Socialrådgiver-studerende

Som socialrådgiverstuderende ved kommunen får du et indblik i vores mange og tværfaglige samarbejdsområder. Derfor tilbyder vi et målrettet undervisningsprogram i praktikperioden, blandt andet med fokus på økonomi, IT-værktøjer og SSP-samarbejde.  

socialrådgiverstuderende bringer masser af ny teoretisk viden med til sin studiepraktik

Hvad får du ud af din praktikperiode?

Først og fremmest får du muligheden for at koble teori fra din uddannelse med vigtig erfaring med praksis i en kommunal organisation.

Du sætter ord og billeder på dagligdagen og prøver kræfter med opgaver, som kommunens forvaltninger og tilbud arbejder med. Vi lægger vægt på at ruste dig til at indgå i socialt arbejde på individ-, gruppe- og samfundsniveau og deltage i tæt borgerkontakt og tværfagligt samarbejde.

Du og dine medstuderende introduceres til kommunens personalepolitikker og det politiske og organisatoriske niveau. Det sker i et fælles introduktionsforløb for alle socialrådgiver-studerende i Holstebro Kommune. Desuden vil du i din studiepraktik indgå i fælles refleksionsøvelser og undervisning, så du er godt klædt på til at få mest muligt ud af din læringsperiode. På fælles ERFA-eftermiddage får du mulighed for at drøfte oplevelser, udfordringer og muligheder i praktikperioden med øvrige studerende. 

Se kolleger sætte ord og billeder på deres arbejdsdag ved Holstebro Kommune i "arbejdsliv-videoerne", og se mere om vores erfaringer med at have elever og studerende ved organisationen.

Forventninger til dig

Vi forventer, at du som studerende udviser høj grad af professionalisme og empati, er psykisk robust og respekterer kravene om fortrolighed, etik og de øvrige værdier i Holstebro Kommune. 

Facts

Holstebro Kommune stiller hvert år ca. 22 studiepraktik-pladser til rådighed for socialrådgiveruddannelsen på VIA, Holstebro. Eksempelvis inden for områderne; arbejdsmarked, integration, psykiatri og handicap og børn og unge, m.fl.

Læs mere om uddannelsen til socialrådgiver

Kontakt

HR-Udvikling

Biblioteksbygningen, 1. sal

phone96117521

mailorganisation.personale@holstebro.dk

Helle Pank Lund

Uddannelses-og udviklingskonsulent

smartphone51242366

phone96117308

mailHelle.pank.lund@holstebro.dk

keyboard_arrow_up