Administrativ medarbejder til Jobcenter Holstebro

Social, Sundhed og Arbejdsmarked
Er du serviceminded? Trives du med at løse forskelligartede administrative opgaver? Er du struktureret og har du flair for at sætte ting i system? Så er du måske vores nye kollega i ‘Job & Service’.

Arbejdsmarkedsområdet er i konstant udvikling, hvorfor det er vigtigt, at du er omstillingsparat i forhold til dine arbejdsopgaver. Når du har fået en opgave, skal du kunne stå på egne ben og tage selvstændigt ansvar for at følge opgaven helt til dørs.

I et samarbejde med et velfungerende administrativt team skal du varetage følgende opgaver
  • Betjening i front, telefonomstilling, servicering af borgere og eksterne samarbejdspartnere
  • Div. myndighedsopgaver, herunder personlig assistance og udbetaling af løntilskud
  • Administrationen omkring det lægefaglige samarbejde
  • Personaleadministrative opgaver
  • Vedligeholdelse af infotavler og INTRA
  • Diverse ad-hoc opgaver.

Vi forventer, du har en kontoruddannelse eller tilsvarende kompetencer og erfaringer, og vi lægger vægt på, at du kan svare ja til følgende udsagn
  • Du er smilende, serviceminded og imødekommende
  • Du har lyst til at tage ansvar for både proces og resultat
  • Du er administrativ stærk, omhyggelig og pligtopfyldende
  • Du har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
  • Du har flair for IT, et solidt kendskab til Office-pakken og erfaring med andre IT-systemer
  • Du forstår at sætte dig selv i spil, byde positivt ind og spille dine kollegaer gode
  • Du har lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø, hvor høj faglighed og gode grin går hånd i hånd.

Praktiske oplysninger
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Løn og ansættelse sker iht. gældende overenskomst med HK.

Ansættelsesproces
Søg stillingen online på Holstebro Kommunes hjemmeside senest mandag den 25. marts kl. 8.00.

Der gennemføres ansættelsessamtaler onsdag den 27. marts.

Ansættelsesdato
Hurtigst muligt og senest 1. maj 2019.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til centerleder Birgitte Frydensbjerg på telefon 20 25 06 22.

Deadline for ansøgning

25. marts 2019 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vil Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden.

keyboard_arrow_up