Pædagogisk assistentelev

Muligheder

Som pædagogisk assistentelev i Holstebro Kommune har du mulighed for at:

  • Få ansættelse under hele uddannelsen. Vi ansætter dig som pædagogisk assistentelev på hovedforløbet som tager ca. 2 år og 2 måneder
  • Veksling mellem både praktik og skole. Der er to praktikperioder i et uddannelsesforløb og Holstebro Kommune tilrettelægger dine praktikperioder, sådan at du får en alsidig erfaring fra praksis
  • Få en praktikvejleder, som guider dig igennem praktikken
  • Få en alsidig praktikplads. Vi har en række institutioner, som modtager elever i praktik inden for dagtilbud (0-5 årige), skole- og fritid (6-12 årige) og specialinstitutioner

Holstebro Kommune optager elever på hovedforløbet en gang om året sidst i juli måned. Ønsker du at gå på Social- og Sundhedsskolen i Holstebro, skal du søge via Holstebro Kommunes hjemmeside. Elevpladserne slås op omkring april måned.

Fakta

  • Holstebro Kommune optager årligt 15 pædagogiske assistentelever
  • Du har mulighed for at komme i international praktik i cirka 5 uger i et af de lande, vi samarbejder med
  • Ansættelse i hele uddannelsesforløbet, både i skole- og praktikperioder
  • For at komme ind på uddannelsen skal du have taget grundforløb 2 pædagogisk assistent. Du skal søge ind på grundforløb via optagelse.dk

Kontakt

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig:


HR-Udvikling

Inge Hansen
Pæd. adm. konsulent
Tlf. 96115131 / 24667641


Inge.hansen@holstebro.dk

Læs mere

Om pædagogisk assistent

Fortællinger om praktiksamarbejdet

Arbejdslivet ved Holstebro Kommune

Du starter med Social– og Sundhedsskolens grundforløb: GF 1 og/eller GF 2. Når du har gennemført grundforløbet, kan du søge ind på pædagogisk assistentuddannelsen.

Du skal søge ind på grundforløb via optagelse.dk

Du har mulighed for at tage uddannelsen til pædagogisk assistent som voksenelev. Det kræver dog at du opfylder følgende betingelser:

  • Du skal være fyldt 25 år ved elevkontraktens indgåelse
  • Du skal have minimum et års relevant erhvervserfaring. Det vil sige ansættelse med mindst 24 timer i gennemsnit pr. uge indenfor de seneste 4 år fra du søger om optagelse på uddannelsen

Relevant erhvervserfaring kan f.eks. være:

  • Pædagogmedhjælper
  • Dagplejer
  • Omsorgs- og pædagogmedhjælper
  • Klubmedarbejder
  • Legepladsmedarbejder
  • Ikke pædagogisk uddannet eller anderledes kvalificeret pædagog ved daginstitutioner, skolefritidsordninger, klubber mv.

Hvis du ønsker at blive voksenelev, skal du vedlægge en kort ansøgning sammen med din uddannelsesansøgning med dokumentation for, at du opfylder betingelserne. Dokumentationen kan være i form af ansættelsesbrev eller udtalelse fra din tidligere arbejdsgiver.

Alle elever over 25 år skal realkompetencevurderes (RKV). Det kan betyde en afkortning af grundforløbet GF 2 og eventuelt afkortning af pædagogisk assistentuddannelsen. For at få udarbejdet en RKV skal du henvende dig til Social- og Sundhedsskolens studievejleder på tlf. 96272929.

Som elev er du omfattet af FOA´s overenskomst som er en aftale mellem FOA og Holstebro Kommune, samt Erhvervsuddannelsesloven.

Du modtager løn under hele uddannelsesforløbet både i skole- og praktikperioder.

Læs mere om lønsatser hos FOA

Holstebro Kommunes betaler tilskud til din transport mellem skole og hjem, hvis den samlede afstand er mindst 20 km pr. dag. Den samlede transport er den korteste afstand fra din bopæl til skolen og hjem til bopælen igen.

I skoleperioden kan du få tilskud til transport for alle de dage, du møder op. Skolen indberetter beløbet til AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag). Når kommunen modtager beløbet fra AUB, udbetales beløbet til eleven.

keyboard_arrow_up