Social- og sundhedsassistent

Social, Sundhed og Arbejdsmarked
Social-og sundhedsassistent til en fast 30 timers stilling på Sevel Alderdomshjem.

Sevel Alderdomshjem søger en Social- og sundhedsassistent til en fast stilling på 30 timer fra 1. juli eller hurtigst muligt derefter. Stillingen er med blandede vagter men primært i dagvagt samt hver 2. weekend.

Sevel Alderdomshjem har 16 plejeboliger og 4 Midlertidige opholdspladser, hvor beboerne er glade for at være, samt et engageret personale med fokus på høj faglighed og et godt arbejdsmiljø. Vi leverer servicelovsydelser til de 10 ældreboliger, der ligger ved Alderdomshjemmet.

Vi kan derfor tilbyde
  • En spændende arbejdsplads, hvor du har mulighed for at arbejde med- og udvikle dine faglige kompetencer i forhold til eksempelvis, det gode hverdagsliv, rehabilitering, forebyggelse, udførelse af sygepleje og pleje i både langvarige og hurtige borgeforløb.
  • Et tæt samarbejde med beboerne og deres pårørende
  • Et tæt tværfagligt og fagligt udviklende samarbejde.
  • Et forpligtende fælles samarbejde om et godt arbejdsmiljø.
  • Kompetenceudvikling, faglig sparing og undervisning, Bl.a. i tæt samarbejde med plejehjemmets sygeplejersker og fast tilknyttede plejehjemslæge.
  • Et god introduktion og oplæringsforløb tilpasset dine forudsætninger.

For nuværende har vi særlig fokus på
  • Udvikling af plejen og vores kompetencer i forhold til demente beboere. Herunder indførelse af borgerkonferencer, hvor der arbejdes med inddragelse af beboernes livshistorie og behov gennem fælles mål og koordineret tilgange og faglige indsatser.
  • Forebyggelse af underernæring og faldforebyggelse.
  • Faglige indsatser i forhold til KOL pleje- og behandling.

Vi søger en uddannet social- og sundhedsassistent der
  • Både kan arbejde selvstændigt og fagligt ansvarligt og som samtidig værdsætter og medvirker til et tæt tværfagligt samarbejde.
  • Formår at se muligheder og evner at omstille sig hurtigt de aktuelle opgaveløsning. Både i forhold til beboerforløb og organisering af opgaveløsningen.
  • Har overblik over sine opgaver - også i akutte situationer.
  • Kender sit kompetenceområde og arbejder kontinuerligt med at udvikle sine faglige kompetencer.
  • Bidrager konstruktivt til et åbent og konstruktivt samarbejde og medvirker til et godt arbejdsmiljø.
  • Har et stabilt fremmøde, da vi har brug for dig og din indsats.
  • Er åben over for inddragelse og brug af teknologi, som understøtter og bidrager til opgaveløsningen.
  • Kan medvirke til at værdierne, glæde, udsyn og udvikling, kan ses i vores fælles hverdag og opgaveløsning.

Yderligere oplysninger
om stillingen gives gerne ved henvendelse til plejeboligleder Helle Lykke Nielsen mobil 51 56 72 48 eller mail: helle.lykke.nielsen@holstebro.dk

Løn og ansættelsesvilkår
fastsættes efter gældende overenskomst og aftale om ny løn.

Ansøgningsfrist er mandag den 27. maj kl. 8.00.

Ansættelsessamtaler forventes afviklet i uge 22.

Deadline for ansøgning

27. maj 2019 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vil Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden.

keyboard_arrow_up