Assisterende plejeboligledere

Social, Sundhed og Arbejdsmarked
Assisterende plejeboligledere søges til Holstebro Kommune

Vi søger 3 kompetente assisterende plejeboligledere, som kan lide at være med, hvor beslutningerne træffes og som motiveres af stort ansvar.
Den assisterende plejeboligleder referer til én plejeboligleder, dog med funktion på flere plejecentre, og udfører uddelegerede plejeboliglederopgaver.
I Holstebro Kommune har vi 9 plejecentre fordelt med geografisk spredning rundt i hele kommunen. I alt godt 400 plejeboliger, MTO (midlertidige pladser), vente ophold/aflastningsophold og ældreboliger. I Center for plejeboliger er vi 7 plejeboligledere og centerlederen.

Ser du det som en spændende ledelsesmæssig udfordring at være med til at motivere dygtige og engagerede medarbejdere? Trives du i en hverdag, hvor du er med til at skabe arbejdsglæde? Vil du være med til at udvikle plejecentrene i Holstebro Kommune som arbejdsplads, så medarbejderne får endnu mere plads til at udfolde deres kompetencer? Så er du måske den ene af vores i alt 3 nye assisterende plejeboligledere, i Center for plejeboliger, i Holstebro Kommune.

Den assisterende plejeboligleder er bla. medansvarlig for følgende hovedopgaver
  • Daglig drift
  • Faglig ledelse og udvikling
  • Formidling og samarbejde
Se funktionsbeskrivelsen for assisterende plejeboligleder i Holstebro Kommune HER

Vi vil gerne at du:
  • Har lyst til - og interesse for ledelse.
  • Har en bred klinisk erfaring, et højt refleksionsniveau, et godt overblik og som formår at arbejde med både de borgernære ydelser og med de ledelsesmæssige opgaver.
  • Besidder imødekommenhed og godt humør.
  • Er bekendt med vagtplanlægning og overenskomster for sundhedspersonale. Det er en fordel, hvis du har kendskab til Silkeborg Data.
  • Har erfaring med elektronisk dokumentation.
  • Er visionær og forstår at lede forandringsprocesser og gennemføre innovations -og udviklingstiltag.
  • Er anerkendende i sin tilgang til personaleledelse og kan samarbejde på alle niveauer.
  • Har veludviklede kommunikative evner og formår at danne gode relationer både indadtil i plejecenter området, men også ud mod vores mange samarbejdspartnere.

Vi håber du har lyst til at blive vores nye assisterende plejeboligleder med ansættelse på 32 timer pr. uge, tiltrædelsesdato 1. december 2019 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår
Aflønning sker efter gældende overenskomst og vi beder alle ansøgere om, at fremvise straffeattest i forbindelse med ansøgningen.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte centerleder Susan Johanne Pedersen, tlf.: 20 70 94 96 eller mail: susan.johanne.pedersen@holstebro.dk  eller plejeboligleder Else Cathrine Ladefoged, tlf.: 29 66 97 77 eller mail: else.cathrine.ladefoged@holstebro.dk

Ansøgningsfrist
Mandag den 21. oktober 2019 kl.8.00.

1.samtale runde onsdag den 23. oktober 2019
2.samtale runde tirsdag den 29. oktober 2019

Deadline for ansøgning

21. oktober 2019 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden.

keyboard_arrow_up