Jobcoach til kontanthjælpsteamet i Særlig Jobformidling

Kultur, Erhverv og Arbejdsmarked
Har du lyst til at blive en del af en arbejdsplads, som går op i at levere høj kvalitet til borgere og virksomheder - så er det måske dig, vi søger til at løfte myndighedsdelen i Kontanthjælpsteamet i Særlig Jobformidling.

Vi er en stor afdeling med i alt 40 dedikerede medarbejdere. Vi har en teamorganisering, og vi søger en jobcoach til at varetage myndighedsarbejdet i Kontanthjælpsteamet, hvor borgergruppen er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

I Kontanthjælpsteamet er vi p.t. 16 fagligt dygtige medarbejdere (8 jobcoaches og 8 jobkonsulenter), der har fokus på borgernes kompetencer og på at skabe det rigtige match mellem borger og virksomhed.

Arbejdet som jobcoach omfatter bl.a.:
  • En arbejdsmarkedsrettet og motiverende indsats i forhold til borgere, der modtager kontanthjælp
  • Udvikling af borgernes arbejdsevne og motivation for igen at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, herunder vurdering ift. ressourceforløb, fleksjob og førtidspension
  • Administrative funktioner i forhold til eget arbejdsområde.

Vi forventer, at du
  • har en relevant uddannelse f.eks. som socialrådgiver eller socialformidler
  • er indstillet på at arbejde i makkerskaber med jobkonsulenterne for at sikre det arbejdsmarkedsrettede perspektiv
  • har administrativt flair, og du er i stand til at arbejde selvstændigt og struktureret
  • er omstillingsdygtig og innovativ
  • kan samarbejde på tværs af forvaltninger
  • er indstillet på at samarbejde med læger og sundhedssystemet
  • er coachende og motiverende i mødet med borgerne
  • formulerer dig klart og ubesværet – også på skrift
  • er bidragende og forpligtende ind i et godt arbejdsmiljø.

Der er gode muligheder for faglig støtte og vejledning, både fra ledere og kolleger samt personlig udvikling.

Løn- og ansættelsesforhold
Du bliver ansat i Holstebro kommune med tjeneste ved Jobcenter Holstebro, Kirkestræde 15, 7500 Holstebro.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, og aflønningen sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og DS/HK. Der er desuden indgået flexaftale.

Ansættelsesproces
Ansøgningen med relevante bilag sendes elektronisk via Holstebro kommunes hjemmeside senest den 16. december 2019 kl. 8.00.

Ansættelsessamtaler vil blive gennemført den 18. december 2019.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest den 1. februar 2020.

Yderligere oplysninger
kan fås hos funktionsleder Anette Rødbro tlf. 24 96 89 95 eller centerleder Birgitte Frydensbjerg tlf. 20 25 06 22.

 

Deadline for ansøgning

16. december 2019 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden.

keyboard_arrow_up