En udenlandsk studerende fortæller

 

Sprogbarrierer er ingen hindring
for læring.

Vi byder også udenlandske studerende velkomne i studiepraktik hos Holstebro Kommune.
Når vi viser dem vores måde at løse opgaverne på, får vi til gengæld masser af gode spørgsmål og friske øjne på vores opgaveløsning. Det giver vigtig inspiration og ny viden til alle.

udenlandsk studerende klarer sprogbarriererne med hjælp fra vejleder


Socialrådgiverstuderende Sarah Van Doninck fra Belgien tilbragte fire måneder i Anbringelsesteamet i Familiesektionen ved Holstebro Kommune. På trods af udfordringer med de danske fodnoter, tager Sarah masser af ny faglig viden og personlig udvikling med tilbage til Belgien. 

"Man kan lære meget, også når man begår fejl”

”På det personlige niveau har jeg lært at klare mig selv og jeg er blevet mere selvstændig. 
Jeg har lært, at man kan lære meget, også når man begår fejl - fx i forbindelse med sproget. 
Jeg har også erfaret at arbejdet med børn - og børn som lider overlast, er et arbejde der giver værdi for mig”. 

God vejledning i Danmark - og Belgien.

”Jeg fik en meget god velkomst til Holstebro Kommune. Alle mine kollegaer var åbne og imødekommende. Starten på min praktik var dog udfordrende, specielt det med at danne sig et overblik over afdelingens mange opgaver var en vanskelig opgave. Jeg fik dog rigtig god vejledning og guidning fra min praktikvejleder Marie Hipkin til at finde dette overblik”. 

”Jeg havde én vejleder i familiesektionen, og én vejleder i Belgien. 
Min vejleder i familiesektionen har fulgt mig i hele min praktikperiode. Hun indkørte mig i socialt arbejde i afdelingen og jeg deltog i samtaler sammen med hende og hendes klienter/borgere, og hver fredag evaluerede vi på ugens praktik. Jeg har under mit praktikophold også skrevet mange skriftlige rapporter om min personlige udvikling, som min vejleder i Belgien skulle se. Desuden havde vi Skype-møder hvor vi evaluerede forløbet.

… og i Google translate

Dansk er et vanskeligt sprog, som kan være svært at lære. Der kræves et vist niveau af dansk kundskaber hvis man skal kunne følge med i borger-samtaler, og hvis man skal kunne skrive objektive rapporter.
Sarah fortæller, at hun ikke deltog i nogen form for dansk undervisning inden hun kom til Danmark, så hendes største bekymring var sproget. 
”Sproget har helt sikkert været den største udfordring. Min vejleder talte engelsk flydende, hvilket hjalp mig meget, ligeledes arbejdede jeg med nogle borgere, hvor jeg kunne kommunikere på engelsk. Men jeg var også meget afhængig af ”google translate” og andre oversætnings-sider på nettet. Jeg lærte dog meget dansk undervejs, og det blev lettere at kommunikere med tiden.”

Livserfaring med hjem i bagagen

Siden Sarah startede på sin uddannelse, har hun drømt om at studere i et andet land. 
”Når du befinder dig i et land i næsten 4 måneder har du god mulighed for at lære kulturen at kende, og blive en del af denne. Det appellerede stærkt til mig. 
Som kommende socialrådgiver tænker jeg, at livserfaring er en vigtig kompetence at have med i sit fremtidige virke. At tage til udlandet og studere i praksis, har udviklet mig personligt og fagligt og givet mig den kompetence”, og konkluderer Sarah: ”jeg ved nu, at det er i dét felt, jeg gerne vil arbejde som socialrådgiver fremadrettet".

keyboard_arrow_up