Socialrådgiver til Socialafdelingens Myndighedsfunktion

Social, Sundhed og Arbejdsmarked
Socialafdelingens Myndighedsfunktion ”Visitation og Rådgivning” søger pr. 1. oktober 2018 (eller efter aftale) en socialrådgiver til Psykiatriteamet med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Vi ønsker os
En uddannet socialrådgiver, gerne med viden og/eller erfaring fra arbejdet med borgere med omfattende psykiske og sociale funktionsnedsættelser.

Du har indlevelsesevne i borgernes situation, er initiativrig og kreativ i din tankegang.

Vi har brug for en kollega, som er stabil, engageret og som hurtigt kan danne sig overblik. Det er vigtigt, at du ser dig som en del af et team, men at du samtidig kan arbejde selvstændigt og har gennemslagskraft.

Vi tilbyder
  • God kollegial sparring og oplæring
  • Supervision
  • Egen sagsstamme
  • Gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø.

I Visitation og Rådgivning har vi 4 rådgivningsteams: fremskudt og forebyggende indsats, psykiatri, handicap/hjerneskade og socialt udsatte, som alle arbejder med myndighedsopgaver inden for voksenområdet.

Vi er en travl afdeling i rivende udvikling, hvor vi hver dag arbejder med fokus på ”den gode sagsbehandling.” Vi prioriterer både et godt internt samarbejde med vores drift såvel som samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere.

Vi har en funktionsleder, som er tilgængelig og har tæt kontakt og sparring med rådgiverne i dagligdagen.

Vi arbejder med bestemmelserne i Lov om social service. Arbejdsopgaverne er mange og udfordrende, hvor behandling af ansøgninger og koordinering af kommunens indsatser for voksne borgere med store funktionsnedsættelser er væsentlige opgaver, herunder at udarbejde funktionsudredninger (VUM) og handleplaner.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til funktionsleder Lene Møller Sandermoen telefon 96 11 47 87, mail Lene.moller.sandermoen@holstebro.dk.

Ansøgningsfrist
Ansøgning skal sendes online på Holstebro Kommunes hjemmeside senest den 12. august 2018 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 15. august 2018.

Deadline for ansøgning

12. august 2018 12:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om vores værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.000 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv. 

I Holstebro Kommune er der dråber af kultur i alt. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at skabe liv og oplevelser for vores borgere og gæster.

keyboard_arrow_up