Demenskonsulent til Holstebro Kommune

Social, Sundhed og Arbejdsmarked
Holstebro Kommune søger en demenskonsulent til en fast stilling på 29 timer om ugen, med mulighed for fuldtid. Holstebro Kommune har et team, som fremadrettet består af fem demenskonsulenter, hvori denne stilling indgår.
 
Formålet med indsatserne er overordnet at medvirke til at skabe gode hverdage for borgere med demens og deres pårørende. Det sker via samtaler, vejledning, besøg og rådgivning. I stillingen indgår indsatser til borgere med demens og deres pårørende, samt tværfaglige samarbejdsflader til andre kommunale indsatser.
 
Desuden omfatter stillingen
  • at være medvirkende til strukturering af hverdagen for borgere med demens – fra mistanke om sygdommen til svær demens
  • skabelse af tillidsfuld relation til såvel borgere med demens som pårørende og øvrige samarbejdsparter
  • undervisning af borgere med demens, samt pårørende
  • pårørendegrupper til ægtefæller og børn af borgere med demens
  • samarbejde på tværs af indsatser i kommunen, for eksempel hjemmeplejen og plejeboliger, hvor demenskonsulentens rolle er at være en kompetent faglig sparringspartner
  • samarbejde med andre offentlige og private indsatser, for eksempel praktiserende læger og regionale tilbud
  • myndighedsfunktion på demensområdet
  • samarbejde med frivillige
  • udviklingsopgaver og projekter.
 
Vi ser gerne, at du har
  • en sundhedsfaglig uddannelse svarende til mellemlang videregående uddannelse
  • bred erfaring og viden inden for området
  • en diplomuddannelse inden for demensområdet, eller lyst til at tage uddannelsen
  • gode kommunikationsevner på alle niveauer
  • evner til handlingsrettet undervisning og vejledning inden for området
  • evner til at arbejde selvstændigt
  • kørekort
  • energi og godt humør
 
Vi tilbyder
  • grundig introduktion til arbejdet
  • tæt samarbejde med øvrige indsatser og personale.

Løn og ansættelsesforhold  
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomster. Vi henter straffeattest ved indstilling af ansøgere til stillingen.
Startdato er 1. september 2019

Vil du vide mere?
Yderligere information om stillingen kan fås ved at kontakte centerleder Helle Laursen på Helle.Laursen@holstebro.dk.

Ansøgningsfrist
22. juli 2019 kl. 8.00.
Samtaler afholdes 24. juli 2019 om formiddagen.
Stillingen søges elektronisk på Holstebro Kommunes hjemmeside under ”Ledige jobs”.
Du kan forvente, at vi indhenter reference på ansøgningen ved indstilling til stillingen.
 

Deadline for ansøgning

22. juli 2019 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden.

keyboard_arrow_up