Nytænkende biblioteksleder til Holstebro Kommune

Kultur, Erhverv og Arbejdsmarked
  • Print
  • Forstør tekst
Er du initiativrig og åben for nye muligheder? Kan du med din ledelse skabe engagement, udvikling og opbakning – også på den lange bane? Er du bevidst om bibliotekets potentialer – og udfordringer? Så drømmer du sikkert om at blive Holstebro Kommunes nye biblioteksleder.

Holstebro Kommune har netop gennemgået en større organisationsændring, der blandt andet har betydet, at vores bibliotekschef har fået en ny rolle som kommunens Kultur og Fritidschef. Derfor søger vi en ny biblioteksleder, der skal være med til at sikre og styrke den markante udvikling, Holstebro Biblioteker har gennemgået de senere år.

Om stillingen

  • Du får ansvar for drift af hovedbiblioteket i Holstebro og de to lokalbiblioteker i Ulfborg og Vinderup i en kommune, der har kulturen som en vigtig del af sit DNA
  • Du får en bærende rolle i det udviklingsarbejde, der er igangsat med Holstebro Bibliotekers vision ”Borgernes levende bibliotek”. Udviklingsarbejdet indebærer blandt andet en ny organisering af biblioteket og etablering af nye samarbejdsrelationer
  • Sammen med de øvrige ledere i forvaltningen Kultur, Erhverv og Arbejdsmarked deltager du aktivt i arbejdet med at indfri og konkretisere Holstebro Kommunes Vækst- og udviklingspolitik

Vi tilbyder

  • Et velfungerende bibliotek i rivende udvikling med 37 engagerede medarbejdere
  • En organisation med en flad struktur og en uformel tone, hvor vi sætter vores faglige kompetencer i spil for at lave bibliotek på en måde der skaber læring, fællesskaber og oplevelser for borgerne i Holstebro Kommune
  • En kommune med vækst, ambitioner og plads til nytænkning og handlekraft

Vores forventninger til dig

  • Du har dokumenteret ledererfaring – gerne fra et bibliotek, en kulturinstitution eller fra en politisk styret organisation
  • Du er tillidsskabende og har veludviklede relationelle kompetencer og lægger vægt på dialog og samarbejde med andre ledere, medarbejdere og samarbejdspartnere
  • Du har en stor arbejdskapacitet og evner at delegere ansvar og opgaver til andre
  • Du trives med ledelsesmæssige udfordringer i jobbet, er beslutningssikker og har evnen til at kvalificere beslutninger ved at inddrage og lytte til andres ideer og løsningsforslag
  • Du formår at udtænke og formidle visioner, målsætninger og beslutninger til organisationen på en forståelig og motiverende måde
  • Du er synlig og kommunikerer klart og tydeligt dine værdier og forventninger 
  • Du evner at tænke strategisk og formår at tænke biblioteket ind i andre dagsordener

Yderligere information

Se meget mere om stillingen og vores forventninger til dig i Job- og kempetenceprofilen her.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist

4. november 2020 kl. 8.00

Der vil blive afholdt samtaler den 11. og 23. november – der vil blive udarbejdet en personprofil efter 1. samtalerunde.

Har du spørgsmål,

er du velkommen til at kontakte Kultur og Fritidschef Henrik Schou Zacho på tlf. 29 90 55 50 eller pr mail henrik.schou.zacho@holstebro.dk.

 

Deadline for ansøgning

04. november 2020 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up