Lærer søges til Idom Råsted Skole

Børn og Unge
Vil du gerne være på en skole fyldt med engagerede forældre, lærere og elever, så har vi jobbet til dig.

Vi er en mindre landsbyskole med 110 elever, hvor alle kender alle, og med en stor opbakning fra forældrekredsen og lokalområdet. Skolen er en del af en Landsbyordning, vi har derfor også vuggestue, børnehave og SFH.

På Idom Råsted Skole vægter vi trivsel, faglighed og fællesskabet højt, og vi arbejder med en anerkendende tilgang til børnene igennem vores PALS-koncept.

Vi søger en lærer, som brænder for sine fag, og på sigt vil kunne varetage en klasselærerfunktionen. Har du fag som fx dansk, matematik, tysk, naturfag eller musik hører vi meget gerne fra dig. Vi ønsker os dog mest af alt et menneske, der vil sin faglighed, børnene og kollegaerne. Vi vil kunne sætte fag i spil i forhold til dine kompetencer, uanset om de er kreative, fagfaglige eller en kombination af flere.
Har du lyst til at være en del af vores fællesskab, og tænker du, at du passer lige ind på vores skole, så ser vi frem til at høre fra dig.

Vi forventer, at du:
  • aktivt vil være med til at skabe en positiv stemning blandt det øvrige personale og hos børnene
  • er engageret og faglig velfunderet samt villig til at indgå i et forpligtende samarbejde med dine kolleger
  • kan skabe trivsel for eleverne, så de fortsat er glade for at gå i skole og får lyst til at lære mere
  • har humoristisk sans
  • er initiativrig, fleksibel og åben for en foranderlig hverdag
  • kan være en aktivt og konstruktivt deltager i skolens inkluderende læringsmiljøer
  • vil gå positivt ind i arbejdet med PALS.– vi skal nok hjælpe med at give dig indsigt i tankegangen, hvis du ikke kender til pals på forhånd
  • Er en god klasseleder, der kan skabe gode læringsmiljøer og relationer.

Derfor skal du vælge os:
  • Vi kan tilbyde dig super gode kolleger, ekstra stærk kaffe (sommetider med kage til)
  • Du vil få en spændende arbejdsdag sammen med engagerede kollegaer, der har et stærkt sammenhold, hvor alle tager ansvar for et godt og positivt arbejdsmiljø i en travl hverdag.
  • Vi vil sammen med dig samarbejde om den pædagogiske forankring og udvikling på Idom Råsted Skole
  • Vi er et lille stærkt fællesskab, der hver dag yder vores bedste for at give ”vores” børn de bedste faglige og dannelsesmæssige kompetencer til at kunne begå sig i deres videre liv.
  • Vi er kendt for at hjælpe hinanden og få tingene til at lykkes
  • Vi har en positiv og engageret forældrekreds

Ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
om stillingen kan fås ved henvendelse til skoleleder Morten Mikkelsen tlf. 25 73 53 64, mail: morten.mikkelsen@holstebro.dk.
Du kan også følge os på vores facebook- og hjemmeside.

Ansøgningsfrist
Mandag den 25. juni 2018 kl.12.00.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 26. juni 2018.

Deadline for ansøgning

25. juni 2018 12:00


Ansøg stillingen her

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om vores værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.000 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv. 

I Holstebro Kommune er der dråber af kultur i alt. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at skabe liv og oplevelser for vores borgere og gæster.

keyboard_arrow_up