Genopslag: Systemadministrator/IT-førstehjælper til Arbejdsmarkedsområdet

Social, Sundhed og Arbejdsmarked
Trives du med at sikre drift, udvikling og være problemknuser?

Har du skarpe IT-kompetencer og kan du bruge dem til at få IT-fagsystemer til at understøtte opgaverne i driften? Kan du lide at hjælpe andre med deres IT-problemer? Og er du en god kommunikator – med fokus på at lytte og formidle i øjenhøjde?

Så har vi måske en stilling til dig, for vi søger en dygtig og dynamisk kollega til teamet der kan tiltræde 1. oktober 2018.

Om os og stillingen
Du vil en del af et mindre digitaliseringsteam i Sekretariatet i Social, Sundhed og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Holstebro Kommune. Teamet har til opgave at understøtte IT-drift, udvikling og sikkerhed i forvaltningen, hvor du vil få et stort, selvstændigt ansvarsområde som systemadministrator og IT-førstehjælper i Arbejdsmarkedsafdelingen. Du vil også have opgaver på tværs i forvaltningen med de øvrige kolleger i Digitalisering.

Som systemadministrator har du ansvaret for systemet Fasit, som er det primære system på Arbejdsmarkedsområdet. Der vil desuden være en række mindre systemer. Din rolle er at sørge for, at systemopsætningen altid understøtter opgaveløsningen, og samtidig medvirke til at se mulighederne i systemerne og udvikle medarbejdernes brug af systemerne.

Som IT-førstehjælper vil din primære opgave være at stå for den daglige support af medarbejdere fra Arbejdsmarkedsafdelingen – både medarbejderne på rådhuset og medarbejderne i alle de decentrale enheder. Opgaverne spænder vidt fra oprettelse og undervisning af nye IT-brugere, installation og fysisk opsætning af computere, mobiltelefoner, tablets m.m. samt medvirke ved implementering af arbejdsgange og nye IT-systemer.

Herudover arbejder vi med i stigende grad med mulighederne i RPA og digitalisering af arbejdsgange i det hele taget, og her vil du også få en central rolle, særligt ift. den IT-tekniske del af løsningerne.

Du kan blive en del af vores team, hvis du:
  • har viden om, flair og interesse for IT.
  • er fortrolig med rammerne for offentlig forvaltning og IT-anvendelse.
  • er struktureret, kan holde fokus og følger opgaverne til dørs.
  • er ambitiøs og kan se muligheder i løbende at forbedre IT-opgaveløsningen på specielt Arbejdsmarkedsområdet.
  • har en positiv og serviceminded tilgang.
  • mestrer samarbejde - kommunikation og dialog på alle niveauer og på tværs af faggrænser er naturligt for dig.
  • kan arbejde selvstændigt og udvise fleksibilitet ift. opgaveløsningen.

Din formelle uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende – det afgørende er, at du har opnået stærke kompetencer inden for IT-drift og support. Erfaring fra arbejdsmarkedsområdet vil desuden være en fordel, men er ikke et krav.

Vi kan tilbyde dig:
  • en stilling med stor variation af opgaver.
  • en bred kontaktflade til mange forskellige samarbejdspartnere.
  • et arbejdsmiljø med gode kolleger, uformel omgangstone og ”højt til loftet”.
  • en familievenlig arbejdsplads med fleksibel arbejdstid.
  • løn- og ansættelsesvilkår i henhold til HK-overenskomst samt principperne i ”Ny Løn”.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fra mandag den 23. juli og frem fås ved henvendelse til leder for Udvikling og Digitalisering i Social, Sundhed og Arbejdsmarked Steffen Barstad på mail steffen.barstad@holstebro.dk eller på tlf. 9611 4102.

Se mere i job- og personprofilen

Ansøgningen vedlagt relevante bilag sendes elektronisk via fanen ”Ledige Jobs” på Holstebro Kommunes hjemmeside www.holstebro.dk senest den 6. august 2018 kl. 8.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 21. august 2018.

Deadline for ansøgning

06. august 2018 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om vores værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.000 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv. 

I Holstebro Kommune er der dråber af kultur i alt. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at skabe liv og oplevelser for vores borgere og gæster.

keyboard_arrow_up