
  • super gode kollegaer og mulighed for kvalificeret sparring
  • en arbejdsplads med højt til loftet og godt humør
  • et åbent og tæt samarbejde samt dialog med ledelsen.

Vil du vide mere?

Kan du se dig selv som social- og sundhedshjælper i et vikariat som nattevagt på Mellemtoft - eller vil du høre flere gode grunde til at du skal være vores nye vikar, så kan du kontakte vores plejeboligleder Mette Bergkvist på telefon 41 12 44 11.

Ansøgningsfrist

10. maj 2021 kl. 12. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 12. maj 2021.

Deadline for ansøgning

10. maj 2021 12:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up