Servicemedarbejder til Specialkompetence Holstebro

Børn og Unge
  • Print
  • Forstør tekst

Har du flair for håndværk, og trives du med hammer og søm? Er du omstillingsparat og serviceminded?


Så kan vi tilbyde dig en hverdag, der er præget af mange forskellige opgaver og krydret med spørgsmål og håndværksmæssige udfordringer fra dine kolleger og skolens elever.
Vi søger en servicemedarbejder, der har en relevant håndværksmæssig baggrund fx tømrer, elektriker. Det vil være en fordel, at du har erfaring inden for området. Det er vigtigt, at du har evne for at danne positive relationer med elever og skolens ansatte. Udover dine egenskaber som håndværker, lægger vi vægt på egenskaber som humor og dine evner til at samarbejde. Overblik, service og fleksibilitet er ligeledes nøgleord.
 

Dine primære opgaver

  • Vedligehold og eftersyn af skolens bygninger og lokaler
  • Reparationer af inventar og bygninger
  • Kontakt til eksterne håndværkere og sparring med kommunes fælles Ejendomscenter
  • Gennemgang og vedligehold af udearealer og legeplads
  • Klargøring og oprydning af lokaler til arrangementer mv.
  • Styring af skolens tekniske installationer
  • Projektstyring omkring mulige renoveringsopgaver for alle afdelinger
  • Div. ad hoc opgaver
  • It på brugerniveau

Teknisk og administrativt team

Du bliver en del af et teknisk/administrativt team på otte personer – heraf skoleleder, fire teamledere, tre sekretærer og en pedelassistent. Din arbejdsplads vil hovedsageligt være på vores to afdelinger på Odinsvej. Du vil få et tæt samarbejde med vores pedelassistent på afd. Ellebæk.
 

Om Specialkompetence Holstebro

Specialkompetence Holstebro er en stor specialskole, der rummer afdelingerne Storå, Nørreland og Ellebæk. Vi underviser elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Afdelingen på Ellebæk er målrettet undervisning af elever med vanskeligheder inden for autismespektret. I øjeblikket underviser vi i alt 250 elever, og der er godt 130 ansatte.
Skoledelen er organiseret med Indskoling, Mellemtrin, Udskoling, og på Storå desuden en Multiklasse for elever med multible handicap. Derudover har skolen tre SFO afdelinger tilknyttet Storå, Nørreland og Elllebæk.
 

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte skoleleder Martin Madsen 21 60 53 64.
Du kan også læse om os på specialkompetence.dk

Løn efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse 1. november 2020, der er tale om en fast stilling på fuld tid.
Ansøgningsfrist mandag den 28. september 2020 kl. 08.00, ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 30. september 2020.

Deadline for ansøgning

28. september 2020 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up