Sygeplejerske til Krohaven og Center Vest

Social og Sundhed
  • Print
  • Forstør tekst
Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling med start den 1. april 2020 eller snarest derefter. Stillingen er på 30 -37 timer ugentlig med et fast rul med dagvagter i hverdagen.

Krohaven ligger i Vemb og består af 26 plejeboliger, samt 2 boliger til midlertidigt ophold.

Center Vest ligger i Sdr. Nissum og består af 8 ældreboliger, 7 plejeboliger og 6 boliger til midlertidigt ophold.

Vi er to små velfungerende plejecentre, hvor der er et godt samarbejde i sygeplejeteamet på tværs af de to matrikler.

Vi ønsker, at du
  • har lyst og evne til at skabe kvalitet, relationer og indhold i beboernes hverdagsliv.
  • har empati og forståelse for andre menneskers ressourcer og begrænsninger, og kan handle sundhedsfagligt forsvarligt med borgerne i centrum og i tæt samarbejde med deres pårørende.
  • er åben og imødekommende -og finder det naturligt at kommunikere med tværfaglige samarbejdspartnere.
  • har evne, lyst og vilje til at agerer i en foranderlig hverdag.
  • kan prioritere i opgaverne og tage ansvar.
  • besidder en positiv energi og har et godt fagligt ståsted.
     
Øvrige personlige og professionelle kvaliteter og kompetencer glæder vi os til at høre om.

Derfor skal du vælge os
  • Du skal vælge os, fordi du gerne vil være en del af to små velfungerende huse, der er fyldt med skønne beboere, gode kollegaer, samarbejdspartnere –og ikke mindst god stemning.
  • Du vil gerne tage del i udfordringer, stjernestunder, høj faglighed, mono- og tværfagligt kollegaskab og godt humør i hverdagen, som er berigende og aldrig kedelig eller forudsigelig.
  • Du skal vælge os, fordi du brænder for at være med til at videreudvikle den faglige kvalitet. Vi har fokus på det gode hverdagsliv, socialpædagogiske handleplaner, borgerkonference, forebyggelse af indlæggelser, det gode arbejdsmiljø og meget mere, som du vil blive en vigtig del af.

Vores dokumentation foregår i Nexus.

Løn og ansættelsesvilkår
fastlægges i henhold til gældende overenskomst.

I forbindelse med ansættelse, skal der kunne fremvises straffeattest samt mulighed for indhentning af reference.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen gives gerne ved henvendelse til plejeboligleder Kirsten Sønderby Hansen på telefon 96 11 44 80.

Ansøgningsfrist:
Stillingen søges elektronisk via Holstebro Kommunes hjemmeside senest d. 21. februar 2020 kl. 8.00.

Deadline for ansøgning

21. februar 2020 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up