Nye lærere til Nørre Boulevard Skolen

Børn og Unge
Nørre Boulevard Skolen søger nye lærere fra 1. januar 2020, som har interesse i og kompetencer til at undervise i vores styrkeklasser samt i vores almene klasser.

Vi har tre stillinger, og vi ønsker at få dækket idræt, matematik, dansk og engelsk i indskolingen, dansk på mellemtrinnet og idræt samt idræt fysik/kemi/naturfag og tysk i udskolingen. Hvis du har læsevejlederuddannelsen har det også stor interesse.

For alle tre stillinger gælder det, at størstedelen af timerne vil være i vores styrkeklasser.

Styrkeklasserne er vores specialklasser for børn med faglige og sociale udfordringer. Undervisningen foregår her på mindre hold.

Nørre Boulevard Skolen er lige renoveret, og vi er flyttet ind i foråret.
Vi er i gang med at udvikle flere områder af vores nye skole, og der vil være rig mulighed for at sætte sit præg på en ny fælles kultur, profil og hvordan vi bruge de nye rammer fagligt og pædagogisk.

Vi er en PALS-skole og forventer, at du vil gå positivt ind i arbejdet med PALS, og vi er en profilskole med fokus på bevægelse, motion og idræt. Men mest af alt er vi en folkeskole, hvor alle elever skal opdage og udvikle deres faglige, sociale og personlige potentiale.

Vi er ca. 800 elever og godt 90 medarbejdere, som glæder sig til at byde dig velkommen i fællesskabet. For os er det væsentligt at vores kommende kollega er faglig dygtig, forandringsparat, tydelig, samarbejdsvillig og humoristisk. Vi lægger vægt på ordentlighed og har en uformel omgangstone.

Der er tale om fuldtidsstillinger, og løn- og ansættelsesvilkår vil finde sted efter gældende overenskomst.

Ansættelse pr 1. januar 2020.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen og skolen, kan du konrakte skoleleder Carsten Baun på tlf. 24 89 36 75,
afdelingsleder Kirsten Garsdal Hedeby på tlf. 22 55 72 16 eller afdelingsleder Vibeke Borum Kjærgaard på tlf. 25 47 81 17.

Ansøgningsfrist
Søg stillingen elektronisk inden den 24. november 2019 på Hostebro Kommunes hjemmeside. 

Ansættelsessamtaler finder sted i uge 48.

Deadline for ansøgning

24. november 2019 23:59


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden.

keyboard_arrow_up