Cookie- og privatlivspolitik

Her kan du se hvordan vi indsamler, bruger og beskytter personoplysninger på holstebro.dk.

Cookies

En cookie er en tekstfil, som lægges på din computer eller andet IT udstyr. Den gør det muligt at genkende din computer og samle information om, hvilke sider og funktioner, der besøges med din computer. Cookies indeholder oplysninger i anonymiseret form.

Cookies anvendes af stort set alle websites og er i mange tilfælde en forudsætning for at websitet kan fungere.

Du kan læse mere om cookies og se hvilke cookies der er på dette site, ved at trykke på Cookie-informationen nederst i venstre hjørne.

Personoplysninger

Personoplysninger er alle slags informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig. Vi respekterer retten til anonymitet og registrerer derfor ingen oplysninger, der kan identificere dig, med mindre du selv indtaster disse oplysninger i forbindelse med selvbetjening, formularer eller tilmelder dig vores nyhedsbrev. 

Vi indsamler og behandler typisk følgende typer af oplysninger:

  • Oplysninger om din pc, tablet eller mobil som fx browsertype og skærmopløsning.
  • Hvilke sider du har besøgt.
  • Hvordan du bevæger dig rundt på hjemmesiden.
  • Et unikt ID.
  • Geografisk placering.

Vi har databehandleraftale med Siteimprove, der indsamlet denne type statistik for os.  

Nyhedsbrev

Hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, så behandler vi følgende: 

  • Navn
  • E-mail
  • De interesse-kategorier du har valgt
  • IP-adresse for tilmelding og bekræftelse (samtykke)

Din e-mailadresse bruges kun til at fremsende nyhedsbreve. Opbevaringen af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke, som er logget i nyhedsbrevssystem UbiVox.

Når du modtager et nyhedsbrev fra os, kan vi, afhængig af din e-mailleverandør og enhed (computer, tablet eller mobil), se om du har åbnet mailen og hvilke links du klikker på. Vi får også information, hvis der er problemer med at levere mailen til dig.

Du kan når som helst tilbagekalde dit samtykke ved at afmelde dig nyhedsbrevet. Det gør du via det link, der er nederst i hvert nyhedsbrev.

Postlister

Vi offentliggør postlister over hvad kommunen modtager og sender af breve. Postlisterne indeholder:

  • Dato for dokumentets modtagelse eller afsendelse.
  • Navnet på eller karakteren af modtageren eller afsenderen af dokumentet. 
  • Kort tematisk angivelse af dokumentets indhold. 
  • Journalnummer eller anden identifikationsbetegnelse.

Oplysninger offentliggøres under hensyntagen til personfølsomheden og fortrolighedens karakter.

Til den politiske behandling via dagsordener og referater bliver der offentliggjort bilag. I disse bilag kan der indgå personoplysninger som følge af eksempelvis høringssvar. Bilag til politiske behandlinger offentliggøres under hensyntagen til personfølsomheden og fortrolighedens karakter.


keyboard_arrow_up