Musik og dansklærer til Mejrup Skole

Børn og Unge
Lærer til musik, dansk og historie søges
Mejrup Skole en fast lærerstillinger på fuld tid ledig, med tiltrædelse pr. 1. august 2019.
Vi skal have dækket følgende fag:
  • Musik 5. klasse
  • Dansk 7. klasse
  • Historie 5. og 7. klasse

Mejrup Skole er en tresporet folkeskole med undervisning fra 0. – 9. klasse. Vi underviser dagligt cirka 680 elever. Skolen har cirka 75 medarbejdere, og er placeret i et dynamisk udviklingsområde med gode børnepasningsmuligheder, masser af unge familier og et godt lokalt sammenhold.

Vi lægger vægt på, at du er fagligt stærk, med musik i blodet og ambitioner på elevernes vegne, i alt hvad du arbejder med.
Vi har en engageret forældregruppe, og vi forventer, at du indgår i et tæt relationelt samarbejde med forældrene.

Du vil blive mødt af gode kolleger, i en hverdag præget af et højt fagligt niveau, hvor vi arbejder med glæde, stolthed, udsyn, dynamik, samarbejde og ikke mindst godt humør.

Mejrup Skole er en PALS-skole. Alle medarbejdere er positivt involverede i dette, og er glade for den fælles tilgang, det giver til arbejdet med børnene. Som medarbejder ved Mejrup Skole skal du kunne gå ind for PALS, og du skal være klar til at modtage oplæring i metoden.

Yderligere informationer
Du er meget velkommen til at kontakte skoleleder Tom Pedersen på mobil 20 61 37 78, hvis du har brug for yderligere oplysninger. Du kan også kontakte skolens sekretariat på 96 11 58 00. Læs mere om Mejrup Skole på vores hjemmeside.

Frist
Du kan søge stillingen elektronisk via Holstebro Kommunes hjemmeside. Vi skal have din ansøgning senest  3. juni 2019 kl. 12.00
Vi afholder ansættelsessamtaler  6. juni
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
 

Deadline for ansøgning

03. juni 2019 12:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vil Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden.

keyboard_arrow_up