Klubmedarbejdere Holstebro Ungdomsskole

Børn og Unge
Holstebro ungdomsskole søger pr. 1. september 2019 timelønnede medarbejdere til to ungdomsklubber, som er placeret i hhv. Holstebro og Ulfborg. Som klubmedarbejder skal du være med til at skabe gode og trygge rammer for, samt planlægge og gennemføre forskellige aktiviteter sammen med de unge.

Stillingerne er timelønnede med et forventet omfang af ca. 6 timer pr. uge fordelt over to aftener, i perioden fra september til udgangen af maj, samt et mindre omfang af weekendarbejde.

Løn- og ansættelsesforhold aftales i henhold til gældende overenskomst.

Hvem er vi
Ungdomsskolen er i konstant udvikling, og pr. 1/8 flytter vi til Campus Sct. Jørgen, så du har muligheden for at være med til at sætte dit præg på det nye klubtilbud.

Vi arbejder ud fra et fælles værdigrundlag:
Anerkendelse – Troværdighed – Fællesskab – Tryghed – Nysgerrighed.

Hvad er opgaven
Som vores nye klubmedarbejder skal du sammen med dine kollegaer skabe et attraktivt klubtilbud med fokus på udviklende fællesskaber - både på de almindelige klubaftener og i weekendaktiviteter. Din primære opgave ligger i at skabe gode, trygge og interessante rammer for de unge, som bl.a. bygger på nære relationer og medinddragelse. Du skal sammen med de unge og kolleger planlægge og gennemføre motiverende og lærerige aktiviteter.

Hvem er du
Som person er du fleksibel og kan arbejde selvstændigt. Du er udadvendt, tillidsskabende, lyttende og kan reflektere over egne praksis. Du arbejder struktureret, er handlekraftig og tør være tydelig. Du er sprængfyldt med gode idéer og er mester i at få dem ført ud i livet. Du er en holdspiller og er ikke bange for at gå forrest.

Du har noget på hjertet, er troværdig og elsker at engagere dig i arbejdet med at skabe gode og udviklende fællesskaber for børn og unge i kommunen.

Pædagogisk uddannelse er ikke et krav, men en fordel.

Yderligere oplysninger
For nærmere oplysninger og/eller en rundvisning på skolen, kontakt venligst souschef Søren Høj Pedersen tlf. 22 95 23 51.

Ansøgningsfrist
Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 5. august 2019 kl. 12.00.

 

Deadline for ansøgning

05. august 2019 12:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden.

keyboard_arrow_up