Socialpædagoger og ergoterapeuter til Center for Psykiatri

Social, Sundhed og Arbejdsmarked
– afd. Sportsvej – Autismetilbud

Vi udvider vores tilbud til voksne med en Autismediagnose, og åbner derfor en ny afdeling på Sportsvej.

Vi søger derfor Socialpædagoger og Ergoterapeuter med interesse og erfaring inden for Autismespektrumforstyrrelser og psykiatrien til faste stillinger ved Center For Psykiatri i Holstebro, gerne fra 1. september, eller hurtigst muligt herefter.

Stillingerne er faste stillinger på 32 timer på botilbuddet Sportsvej i blandede vagter; dag, aften og sovende nattevagter. Der skal påregnes arbejde hver 3 weekend.

På Sportsvej 6-8 bor der 10 borgere i alderen 18-47 år, alle med en Autismespektrumforstyrrelse og evt. psykiatriske problematikker.

På Sportsvej 10 flytter der 11 borgere ind, alle med en Autismespektrumforstyrrelse og evt. psykiatriske problematikker. Begge afdelinger er en del af Center For Psykiatri.

På begge afdelinger er arbejdet med borgerne kendetegnet ved en stor grad af struktur, forudsigelighed og genkendelighed. Det daglige arbejde består i at få en hverdag og fritiden til at fungere ud fra de individuelle behov, ønsker og drømme den enkelte borger har.

Vi søger medarbejdere der kan arbejde struktureret, der har styr på fagligheden, er gode til at arbejde med mål, registreringer, metodebeskrivelser, dokumentation og meget gerne har efteruddannet sig i Autismepiloten og KRAP.

Vi forventer, at du
  • Er uddannet pædagog eller ergoterapeut.
  • Har erfaring med at arbejde med borgere indenfor Autismespektret, og måske også psykiatrien.
  • Er refleksiv over egen praksis.
  • Kan tage ansvar, arbejde selvstændigt samt strukturere og prioritere opgaver.
  • Kan modtage og give fremadrettet feedback og sparring med henblik på mål og udvikling.
  • Kan opstille konkrete og målbare udviklingsmål for borgeren, og arbejde målrettet med at dokumentere indsatsen.
  • Er en engageret, autentisk og ansvarlig kollega, der kan bevare overblikket - også når der er travlt.
  • Er dynamisk, udviklingsorienteret og målrettet samt kan bidrage positivt til arbejdsmiljøet med åbenhed og anerkendelse.
  • Besidder gode samarbejdsevner i forhold til pårørende, samarbejdspartnere, kollegaer og ledelsen.
  • Er interesseret i at tilegne dig ny viden og pædagogisk praksis, og har lysten og evnen til et tværfagligt samarbejde samt til at tage efteruddannelse, i det omfang det er nødvendigt.
  • Deltager i den faglige sparring, supervision og kompetenceudviklingen i afdelingen.
  • Er villig til at efteruddanne dig, i det omfang det er nødvendigt.

Det er afgørende, at du kan formulere dig i tale og på skrift, samt kan videreformidle viden.

Vi kan tilbyde
  • En arbejdsplads hvor vi overordnet arbejder ud fra en Systemisk og Recovery orienteret tankegang.
  • En arbejdsplads hvor personalet alle er efteruddannet på Autismepiloten, og hvor vi også arbejder ud fra metoderne i KRAP.
  • En arbejdsplads der inddrager borgerne for at kunne skabe de rammer og den kompensering der giver mulighed for, at den enkelte borger oplever størst mulig udvikling og mestring af eget liv.
  • Et stærkt fagligt miljø.
  • En arbejdsplads hvor personalegruppen er tværfagligt sammensat af SOSA, Ergoterapeuter, Socialpædagoger og en psykolog.
  • En arbejdsplads hvor åbenhed, ærlighed og fleksibilitet er i højsædet.
  • En spændende arbejdsplads, med et godt arbejdsmiljø samt engagerede og positive kollegaer.
  • En arbejdsplads hvor der er masser af faglige udfordringer og muligheder for at tilegne sig ny viden i form af deltagelse i kurser, temadage og møder.
  • En ledelse og en omgangstone, der er præget af synlighed og anerkendelse.
  • Supervision.
  • En røgfri arbejdsplads

Ansøgere med erfaring og kørekort vil blive foretrukket.

Antal stillinger
10.

Løn og ansættelsesvilkår
Ifølge gældende overenskomst og Ny løn.

Tiltrædelse
1. september eller hurtigst muligt herefter.

Ansøgningsfrist
Søndag den 11. august 2019, kl. 23.59.

Samtaler afholdes i uge 34.

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til Funktionsleder Rikke Hindkjær på tlf. 20 99 35 61 / rikke.hindkjaer@holstebro.dk


 

Deadline for ansøgning

11. august 2019 23:59


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden.

keyboard_arrow_up