Centerleder til Center for Træning - genopslag

Social, Sundhed og Arbejdsmarked
Genopslag
Holstebro Kommune søger centerleder til Center for Træning

Har du visioner og kan du tænke og lede strategisk? Vi søger den rette person til at lede ca. 45 ergo- og fysioterapeuter i Center for Træning i Holstebro Kommune.

Vores nuværende centerleder har søgt nye udfordringer, og derfor er stillingen ledig. Center for Træning varetager den vigtige fysio- og ergoterapeutiske træning og rehabilitering i Holstebro Kommune for børn og voksne efter Sundhedslov og Servicelov. Rehabiliteringsindsatserne sker fra forskellige lokationer i kommunen. Terapeuterne er fordelt på 6 matrikler i Holstebro Kommune, ud fra disse iværksættes trænings- og rehabiliteringsindsatsen. Der er et godt og udbygget tværfagligt samarbejde med det øvrige sundhedsområde og med andre afdelinger i kommunen.

Har du
  • relevant videregående sundhedsuddannelse
  • dokumenteret erfaring med ledelse – også gerne i det strategiske felt
  • evne og vilje til at arbejde i en politisk ledet organisation
  • gå-på-mod og godt humør.
Så kan du være lige den person, som vi leder efter.

Som centerleder kommer du til at indgå i gruppen med de øvrige fire centerledere, der dækker sundhedsområdet i Holstebro Kommune. Centerlederne refererer til sundhedschefen.

Dit kontor er i det nybyggede Center for Sundhed i Holstebro, hvor også en del af indsatserne finder sted.

Èn af dine første opgaver bliver, via et internt opslag, at finde en teamleder, der kan supplere dig i ledelsesarbejdet.

Vores forventninger til den kommende centerleder kan kort formuleres således - du
  • er god til at lede strategisk og skabe en fælles kurs, hvorfor ledererfaring vil blive vægtet højt. Det gælder både i forhold centerledergruppen men selvfølgelig også i forhold til medarbejderne
  • har fornemmelse for den væsentlige politiske opmærksomhed, der er på træningsområdet
  • har diplom i ledelse eller er villig til at tage dette
  • er et både rummeligt og robust menneske, der kan få ting til at lykkes gennem andre
  • er medinddragende i din lederstil men kan tage de nødvendige beslutninger og stå ved dem
  • vil udvikling og evner nytænkning på tværs af afdelinger
  • er god til ressourcestyring og udvikling af effektiv drift
  • er en god kommunikator i tale og skrift.

Vi tilbyder til gengæld en udfordrende stilling i et veldrevet center, hvor du vil få mulighed for at udvikle indsatserne.

Holstebro Kommune har kulturen til forskel, og vi bygger bro til hinanden. Dette gælder også mellem ledelse og medarbejdere.

Frist for ansøgning er fredag den 8. april 2019, kl. 8.00. Ansættelse pr. 1. juni 2019.

Du er velkommen til kontakte sundhedschef Jens Bejer Damgaard på tlf. 2963 0226, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Der afholdes første samtalerunde den 12. april og anden samtalerunde den 26. april 2019.

Kandidater til anden samtalerunde, forventer vi, vil deltage i testforløb med Holstebro Kommunes HR-afdeling mellem de to samtalerunder.

Deadline for ansøgning

08. april 2019 12:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vil Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden.

keyboard_arrow_up