Sundhedsfremme- og Forebyggelseskonsulent med fysioterapeutisk baggrund, 37 timer/uge

Social og Sundhed
  • Print
  • Forstør tekst
Den ene af vores to dygtige fysioterapeuter har fået andet job og vi søger derfor en ny kollega pr. 1. januar 2021.

Vi har aktuelt opgaver i forhold kræftrehabilitering og diabetesindsats i Center for Sundhedsfremme og Forebyggelse i denne stilling.

Du vil også komme til at varetage forløb for borgere – individuelt og i grupper - i forskellige andre indsatser – særligt indsatser i forhold til fysisk aktivitet. Dette er et udviklingsområde for os, som vi ser dig som en ”dynamo” i - sammen med andre konsulenter i afdelingen.

Vi har fokus på at bidrage til at borger oplever øget handlekompetence med høj faglig kvalitet i det daglige arbejde – og løbende udvikling og kvalitetssikring af indsatserne. Vi hylder et godt og dynamisk teamsamarbejde.

Indsatserne gives fortrinsvis iht. Sundhedslovens § 119.

Vi søger en fysioterapeut, der har

  • erfaring indenfor forebyggelsesområdet
  • en rehabiliterende tankegang som fagligt grundlag
  • erfaring og engagement i forhold til et mangfoldigt fagområde med fysisk træning - også i udendørs områder, rådgivning, oplæg i grupper, udviklingsopgaver, kvalitetsudvikling mv.
  • evne til at skabe tillid
  • evne til arbejde på tværs i organisationen
  • formår at arbejde systematisk og selvstændigt
  • stærke kompetencer i forhold til formidling og dokumentation
  • gerne rygestop instruktøruddannelse – en fordel, men ikke et ”must”
  • energi og godt humør
  • kørekort.

Vi tilbyder

  • introduktion til jobbet
  • et spændende og udviklende job med høj grad af selvstændig tilrettelæggelse af arbejdet
  • tæt samarbejde med kollegaer på tværs af Sundhed, Holstebro Kommune
  • mulighed for at indgå i en engageret personalegruppe, som brænder for at arbejde med Sundhedsfremme og Forebyggelse.

Praktiske oplysninger

Startdato: den 1. januar 2021.
Ansøgningsfrist: tirsdag den 10. november kl. 12.00.
Samtaler afholdes fredag den 20. november 2020.
Løn- og ansættelsesforhold: iht. gældende overenskomster.

Stillingen søges elektronisk på Holstebro Kommunes hjemmeside under ”Ledige jobs”. Du kan forvente, vi indhenter referencer og straffeattest ved indstilling til stillingen.

Yderligere information vedr. stillingen

  • Stephanie Bjerre Stræde, Sundhedsfremme- og Forebyggelseskonsulent, tlf. 96 11 48 60
  • Winnie Munk, centerleder i Center for Sundhedsfremme, Forebyggelse og Det Gode Køkken, mail winnie.munk@holstebro.dk / mobil 40 47 83 38.


Deadline for ansøgning

10. november 2020 12:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up