Genopslag - Sygeplejerske til Akutfunktion

Social, Sundhed og Arbejdsmarked
Interesserer du dig for patienter med akutte problemstillinger? Er du optaget af at levere en individuel sygepleje af høj kvalitet? Har du lyst til at arbejde i et nyt sundhedshus med meget varierende sygeplejefaglige arbejdsopgaver af høj kompleksitet? Og vil du være med til at bidrage til videreudviklingen af Akutfunktionen i Holstebro Kommune?  

Så har du nu muligheden for at blive en del af Holstebro Kommunes Akutfunktion i det nye "Center for Sundhed". Vi søger nemlig en sygeplejerske pr. 1. december 2019.

Du skal som en del af akutfunktionen sammen med dine kollegaer sikre sikker flow gennem en faglig stærk dokumentation, opspore begyndende sygdom og reducere forebyggelige indlæggelser.

Personligt har du
  • evne og lyst til at arbejde i en funktion, hvor forandringer er det mest stabile
  • bred sundhedsfaglig erfaring, gerne med erfaring fra akutområdet eller hjemmesygeplejen
  • evnen til at koordinere i komplekse og akutte forløb som kan kræve selvstændige beslutninger
  • gode tværfaglige samarbejdsevner og lysten til at arbejde med akutte problemstillinger
  • evnen til at bidrage positivt til teamet og arbejdsmiljøet.

Teamet
I Akutfunktionen har vi 24 sengepladser; medicinske MTO- og akutpladser. Du vil blive en del af et engageret team bestående af sygeplejersker, akutsygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, servicemedarbejdere og terapeuter.

Hvorfor skal du vælge os 
Fordi vi vægter tværfagligt samarbejde højt og finder borgerens mål for de individuelle forløb centrale i vores opgaveløsning. Vi har fokus på faglig sparring samt prioriterer personlig og faglig udvikling meget højt og har flere projekter i gang på specialiseret niveau. Nærvær og et godt arbejdsmiljø er vigtige elementer i vores hverdag.

Vi kan tilbyde dig
  • et spændende job med mange udfordringer
  • en uforudsigelig og til tider presset arbejdsdag
  • et tværfagligt, tværsektorielt og åbent samarbejdsmiljø samt en tydelig ledelse
  • mulighed for en uddannelse som klinisk vejleder og kompetenceudvikling både "inhouse og outhouse".

Stillingen er på 30-35 timer i blandede vagter - dag og aften og med weekendvagt ca. hver 3. uge.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om ny løn.

Yderligere oplysninger 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Karen Aaberg Markussen på tlf. 25 76 90 68.

Ansøgningsfrist
Søg stillingen online inden den 25. oktober 2019 kl. 8.00 på Holstebro Kommunes hjemmeside.

Samtaler forventes at finde sted den 28.10.2019 og den 29.10.2019.

Deadline for ansøgning

25. oktober 2019 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden.

keyboard_arrow_up