Serviceøkonom-studerende

Som serviceøkonom-studerende ved kommunen får du mulighed for at koble din teori med vigtig viden og oplevelser fra en travl hverdag, der både indeholder drifts- og optimeringsopgaver samt events og aktiviteter.

serviceøkonomstuderende i gruppearbejde med andre studerende


Jeg vil varmt anbefale...

"I min praktikperiode lærte jeg mange ting, specielt hvordan det er at stå i et turistbureau, og hvordan man arbejder sammen på kryds og tværs af fagene og kommunerne. Jeg vil varmt anbefale Holstebro Turistbureau til en studerende, som har et brændende ønske om at gøre en forskel. Men også som ønsker at se, at det man lærer i skolen, også kan bruges i praksis."
/Nicolai Madsen. Serviceøkonomstuderende i studiepraktik sommeren 2017

tidligere serviceøkonomstuderende anbefaler sit studiested

Hvad får du ud af din praktikperiode?

Du og din vejleder fastlægger i fællesskab mål for dit læringsudbytte i din praktikperiode.
Herunder hvilke emner, du skal fokusere på og hvilke fokusområder, din afsluttende praktikopgave skal omhandle.

Du får mulighed for at relatere din teoretiske viden til konkret praksis og du får en generel indføring i dit praktiksteds funktioner og daglige opgaver.
Samtidig deltager du i konkrete udviklingsprojekter eller events, og her får du mulighed for at prøve dig selv af og få et godt indblik i Holstebro Kommunes samspil  med forskellige aktører.

Vi ønsker at klæde dig bedst muligt på til at få mest muligt ud af din virksomhedspraktik og vil derfor introducere dig til blandt andet kommunens personalepolitikker og det politiske og organisatoriske niveau. 

Se kolleger sætte ord og billeder på deres arbejdsdag ved Holstebro Kommune i "arbejdsliv-videoerne", og se mere om vores erfaringer med at have elever og studerende ved organisationen.

Forventninger til dig

Ønsker du at komme i betragtning til studiepraktik, skal du sende en motiveret ansøgning når vi opslår de ledige studiepraktik-pladser medio marts her på hjemmesiden under ledige job. 
Vi forventer desuden, at du som studerende, udviser høj grad af professionalisme og engagement og respekterer kravene om fortrolighed, etik og de øvrige værdier i Holstebro Kommune.

Facts

Hvert år stiller Holstebro Kommune studiepraktikplads til rådighed for serviceøkonomstuderende på Erhvervsakademi Midtvest, Holstebro. Eksempelvis 2 pladser i Enheden for Erhverv og Turisme. 

Medio marts kan du finde opslaget vedr. ledige studiepraktikpladser her på hjemmesiden under ledige job. 

Læs mere om uddannelsen til serviceøkonom

 

Kontakt

HR-Udvikling

Biblioteksbygningen, 1. sal

phone96117521

mailorganisation.personale@holstebro.dk

Helle Pank Lund

Uddannelses-og udviklingskonsulent

smartphone51242366

phone96117308

mailHelle.pank.lund@holstebro.dk

keyboard_arrow_up