Administrativ medarbejder til kollektiv trafik

Teknik og Miljø
  • Print
  • Forstør tekst
Den kollektive trafik i Holstebro Kommune omfatter bybusserne i Holstebro by, lokalruter til de større byer i kommunen og skolebusserne, der sørger for transport af vores skoleelever. Har du lyst til at være med til at planlægge den kollektive trafik og sørge for sikker drift til gavn for kommunens borger og gæster, så har vi jobbet til dig.

I Teknik og Miljø ønsker vi at bidrage til en kommune i udvikling. Vi bringer vores faglige viden i spil, så vi sammen med vores borgere og virksomheder finder den bedste løsning ud fra de givne forudsætninger.

Vi vil gerne gå foran i vores kommunikation og anvendelse af digitale løsninger, så vi optimerer vores sagsbehandling og udvikler opgaveløsningerne, og dermed får en bedre sagsbehandling til gavn for både borgerne og de ansatte.

Teknik og Miljø er organiseret i 4 ansvarsområdet under 4 chefer, hvoraf det ene område er Trafik, Park og Skov.

Trafik, Park og Skov har 20 medarbejder, der igen er opdelt i 3 teams, hvor Team Trafik og Myndighed bl.a. har ansvaret for den kollektive trafik. I Team Trafik og Myndighed er der 5 medarbejder, hvoraf ca 1,4 årsværk arbejder med kollektiv trafik.

Vi har travlt, men du vil være en del af et team, som består af engagerede, dygtige og arbejdsomme kollegaer, der altid er klar til at hjælpe, hvor det er muligt. Arbejdsklimaet er venligt og vi behandler hinanden ordentligt og med respekt for hinandens forskelligheder. Vi bringer vores kompetencer i spil på en professionel måde, samtidig med, at der er plads til godt humør og en uhøjtidelig omgangsform.

Vi søger en ny kollega
  • der har lyst til at arbejde med kollektiv trafik og kommunal befordring i bred forstand
  • der har erfaring med administrativt arbejde og gerne indenfor kollektiv trafik
  • der er god til at kommunikerer med samarbejdsparter, på alle niveauer
  • der kan arbejde målrettet og effektivt, og er parat til at tilpasse opgaveløsningen når rammerne ændre sig
  • der tager ejerskab for opgaverne og har lyst til at være med til at skabe et godt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder dig
  • et spændende job med gode kollegaer og mange forskellige samarbejdsparter,
  • en åben og uformel omgangstone med en stor grad af uddelegeret ansvar,
  • en arbejdsplads med fokus på at koble service med myndighedsudøvelse og tage ansvaret for at skabe gode løsninger til gavn for borgerne.

Trafik, Park og Skov
Trafik, Park og Skov er en del af Teknik og Miljø i Holstebro Kommune. Teknik og Miljø er en væsentlig del af virksomhedernes og borgernes hverdag, da vores kerneopgave er at skabe rammer for at udvikle og bevare velfungerende og bæredygtige byer og landskaber i samarbejde med borgere og virksomheder. Derfor er vi også en organisation i konstant udvikling for at imødekomme de krav og forventninger, som omverden stiller til en Teknik og Miljøforvaltning.
For at beskrive udviklingen i Teknik og Miljø og hvad vi arbejder på, har vi fået lavet en lille film som du kan se her

Trafik, Park og Skov er, sammen med resten af Teknik og Miljø placeret på Holstebro Rådhus, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro. Du kan læse mere om Holstebro Kommune på www.holstebro.dk.

Praktiske oplysninger
Spørgsmål vedrørende stillingen kan ske til
  • chef for Trafik, Park og Skov Annette Vognbjerg, telefon 9611 7680 eller 2098 3857, eller
  • teamkoordinator for Team Trafik og Myndighed Lena Husted, telefon 9611 7685 eller 2219 9997

Ansøgningen skal være modtaget senest søndag den 8. marts 2020, for at komme i betragtning.

Samtaler forventes gennemført den 13., 16. og 18. marts.

Stillingen er en fast stilling med 37 timer pr. uge med tiltrædelse snarest muligt. 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem HK og Kommunernes Landsforening.

Deadline for ansøgning

08. marts 2020 23:59


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up