Social- og sundhedshjælper til Hjemmeplejen Team Thorsvej

Social og Sundhed
  • Print
  • Forstør tekst
Har du lyst til at levere pleje og omsorg til borgere i eget hjem og hjælpe dem til at klare sig bedst muligt? Trænger du til nye udfordringer eller er nyuddannet og skal i gang med dit første job, så send os din ansøgning, da det kan være, at det netop er dig, vi mangler pr 1. januar eller snarest derefter.

Social- og sundhedshjælpere - én fortrinsvis i aftenvagt og 1-2 primært i dagvagt.

Vi søger medarbejdere, der

  • har en uddannelse som social- og sundhedshjælper
  • er fagligt stærk, og kan arbejde selvstændigt såvel som tværfagligt
  • arbejder helhedsorienteret og rehabiliterende ud fra den enkelte borgers behov
  • har god situationsfornemmelse og er kreative og fleksible i opgaveløsningen
  • bevarer overblikket i akutte situationer
  • har gode pædagogiske, relationelle og kommunikative evner
  • har godt humør samt øje for trivsel og medvirker til et godt arbejdsmiljø
  • har lyst til at arbejde med velfærdsteknologi.

Vi kan tilbyde

  • en hverdag med spændende udfordringer
  • engagerede kollegaer med faglig og moralsk stolthed
  • medindflydelse og mulighed for kompetenceudvikling
  • en arbejdsplads med fokus på arbejdsmiljø - Vi vil have en arbejdsplads, hvor man passer på hinanden, hjælper hinanden og samarbejder omkring opgaverne
  • et godt mono- og tværfagligt arbejdsmiljø, med let adgang til tværfaglig sparring med sygeplejersker og terapeuter
  • deltagelse i borgerkonference med henblik på drøftelse af borgerrelaterede problemstillinger (dagvagt)
  • målrettede indsatser i forhold til rehabilitering og bekæmpelse af ensomhed
  • fri hver 2. weekend
  • bil til rådighed i arbejdstiden (aftenvagt), hvorfor kørekort er en forudsætning, hvis du søger den stilling.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og aftale om Ny løn.

Vil du vide mere

er du velkommen til at ringe til teamleder, Sanne Lindved, 96 11 42 15 eller Anne Mette Lundgaard 96 11 42 25

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 11. december kl. 08.00. Stillingerne søges elektronisk via Holstebro Kommunes hjemmeside. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Deadline for ansøgning

11. december 2020 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up