Administrativ medarbejder til Holstebro Krisecenter, 30 timer/uge

Social og Sundhed
  • Print
  • Forstør tekst
Holstebro Krisecenter søger en administrativ medarbejder pr. 1. januar 2021 eller umiddelbart derefter. Ugentlig timeantal vil være på 30 timer
Du skal påregne at gå ind i vagtplan med det øvrige personale, dvs. enkelte aften- og weekendvagter.

Holstebro Krisecenter er i henhold til Servicelovens §109 et midlertidigt bosted for voldsramte kvinder og deres børn. Pr. 1. januar udvides krisecentret til at kunne modtage 9 kvinder og deres medfølgende børn.

Som eneste administrative medarbejder kommer du til at være i tæt kontakt med såvel beboere og det øvrige socialfaglige personale. Du vil indgå i tæt teamsamarbejde med leder, hvor du blandt andet skal fungere som lederens ”højre hånd”. Ligeledes vil du indgå i tæt samarbejde med bestyrelsen, social og sundheds- og økonomiforvaltning i Holstebro kommune.

Det er en fordel, at du

  • har erfaring med at arbejde indenfor socialområdet/botilbud
  • har en relevant kommunal administrativ uddannelse og bred erfaring med administration
  • har erfaring med og lyst til at være frontfigur, både telefonisk og personligt
  • er fortrolig med Office-pakken, og har kendskab til IT-systemer, Silkeborg Data (løn), journalsystemer m.v.
  • har erfaring med personale- og HR-administration
  • har erfaring med opdatering af websider og sociale medier
  • har erfaring med telefoni og opsætning af IPhones, computere m.m.
  • vil bidrage konstruktivt i den udvikling der p.t. foregår på krisecenterområdet.

Vi kan tilbyde dig

  • socialfaglige kollegaer, hvis mål er at udføre krisecentrets kerneopgaver med høj professionalisme og faglighed
  • et spændende arbejdsområde i rivende udvikling
  • en udfordrende og uforudsigelig hverdag
  • mulighed for faglig udvikling

Vi forventer, at du

  • er engageret og fleksibel
  • er venlig og imødekommende
  • har et roligt væsen
  • kan agere i uforudsigelighed og bevare overblikket i pressede situationer
  • kan arbejde struktureret og selvstændigt
  • har evne og vilje til at reflektere over både dig selv og andre, og derved udvikle egne og andres faglige og personlige kompetencer
  • har stærke kommunikative evner både skriftligt og mundtligt
  • er fysisk og psykisk robust og har et stabilt fremmøde
  • er god til at anvende IT
  • arbejder efter Holstebro Krisecenters værdiggrundlag, procedurer og politikker
  • har viljen og evnen til at varetage praktiske opgaver

Vil du vide mere?

Da vi prioriterer tilstedeværelse hos kvinder og børn, er det ikke muligt at kontakte os.
Du kan læse mere om os på hjemmesiden holstebrokrisecenter.dk - "oftest stillede spørgsmål. 
Disse er ofte vedhæftet dette stillingsopslag.

Ansøgningsfrist

20. november 2020

Ansættelsessamtaler vil ske inden den 1. december 2020

Deadline for ansøgning

20. november 2020 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up