Sygeplejersker til Hjemmesygeplejen Vinderup

Social og Sundhed
Vi søger to sygeplejersker med tiltrædelse 1. januar 2020. Der er tale om en fast stilling i dagvagt/nattevagt på 30 timer ugentligt, og et barselsvikariat i dagvagt/aftenvagt på 30 timer ugentligt. Begge stillinger er med weekendvagt hver tredje weekend i ottetimers vagter.

Bliv en del af et engageret og velfungerende team. Vi er en sygeplejerskegruppe på 13 engagerede sygeplejersker, der er optagede af høj faglighed, samt et godt arbejdsmiljø og trivsel i hverdagen. Som sygeplejerske hos os tilbydes du et arbejde med masser af udviklingsmuligheder, gode muligheder for faglig sparring i hverdagen og et godt samspil mellem generalist-og specialistfunktioner.
Vi er uddannelsessted for sygeplejerskestuderende, og et godt læringsmiljø vægtes højt.

Rehabilitering og tværfaglighed er omdrejningspunktet for vores arbejde. Udgangspunkt er borgerens mål, som definerer indsatsen. Vi besøger borgerne i eget hjem, når dette er relevant og ellers kommer borgerne i vores velfungerende sygeplejeklinik, som vi selv bemander.

Vi ser gerne, at du er sygeplejerske med en bred sundhedsfaglig baggrund. Du prioriterer høj faglighed og et godt arbejdsmiljø og har selv gode relationelle kompetencer. Du kan handle selvstændigt og bevare overblikket i en travl hverdag og har flair for, og lyst til, at anvende moderne teknologi.

Vi tilbyder
Hos os får du et spændende job med mange faglige udfordringer, hvor du får indflydelse på eget arbejdsområde.
Du vil ved ansættelsesstart tilknyttes en mentor, og sammen med dine kolleger tilbydes faglig vejledning og kollegial sparring. Vi afholder tværfaglige borgerkonferencer med vores samarbejdspartnere to gange om ugen. Vi har et tværfagligt, åbent og engageret samarbejdsmiljø med meget afvekslende arbejdsdage. Der vil være stillet bil til rådighed i arbejdstiden.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte teamleder Bente Zobbe på 21 72 09 80, hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingerne.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og aftale om Ny løn.

Frist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest 25. november kl 8.00.
Ansættelsessamtaler afholdes 27. november
Søg stillingerne online på Holstebro Kommunes hjemmeside.

Deadline for ansøgning

25. november 2019 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden.

keyboard_arrow_up