Lærer til Sevel Skole og Børnehuse - barselsvikariat

Børn og Unge
  • Print
  • Forstør tekst

fra den 8. februar 2021


Stillingen er et barselsvikariat på fuld tid.

Sevel skole og Børnehuse er en af Holstebro Kommunes 8 landsbyordninger, og består af Sevel skole og SFO samt de 2 børnehuse, Kernehuset i Sevel og Regnbuen i Herrup.

Vi søger en dygtig lærer med et højt fagligt fokus, og som har gode kompetencer inden for dansk og engelsk. Kan du også undervise i svømning er det et ekstra plus. Desuden skal du kunne undervise i andre almindelige skolefag. Du vil få en klasselærerfunktion i 6. klasse. Efter sommerferien får du klasselærerfunktion i en ny klasse.

Vi forventer af dig, at du er stærkt fagligt funderet, har en tydelig klasserumsledelse og kan arbejde med trivsel, både for det enkelte barn og for klasser. Har du viden om eller erfaring med DUÅ er det en fordel, men det er ikke noget krav.

Vi kan tilbyde

  • En landsbyordning i udvikling.
  • Positiv og anerkendende kommunikation med fokus på læring.
  • Skole og Børnehuse hvor dit bidrag også tæller.
  • En faglig stærk personalegruppe.
  • Humør, engagement og initiativ.
  • En skole/sfo og børnehuse, som er beliggende i et aktivt lokalområde med god forældreopbakning.

Vi ønsker en medarbejder der

  • Vil arbejde struktureret med DUÅ. Vi sørger for at du får viden om det.
  • Er samarbejdsvillig og vægter åbenhed og ærlighed i samarbejdet.
  • Ser sig som en fleksibel og mødestabil medarbejder.
  • Kan tage ansvar, udstråler ro og er udviklingsorienteret i praksis.
  • Både kan sætte tydelige grænser og udvise empati.
  • Kan medvirke til at Sevel Skole og Børnehuse altid er et spændende og udviklende sted for børn, forældre og personale.

Ønsker du at vide mere,

eller vil du gerne besøge os, så henvend dig til skoleleder Niels Holm Poulsen på tlf. 96 11 56 21 eller 21 95 16 01.

Ansøgningsfrist

Mandag den 7. december kl. 12.00.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 51.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning med relevante bilag fremsendes elektronisk via opslaget her.

Deadline for ansøgning

07. december 2020 12:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up