Analytisk økonom og økonomisk analytiker til Social, Sundhed og Arbejdsmarked

Social, Sundhed og Arbejdsmarked
Vi søger to dygtige kollegaer, der vil være med til at optimere økonomistyringen på Social, Sundhed og Arbejdsmarkeds forvaltningsområde – med et særligt fokus på analyser af data, økonomi og ledelsesinformation.

Begge stillinger er i vores Økonomiteam, som består af 9 dygtige og hjælpsomme kolleger. Teamet er en del af Sekretariatet i Social, Sundhed og Arbejdsmarked. Sekretariatet løser tværgående opgaver i organisationen og servicerer det politiske niveau, direktøren og forvaltningens øvrige chefer og ledere.
Vi har fokus på økonomistyring og datadrevne analyser, der peger på muligheder og nye løsninger. Vi arbejder tæt sammen med forvaltningens decentrale enheder – det er helt afgørende for, at vi lykkes med forståelse og implementering.

Beskæftigelsesområdet er under løbende forandring i disse år og både social, sundhed og ældreområdet er under stort demografisk pres. Vi har en stærk ambition om at være på forkant med disse udfordringer.
Stillingernes arbejdsfunktioner vil være indenfor økonomistyring, analyse og ledelsesinformation.
Det består bl.a. af:
  • udvikling af business intelligence og effektvurderingsværktøjer til alle niveauer i organisationen i Targit
  • analyser inden for social- og sundhedsområdet, primært baseret på data fra systemerne Nexus og AS2007
  • analyser inden for arbejdsmarkedsområdet, primært baseret på data fra systemet Fasit
  • analyser af kommunal medfinansiering
  • implementering af nye arbejdsgange
  • budgetopfølgning for myndighed (køb af timer og pladser)
  • budgetopfølgning for hjælpemidler
  • budgetopfølgning for træning.
Vi forventer, at du
  • har en relevant uddannelse og kompetencer fx AC-baggrund eller økonomiuddannelse på tilsvarende niveau
  • har erfaring med udarbejdelse af ledelsesinformation
  • kan skabe en tæt dialog med alle niveauer i organisationen omkring deres behov
  • kombinerer både at arbejde selvstændigt og i tværgående teams, hvor du giver konstruktivt med- og modspil.
Vi tilbyder dig
  • en spændende stilling med masser af udfordringer og stor indflydelse på eget arbejdsområde
  • en bred kontaktflade til mange samarbejdspartnere
  • gode kollegaer og kollegial sparring
  • en arbejdsplads i udvikling og med et højt ambitionsniveau
  • løn- og ansættelsesforhold efter overenskomst og med udgangspunkt i ny løn.
Praktiske oplysninger
Begge stillinger er på 37 timer pr. uge

Ansøgningsfrist er den 6. august kl. 8.00

Ansættelsesdato snarest mulig/efter aftale

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 33

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte leder af Økonomi, Dennis Østerdal Nielsen tlf. 25 76 48 50.

Vi glæder os til at se din ansøgning.


 

Deadline for ansøgning

06. august 2018 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om vores værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.000 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv. 

I Holstebro Kommune er der dråber af kultur i alt. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at skabe liv og oplevelser for vores borgere og gæster.

keyboard_arrow_up