Socialfaglig medarbejder med fokus på børn, Holstebro Krisecenter

Social og Sundhed
  • Print
  • Forstør tekst
Vi skal udvide krisecentret fra 6 til 9 pladser. Derfor får vi brug for endnu en medarbejder og det kunne jo være dig.
Holstebro Krisecenter er et midlertidigt botilbud (§ 109) for voldsramte kvinder og deres børn. Omsorg, struktur og forudsigelighed er en vigtig del af hverdagen. Vi arbejder med en åben og anerkendende tilgang - både til hinanden og til de kvinder og samarbejdspartnere, vi har kontakt med.

Du skal

  • være børnenes ”advokat” og tale deres sag
  • være kontaktperson, som indebærer: samtale, relations arbejde, praktisk arbejde, sags arbejde, dokumentation etc.
  • tilrettelægge og igangsætte relations skabende aktiviteter i forhold til børn og deres mødre
  • være med til at skabe et trygt og hyggeligt miljø, hvor kvinder, børn og personale trives
  • udfærdige status, krisecentererklæringer og underretninger til myndigheder
  • samarbejde tværfagligt med det øvrige personale og andre interessenter

Vi kan tilbyde dig

  • en meget stabil og tværfaglig kollegagruppe, - hvor du aldrig skal være i tvivl om, at kollegastøtten er til stede
  • veluddannede kollegaer
  • masser af glæde og gode oplevelser
  • plads til og respekt for forskellighed
  • mulighed for stor selvstændighed i eget arbejde

Vi forventer af dig, at

  • du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, gerne uddannet pædagog
  • du har erfaring med arbejde i familier med særlige udfordringer
  • du kan arbejde selvstændigt, bevare roen og have overblikket i en hverdag præget af akutte opgave
  • du er psykisk robust, jordbunden, har humor og er rummelig, fordomsfri og åben
  • du er skriftligt velformulerende
  • du kan være praktikvejleder
  • du kan og vil arbejde struktureret

Endelig må du gerne have erfaring med andre kulturer.

Vi arbejder efter den kognitive, ressourcefokuserende og anerkendende pædagogik, hvor vi benytter metoder som: motiverende interviewform, terapeutiske samtaler, Nada, coaching,  rådgivende samtaler, mediation og netværksbaseret tilgang, for at hjælpe kvinderne til at vedblive i dialog omkring de udfordringer, bekymringer og følelser, der kommer i spil under opholdet på krisecenteret.
Det kræves, at du er i stand til at stille bil til rådighed i forbindelse med arbejdet.
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst med SL.

Ansøgningsfrist

Torsdag den 29. oktober 2020.

Ansættelsessamtaler forventes i uge 47.

Vi prioriterer at værne om vores arbejde med kvinder og børn, og besvarer derfor ikke henvendelser vedr. stillingen. I vedhæftede skema finder du svar på oftest stillede spørgsmål.
 

Deadline for ansøgning

29. oktober 2020 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up