Planstrategi 19

I denne strategi har Byrådet valgt at fokusere på følgende strategiske indsatsområder.

FN's Verdensmål

I marts 2017 fremlagte regeringen en handlingsplan for FN’s verdensmål.

Om FN's Verdensmål


Temaet beskriver hvordan verdensmålene indarbejdes i Holstebro Kommunes Planstrategi 19.

Planstrategi 19 er en overordnet beskrivelse af kommunens strategiske og fysiske udvikling. Med strategien beslutter Byrådet, hvilke ændringer i kommuneplanen, de har til hensigt at foretage i den kommende revision af kommuneplanen.

Planstrategien er udarbejdet inden for rammerne af Vækst og Udviklingspolitikken, der lægger op til et bredt samarbejde om fem pejlemærker for vækst og udvikling.
 

Læs mere om Erhvervsministeriets Vækst og udvikling i hele landet


Byrådet vil:

  • Understøtte en sammenhængende politik for bæredygtig lokal udvikling med vækst- og udviklingspolitikken
  • Vurdere politikker, strategier, projekter og andre tiltag i forhold til verdensmålene, i relevant omfang og såfremt effekten af disse forhold er væsentlige
  • Redegøre for, hvor langt Holstebro Kommune er nået i at opfylde verdensmålene

 

Der skal skabes attraktive og mangfoldige boligområder til alle befolkningsgrupper, der understøtter den vækst og udvikling kommunen er inde i.

Byrådet vil:

  • Skabe attraktive og mangfoldige boligområder til alle befolkningsgrupper, der understøtter den vækst og udvikling kommunen er inde i 
  • Sikre rammer for en blanding af boformer, f.eks. bofællesskaber, der vil være med til at skabe sociale aktiviteter og oplevelser i byens rum til gavn for alle
  • Skabe boliger i byen bl.a. gennem fortætning på Slagterigrunden og Sygehusgrunden, der ud over at have en attraktiv central beliggenhed, også kan supplere parcelhusets fordele, samt tilgodese den forventede efterspørgsel efter boliger i byen
  • Skabe boligområder i byernes udkant med adgang til rekreative grønne områder, forbundet med natur- og friluftsområder
  • Sikre rammer for udvikling af bosætning i mindre byer og landsbyer, der kan skabe mulighed for levedygtige lokalsamfund

Holstebro som bosætningsby

Holstebro by er populær som bosætningsby – vi ved at tilflyttere værdsætter gode jobmuligheder og udviklingsmuligheder, den smukke natur og gode familierelationer.

Vi udvikler byen ved at fortætte og blande funktionerne – det give adgang til et sprudlende kulturliv samt et levende og mangfoldigt handelsmiljø.

Vi samarbejder med erhvervslivet om at skabe spændende jobmuligheder og mange videregående uddannelser, de gode folkeskoler, ungdomsuddannelserne og det enestående talentmiljø sikrer vi udvikling for alle aldersgrupper.

Vi bruger naturen til at skabe grønne rekreative boligudbygningsområder. Med sikre stier for de bløde trafikanter skaber vi trygge omgivelser for børn og voksne.

Bosætningsstrategien ”Holstebro et godt sted at bo – hele livet” er grundlaget for en vedvarende udvikling af de værdier vi ved borgerne og tilflytterne sætter pris på. Ligeledes arbejdes der med en formidling af værdierne ved god kommunikation og borgerdialog.

Bosætningsformer og boformer i forandring

Bosætningen i Holstebro Kommune har i de sidste mange år primært været præget af en traditionel udvikling af byen. Udbygningen har primært været præget af parcelhuse og rækkehuse, placeret i Holstebro, Vinderup, Ulfborg og landsbyernes periferi. 

Dette mønster er under forandring og vil ændres markant over de næste 10 år. Det forventes således at efterspørgslen efter centralt beliggende lejligheder og rækkehuse vil stige, hvorimod der vil være en stabil eller mindre fald i efterspørgslen efter nybyggede parcelhuse.

De sidste 20 år har ejerboligen været den mest foretrukne boligform, hvis man ser bort fra borgere over 60 år. Der er dog en tendens til, at de yngre flytter i ejerbolig i form af parcelhus senere end tidligere. 
Dette skyldes bl.a. at de stifter familie senere og fordi de ikke ønsker at lide de afsavn f.eks. ingen ferie og oplevelser de første år, som tidligere generationer valgte at have for at få opfyldt drømmen om mere plads og luft i parcelhuset.

Aldersgruppernes udvikling og behov

Holstebro Kommune ser, som resten af Danmark, Skandinavien og Europa, en udvikling hvor vi får den største vækst i aldersgrupperne over 70 år.

Samtidigt er der vækst i gruppen mellem de 20 til 29-årige og 30 til 39-årige de næste 10 år og en pæn tilvækst fra 50 til 70-årige – som primært efterspørger byboligen. Den største tilbagegang finder vi blandt de 40 til 49-årige som primært har efterspurgt parcelhuset.

Væksten i gruppen af 20 til 29-årige har som konsekvens en betydelig efterspørgsel efter mindre boliger især i Holstebro, som har en betydelig andel af studerende på grund af lokale uddannelsesinstitutioner.

Væksten, især af gruppen i starten af 30erne betyder, at mange par og børnefamilier vil begynde at se sig om efter en ny familiebolig oftest et parcelhus. Her står en større og ofte en familiebolig øverst på ønskelisten og måske ønsker de at forlade byen til fordel for en forstad, omegnskommune eller mindre by for at kunne få drømmen om en god bolig opfyldt.

Fremtidsforskere har i undersøgelser spurgt til eventuel flytning og her viser det sig, at der var mere end 60 % blandt de yngre 18- til 24-årige og 25- til 40-årige, som forventede at flytte inden for de næste 3 år. Der er således en ny stor gruppe af yngre boligejere på vej ud på boligmarkedet.

Væksten i gruppen af 50- til 70-årige påvirker boligmarkedet og kan være svære at forudsige. Dog er der en tendens til at aktive seniorer, som ønsker at forlade parcelhuset til fordel for en lejlighed eller mindre rækkehus i bynære omgivelser.

Vurdering af boligefterspørgsel

De lokale, nationale og internationale tendenser i befolkningsudviklingen samt på boligmarkedet har givet anledning til at Holstebro Kommune i samarbejde med Holstebro Udvikling P/S har gennemført en undersøgelse af hvilket potentiale Holstebro by har i relation til bosætning, med primært fokus på de centrale dele af Holstebro by.

Potentialevurderingen er udarbejdet at Exometric på baggrund af lokale interviews samt en meget omfattende database med oplysninger om danskernes boligpræferencer. Den konkluderer, at Holstebro Kommune er inde i en gunstig udvikling, hvor kommunens attraktion stiger. Antallet af borgere i kommunen er steget over de sidste 10 år, og det forventes, at denne udvikling fortsætter.

Søgningen til kommunen i Exometrics undersøgelser er også stigende, og man kan derfor formode, at de nuværende fremskrivninger baseret på historisk udvikling ikke er tilstrækkelige.

I Holstebro by er der stor efterspørgsel på boliger, hvor hovedparten af kommunens boligtilvækst sker i byen. De seneste 10 år er der i gennemsnit bygget ca. 190 boliger pr. år og de ca. 140 er bygget i Holstebro by. I de kommende 12 år vil der i gennemsnit blive bygget ca. 180 bolig om året. Indbyggertallet forventes at stige med ca. 175 personer om året. Målt på huspriser er Holstebro by et af de mest attraktive bosætningsområde i Midt- og Nordvestjylland.

I Holstebro Kommune er der positive tendenser at spore på boligmarkedet. Boligpriserne stiger, antallet af handler stiger, og liggetiderne falder. Samtidig er mange borgere villige til at betale væsentligt mere for nye boliger end de priser, der handles til på nuværende tidspunkt. Alt sammen er indikationer på, at der er et behov for nye boliger i Holstebro Kommune både nu og i årene fremover.

Der kan forventes en del nye borgere udefra, men også internt i kommunen er der en væsentlig efterspørgsel efter nye boliger. Ikke mindst bør man være opmærksom på forskellen mellem andelen af lejligheder og interessen for denne specifikke boligform.

Samtlige resultater på tværs af de interviewede målgrupper indikerer kraftigt, at der vil blive en øget efterspørgsel efter lejligheder og rækkehuse. Situationen er ikke blevet bedre af, at der kun bygget 135 nye lejligheder i de sidste 10 år, hvilket alt tyder på slet ikke kan dække behovet – og slet ikke vil dække de fremtidige boligønsker hos kommunens borgere og eventuelle tilflyttere fra andre kommuner.

Som i de fleste kommuner vil Holstebro Kommune se en udvikling, hvor specielt mange i den ældre generation vil søge væk fra deres villaer over i mere kompakte boligformer som lejligheder eller mindre rækkehuse. Denne udvikling ses meget tydeligt i interviewene, der er gennemført med villaejere i omegnen af Holstebro by, hvor praktisk taget alle vil vælge en anden boligform, når de flytter.

Udfordringen er, som i mange kommuner, at få afsat de villaer, som de ældre generationer fraflytter. For Holstebro Kommune ser det ud til, at dette problem afhjælpes delvist af den positive befolkningsudvikling – også af målgrupper, der efterspørger villaer.

Det er afgørende, at man er bevidst om risikoen ved at etablere flere boliger hurtigere, end markedet kan ”opsluge” de villaer, som borgerne fraflytter i årene, der kommer. Ellers står man tilbage med ”villa-ghettoer”, hvor priserne vil falde, og mange kan ende med at blive stavnsbundet i deres bolig.

I Holstebro Kommune efterspørges der således 1.800 nye boliger inden for de næste 10 år – og her er det primært centralt beliggende små lejligheder der efterspørges. Denne efterspørgsel støtter meget fint op omkring den ønskede udvikling af Slagteriområdet og Sygehusområdet men også et mere uspecificeret ønske om at bo i den nuværende bykerne.

Udfordringer

Flytningen fra land til by og fra købstæderne til de større byer er en udfordring. Det er specielt de unge der flytter til de større byer for at få en uddannelse.

Gode udviklingsmuligheder og fællesskaber i ungdomsårene kan være med til at trække dem tilbage til byen når de kommer i den erhvervsaktive alder. Konkurrencen med de større byer Århus og Ålborg som de nærmeste, er reel og vi skal seriøst arbejde på at fastholde de unge generationer, bl.a. også ved at tilbyde attraktive uddannelser i kommunen.

Parcelhuset har historisk set været den mest efterspurgte boligform også i Holstebro by, dels på grund af attraktionsværdien, dels fordi udbuddet af andre boligtyper har været begrænset, hvilket analysen fra Exometric viser meget tydeligt. Den tendens vil sandsynligvis aftage fremover, når alternativer til parcelhuset udvikles i midtbyen.

Skal vi have en levende midtby skal boligerne være en naturlig del af denne. Efterspørgslen på byboliger for alle alders- og familiegrupper skal stimuleres, der skal være byboliger i alle størrelser og prisgrupper. Rekreative grønne og blå elementer skal gøre bylivet attraktivt for nye grupper, herunder også børnefamilier

Den tætte by er på mange måder en mere bæredygtig by – infrastruktur og trafik kan minimeres og miljømæssigt vil der være et mindre ressourceforbrug. CO2-udledningen skal minimeres gennem mindre transport og mere energirigtigt byggeri.

Billede viser udsigt over Holstebro by

Byrådet har allerede en række strategiske målsætning som understøtter udviklingen i centerbyerne og landsbyerne.

Politikker og handlinger på landdistriktsområdet skal bygge på klyngesamarbejde og netværk således, at en række funktioner som skoler, fritidsfaciliteter m.v. kan bevares, men inden for et større lokalområde.

Byrådet vil:

  • Fortsætte arbejdet med de strategiske indsatsområder, der støtter op om lokale initiativer og satser på samarbejde gennem udvikling af landsbyklynger
  • Arbejde med de fire strategiske styringsværktøjer - Meget mere liv - Byg byerne indefra - Med kulturen i naturen - Koblede byer
  • Arbejde med projektet om strategisk planlægning for landsbyer, der giver inspiration til planlægningsinitiativer
  • Igangsætte at udviklingsprojekter skal udformes som eksempelprojekter, der skal give øvrige landsbyer inspiration til nye udviklingstiltag

Holstebrobyerne

Holstebrobyerne dækker over oplandsbyerne til Holstebro by. Det er centerbyerne Vinderup og Ulfborg og alle de øvrige landsbyer.

Der blev i 2018 udviklet fire strategiske styringsværktøjer, som skal bruges til at udvikle og styrke byerne som individuelle enheder og samtidig styrke deres komplementære egenskaber, så de til sammen sikrer et bredere udbud af muligheder for boliger, erhvervsliv og offentlige tilbud.

De fire styringsværktøjer er både en kommunal strategi og en opfordring til byerne, borgerne og erhvervslivet til at arbejde sammen om et fælles mål. Målet er, at alle investeringer i Holstebrobyerne, offentlige som private, bidrager til en positiv udvikling

De fire styringsværktøjer er efterprøvet på de to centerbyer Vinderup og Ulfborg og på Vemb, men er også udviklet til kommunens øvrige lokalområder og landsbyer.

Meget mere liv

Viden om byernes unikke potentialer skal sikre investeringer de rigtige steder og i samarbejde med borgerne. Vi vil se byernes potentialer og kvaliteter, så de indgår aktivt som en del af den enkelte bys særpræg, men også se hvordan byerne spiller sammen og kan skabe synergi og ikke se hinanden som konkurrenter.

Byg byerne indefra

Holstebrobyerne skal kunne mere hver for sig og sammen – som en helhed med variation. Derfor vil vi gerne bygge byerne op indefra. Vi vil sikre fleksible planer af god kvalitet og klare visioner for de enkelte byer og Holstebrobyerne samlet, så beboere såvel som erhvervsliv har et klart billede af byens potentiale og muligheder.

Med kulturen i naturen

Holstebrobyerne har både kultur og nærhed til natur. En Holstebroby er en kulturby - Kulturen skal ud i alle Holstebrobyerne, så Holstebros stærke kulturidentitet bliver endnu mere nærværende i alle byer – hver dag. Holstebrobyerne skal være grønne med grønt byliv og have adgang til naturen i det åbne land.

Koblende byer

I Holstebrobyerne vil vi styrke de lokale koblinger. Det skal være nemt at gå eller at cykle i byerne – prioritere fodgængere og cykler først. Det skal være enkelt og ligetil at benytte offentligt transport, og stationerne skal integreres i byens rum. Man skal kunne komme mellem, til og fra byerne i bil.

Vi ved, at motorvejene gør det nemmere at nå flere jobmuligheder hurtigt og er med til at sikre, at folk kan blive boende i Holstebrobyerne, og at virksomhederne kan få den nødvendige arbejdskraft.

Vi ved endnu ikke, hvad fremtidens mobilitet vil betyde for infrastrukturen, men delebiler, samkørsel og selvkørende biler vil komme til at påvirke privat og offentligt transport og ændre kravene til vejnettet.

Mål for udviklingen

I kommuneplanen er der en række strategiske målsætninger som understøtter udviklingen i områdecentrene og landsbyerne. Der lægges op til samarbejde mellem lokalsamfundene; klynger på tværs af traditionelle sognegrænser skal fremmes til fordel for de involverede lokalsamfund og for klyngernes samarbejde med kommunen og andre samarbejdspartnere.

Politikker og handlinger på landdistriktsområdet skal bygge på klyngesamarbejde og netværk således, at en række funktioner som skoler, fritidsfaciliteter m.v. kan bevares, men inden for et større lokalområde.

Der skal altid være et antal byggegrunde til salg svarende til landsbyens størrelse og udviklingshastighed.

Der bliver generelt støttet op om de landsbyer, der har evne og vilje til udvikling. Byrådet understøtter lokale initiativer. Landsbykoordinatoren er garant for at landsbyerne har en direkte kontakt til kommunen.

Der satses ligeledes på udvikling i landdistrikterne i samarbejde med LAG Struer-Holstebro, ved hjælp af LAG-midler og andre finansieringskilder.

Strategisk planlægning for landsbyer

Holstebro Kommune har i samarbejde med Realdania hyret rådgivningsvirksomheden Hjortkjær til at understøtte kommunernes arbejde med udviklingen af landsbyer. Det sker ved at sætte fokus på den strategiske planlægning for landsbyerne i kommunen. Arbejdet munder ud i en større levedygtighedsanalyse af samtlige landsbyer i kommunen. Levedygtighedsanalysen indeholder tre dele; 1) en kortlægning, 2) et metodekatalog og 3) en handleplan.

Projektet skal være med til at danne grundlaget for den strategisk planlægning for landsbyerne, der stilles krav om i planloven - planlægningen skal:

  • Understøtte en udvikling af levedygtige lokalsamfund i landsbyer 
  • Fremme en differentieret og målrettet udvikling af landsbyer
  • Angive de overordnede målsætninger og virkemidler for udviklingen af landsbyer

Projektet skal sikre at vi tager aktivt stilling til, hvordan landsbyer eller udfordrede landområder er eller kan blive levedygtige. Der vil blive taget stilling til landsbyernes rolle, og hvilken indsats der skal foretages i de enkelte byer.

Den strategiske planlægning er udtryk for den politisk prioritering af, hvad der anses for værende fundamentalt for udviklingen af landsbyerne. Den strategiske planlægning vil komme til at beskrive de sigtepunkter og prioriteringer, der vil indgå i politikken for landsbyerne.

Projektet vil redegøre for grundlaget for den strategiske planlægning – en status og beskrivelse af hidtidige strategier og en redegørelse for hvordan kommuneplanen understøtter den ønskede udvikling af landsbyer.

Eksempler på projekter

Vemb

Projektet skal styrke byens struktur, skabe mødesteder for mennesker, trække naturen ind i byen og mennesker ud i naturen ved at etablere et bytorv ved Dagli´Brugsen og med grøn forbindelse til Vemb Lystanlæg sydøst for byen. Projektet skal udvikles i tæt samarbejde med Vemb Borger- og Erhvervsforening, Dagli´Brugsen og Vemb Kultur og Forsamlingshus, der alle ejer dele af arealerne omfattet af projektet.

Staby

Staby skal separat kloakeres i 2021. I den forbindelse ønsker Vestforsyning og Holstebro Kommune at indgå i et tæt partnerskab med det formål at styrke samskabelse mellem forsyningens driftsafdelinger, afdelinger i Holstebro kommune og borgerne i Staby. Målet er at afprøve nye samarbejdsformer, hvor projektet skal tilføre et ”løft” af Staby samtidig med at der separatkloakeres.

Sevel

Sevel har en vision om at være børnefamiliernes moderne landsby. Landsbyrådet har gennemført tre borgerværksteder; 1) sammenhæng i arbejde og børneliv, 2) fritidsliv og fællesskaber og 3) logistik og mobilitet. Landsbyrådet har efterfølgende peget på en række indsatsområder. De opnåede erfaringer skal inspirere til dialog på tværs af landsbysamfundene i Holstebro Kommune.

Vesterhavsklyngen

Vesterhavsklyngen er et samarbejde mellem lokalområderne Thorsminde, Sdr. Nissum, Husby, Staby og Madum. Landsbyklyngens formål er at arbejde for fremme af samarbejdet, skabe en samlet og fælles identitet, øget fællesskab samt udvikling af området i forhold til bosætning, erhvervsudvikling, fritidsaktiviteter, turisme, mobilitet og andre områder af vigtighed for klyngeområdets udvikling.

Udvikling af området skal ske ved at samle, samarbejde og skabe synlighed. Områdets kvaliteter, historie og naturområder skal fremhæves, så området er og fremstår attraktivt i egen og andres bevidsthed og udgør en samlende enhed, som står stærkere end de enkelte områder hver for sig.

Erhvervsudvikling i landdistrikter

Projektets vision er at udvikle og fastholde virksomheder og arbejdspladser i landdistrikterne. Sekundært er visionen at understøtte bosætning og tilflytning.

Projektets to hovedmål er at gennemføre opsøgende målrettede virksomhedsbesøg hos landdistriktsvirksomhederne, med det formål at udvikle og fastholde virksomhederne i landdistrikterne. Det andet mål er etablering af to erhvervsnetværk; et i den østlige og et i den vestlige del af kommunen.

Stationsbyer som nye stærke stationer

Projektet har med afsæt i nye samarbejdsformer mellem forretningsdrivende, lokaleejere, kunder og kommunen afprøvet nye standarder for handelslivet i Ulfborg, Vemb og Vinderup.

Indsatsen fokuserer på at identificere de vilkår der skal gælde for forretningsdrift i de tre stationsbyer. Der er taget fælles beslutninger om produkter, service- og oplevelsesmål, tilgængelighed og fysiske rammer.

På tværs af de tre stationsbyer er der etableret partnerskaber mellem forretningsdrivende med henblik på. sparring og rammesætning for hver enkelt forretningsdrivende. De 10 partnerskaber inspirerer og skaber konkrete målbare forandringer i den enkelte butik.

Billede viser udsigt over Holstebro by

Cirkulær økonomi handler om en kredsløbsfokuseret omstilling bl.a. på tværs af alle kommunens aktiviteter, hvorved kommunen kan accelerere den cirkulære omstilling i erhvervslivet og i services til vores borgere.

Byrådet vil:

  • Fremme affaldsforebyggelse, genbrug og genanvendelse med udgangspunkt i affaldhierarkiet bl.a. ved at informere om ressourcebesparelser og forebyggelse
  • Udvikle genanvendelsesløsninger i samarbejder med erhvervslivet og videns institutioner gennem f.eks. pilotprojekter, offentlig/private samarbejder og industrielle symbioser
  • Facilitere netværk og inspirere særligt mindre og mellemstore virksomheder til udvikling af cirkulære bæredygtige forretningsmodeller
  • Øge efterspørgsel efter genbrug og højkvalitetsprodukter med lange levetider og mulighed for genbrug og reparation bl.a. i kommunens byggeprojekter
  • Indarbejde cirkulær økonomi i kommunens indkøbsaftaler, bl.a. af plastprodukter

Ressourcer og forsyning

Holstebro kommune vil arbejde for at opnå de nationale genanvendelsesmål for affald.

Affald skal i lang højere grad anses som en potentiel ressource, og vejen dertil fordrer, at affaldet forvaltes med formålet om at recirkulere mest muligt.

Kommunen vil igangsætte forsøgsordninger, hvor virksomheder og private får mulighed for at trække materialer ud af affaldsstrømmen. Kommunen eller affaldsselskabet kan for eksempel indsamle og/eller sortere specifikt til virksomheder, der kan genanvende ressourcerne. Herigennem kan efterspørgslen udvikles. Derefter kan affaldsfraktionen indsamles og udbydes frit på markedet – præcis som det sker med andre affaldsfraktioner, der allerede handles på det internationale marked.

Erhvervsudvikling

Holstebro Kommune har som kommune en helt central rolle i at understøtte den cirkulære omstilling, både som bindeled mellem borgere og markedet, som myndighed og i partnerskaber med virksomheder.

Byrådet har udarbejdet en Vækst og Udviklingspolitik der skal bidrage til en bæredygtig og klimaneutral produktion. Den lægger op til, at omstilling og gentænkning af produktionsformer og forbrug er afgørende for ansvarlig vækst og udvikling

Ved at omstille til en cirkulær forretningsmodel kan virksomhederne spare penge på råstoffer, skabe lokale arbejdspladser, styrke eksporten og bruge bæredygtighed som konkurrenceparameter. Samtidig vil kommunen drive og understøtte en lokalt forankret omstilling, så virksomheder får drejet deres forretningsmodeller og investeringer i en mere cirkulær retning.

Indkøb og udbud

Holstebro Kommunes indkøb er en oplagt mulighed for at fremme cirkulær økonomi. Gennem cirkulære indkøb kan kommunen sikre en bæredygtig anvendelse af egne ressourcer samtidig med, at kommunen er med til at fremme markedet for cirkulære produkter og services.

Byggeri og anlæg

Holstebro Kommune er bygherre for kommunale anlægsprojekter som skoler, institutioner, plejehjem, veje og parker. Kommunen har derfor indflydelse på store ressourcestrømme i forbindelse med nyanlæg, renoveringer og nedrivninger. 

På byggeområdet handler det først og fremmest om at efterspørge lang levetid. Høj kvalitet og gode materialer, men også på forhold som for eksempel lokalplanlægning og bygningers fleksibilitet, som gør det muligt at ændre anvendelse med en begrænset indsats.

Anvendelsen af kemiske og/eller sammensatte materialer og stoffer skal begrænses, og der bør med bygningerne medfølge optegnelser over, hvor i bygningen hvilke materialer er anvendt.

Med sigte på at kunne genbruge eller genanvende ressourcerne kan kommunen sikre fraktionsopdelt opsamling af byggematerialer fra egne byggerier, renoveringer og nedrivninger og på den måde bidrage til at styrke hele sektoren for genbrug og genanvendelse.

Kommunen vil tage ejerskab over ressourcerne i renoverings- og nedrivningsprojekter, i stedet for at lade entreprenører om det, og hermed få rådgiverne til at tage stilling til, hvor materialerne skal hen med henblik på at genbruge og genanvende mest muligt.

 

Billede viser biogasanlægget

Vi skal prioritere en strategisk placering af detailhandel og specielt dagligvarebutikker så de skaber vækst og udvikling med respekt for efterspøgslen i markedet, både i Holstebro By og i resten af kommunen.

Byrådet vil:

  • Anvende detailhandelsanalyser som grundlag for vurderingen af behovet for de enkelte butikker, så der sikres en sund og levedygtig detailhandel
  • Prioritere en strategisk placering af detailhandel og specielt dagligvarebutikker så de skaber vækst og udvikling med respekt for efterspøgslen i markedet, både i Holstebro By og i resten af kommunen
  • Fastholde og styrke detailhandel og dagligvarebutikker i Holstebro Midtby så byen også i fremtiden har et attraktivt handelsmiljø i centrum
  • Udvikle detailhandlen i aflastningsområdet omkring Hjermvej til de meget store butikker, der ikke er plads til i midtbyen

Koncentreret handelsby

Detailhandlen har strategisk betydning for væksten og udviklingen i Holstebro Kommune. Levende bymidter, gode indkøbsmuligheder og en stærk detailhandel er vigtig for beskæftigelsen og for udvikling af bosætning, erhverv, kultur og turisme.

Bymidterne er på mange måder byernes ansigt udadtil. Men bymidterne er sårbare, bl.a. overfor konkurrerende butikker udenfor bymidterne og ændrede detailhandelsmønstre i form af stigende internethandel. Der er derfor behov for at skærpe koncentrationen af butikker for at styrke oplevelsen af en tæt og koncentreret handelsby.

Dagligvarebutikker med opland

Handelsmiljøet i Holstebro By er både center for handlen i Kommunen og for et stort opland uden for Kommunen. Med baggrund i tilvæksten i Holstebro By er der udarbejdet en analysen af den nuværende dækning med dagligvarebutikker, samt en prognose for det fremtidige behov for dagligvarebutikker. Prognosen danner grundlaget for planlægningen og placering af nye dagligvarebutikker.

Holstebro By har 8 dagligvareoplande hvoraf der er underforsyning af dagligvarebutikker i følgende fem dagligvareoplande: 

  • Holstebro nordvest – Alstrup og Gårdhøje
  • Holstebro midt – Den sydligste del, nord for kasernen
  • Holstebro midt Den østlige del langs Viborgvej, øst for Holstebro Kirkegård
  • Holstebro øst – Mejrup vest og Hornshøj
  • Mejdal - Halgård

Områder med stor vækst

Analysen peger på en forventning om en stor vækst i befolkningsudviklingen i Holstebro Nordvest, Holstebro Øst, og Mejdal-Halgård dagligvareoplande.

Holstebro Nordvest omfatter udbygningsområdet Alstrup og Gårdhøje. I Gårdhøje er der med de 2.290 indbyggere et forbrugsgrundlag på 55 mio. kr. pr. år. I takt med udbygningen af Alstrup vil befolkningstallet stige med 500 indbyggere og forbrugsgrundlaget vil stige med 15 mio. kr. pr. år.

Holstebro Øst omfatter udbygningsområderne ved Hornshøj og Mejrup. I området er der nu 4.640 indbyggere med et forbrugsgrundlag på 115 mio. kr. pr. år. I takt med udbygningen i både Hornshøj og Mejrup vest vil befolkningstallet stige med 800 indbyggere og forbrugsgrundlaget vil stige med 20 mio. kr. pr. år. her vil handelsunderskuddet stige, selv med etableringen af en Rema 1000 butik ved Viborgvej/Lægårdvej.

I Mejdal – Halgård er der i dag 3.460 indbyggere med et forbrugsgrundlag på 85 mio. kr. pr. år. I takt med udbygningen i Halgård vil befolkningstallet stige med 600 indbyggere og forbrugsgrundlaget vil stige med 15 mio. kr. pr. år.

Områder med middel vækst

Analysen peger på en forventning om middel vækst i befolkningsudviklingen i dagligvareoplandet Holstebro midtvest, der omfatter trekanten med Nørreland og Struervej. I takt med boligudbygningen på Slagterigrunden vil der være behov for en ny dagligvarebutik, men først når der er et lokalt grundlag ellers vil det påvirke midtbyens dagligvarestruktur.

Områder med lav vækst

Analysen peger på en forventning om lav vækst i befolkningsudviklingen i dagligvareoplandene Holstebro midt, Holstebro Nord og Holstebro Vest.

I dagligvareoplandet Holstebro Midt, den sydligste del ud mod Kasernen er der et indbyggertal på 1.730 som giver et forbrugsgrundlag på 40 mio. kr. pr. år. og grundlag for etablering af en dagligvarebutik.

I dagligvareoplandet Holstebro midt, den østlige del ud langs Viborgvej, øst for kirkegården, mangler der dagligvaretilbud. Der er et indbyggertal på 1.500 som giver et forbrugsgrundlag på 35 mio. kr. pr. år.

I midtbyen vil der ikke være behov for flere butikker før Slagterigrunden og Sygehusgrunden udvikles yderligere. Ved udbygning af yderligere boliger i midtbyen vurderer analysen et behov for 1-2 dagligvarebutikker. Specifikt peger analysen på en placering i midtbyen nær Slagterigrunden og Sygehusgrunden, når der er lokal grundlag for etableringen, således at byens eksisterende ankerpunkter fastholdes.

I midtbyen er det vigtigt at styrke strukturen nær ankerpunkterne. I den sydligste del er det Sønderlandsgade – Brotorvet med Kvickly. I den midterste del er det Lille Østergade – Store Torv med Fakta og Netto. I nord er det Nørreport med Rema 1000 som ankerpunkt.

Udfordringerne ved etablering af yderligere butikker i midtbyen er konkurrencen til de nærmeste andre butikker (Rema 1000 i Nørreportcenteret, Netto og Fakta), samt Kvickly.

Kvickly er midtbyens største dagligvarebutik med 9.000 m2 butik og egne parkeringspladser. Den er i dag kun ankerpunkt for den sydlige del af midtbyen. Butikken burde, med størrelsen og vareudbuddet, have en placering hvor den er ankerpunkt for hele midtbyen.

Billede viser detailhandlen

Gennem en strategisk energiplanlægning skal vi skabe grundlag for en grøn omstilling ved at udlægge områder til vedvarende energikilder.

Byrådet vil:

  • Samarbejde om en omstilling af energisystemet til et fleksibelt og energieffektivt vedvarende energisystem frem mod 2050, samt at arbejde aktivt for at fremme projekter, der bidrager til at øge andelen af vedvarende energi i kommunen
  • Fortsætte arbejdet med henblik på opfyldelse af eksisterende mål i Kommuneplan 2017 om at blive fossilfri, og udlægge områder til vedvarende energikilder
  • Gennem en strategisk energiplanlægning at skabe grundlag for en grøn omstilling, der øger livskvaliteten for borgerne i Holstebro Kommune og stimulerer til skabelse af bæredygtige erhverv

Planlægning for vedvarende energikilder

Vedvarende energikilder i Holstebro kommune består i dag primært af vindmøller. Inden for de seneste fire år er der nettilsluttet 35 nye vindmøller med en totalhøjde mellem 122 – 150 meter, og med en samlet installeret effekt på ca. 125 MW. Vindmøller inden for Holstebro kommunes geografiske område leverer el, der stort set matcher det totale elforbrug i kommunen – dvs. elforbruget i private husstande, industrien, landbrug, institutioner mv.

Med henblik på opfyldelse af kommuneplanens eksisterende mål, bl.a. målet om, at udlægge områder til vedvarende energikilder, der muliggør en elproduktion, der er 50 % større end det aktuelle elforbrug i kommunen, er der behov for at udlægge flere områder til vedvarende energikilder, f.eks. i form af områder til vindmøller og/eller solcelleanlæg.

Byrådet har i efteråret 2019 vedtaget et kommuneplantillæg endeligt for et område til fire vindmøller ved St. Soels, og et forslag til kommuneplantillæg for et område til solcelleanlæg øst for Bur. Endvidere har Byrådet i august 2019 besluttet, at igangsætte planlægning for yderligere to områder til solcelleanlæg; et område øst for Tvis og et område nordøst for Skave. Gennemføres såvel planlægningen som etablering af anlæggene i de nævnet områder forventes målet om en elproduktion fra vedvarende energikilder, der er 50 % større end det aktuelle elforbrug i kommunen, at blive opnået.

Vindmøller og solceller

Hvor vindmøller lægger beslag på relativt små arealer i forhold til solcelleanlæg, påvirker vindmøller et større opland end et solcelleanlæg. Den landskabelige påvirkning ved opstilling af vindmøller er som følge af vindmøllernes højde større end ved etablering af solcelleanlæg, der oftest kan ligge skjult bag beplantning. Afvejninger ift. arealanvendelse og påvirkningen af omgivelserne er væsentlige ved stillingtagen til nye arealudlæg.

De to vedvarende energikilder supplerer hinanden godt, idet solcelleanlæg generelt set producere bedst under forhold, hvor vindmøller producerer mindst, og omvendt. Dette taler for at begge anlægstyper er tilstede i kommunen.

Ændringer i kommuneplanen

Vindmøller

I kommuneplanen er der udpeget 17 områder til vindmøller. Der er opstillet vindmøller i alle områderne undtagen i områderne udlagt til én vindmølle ved Thorsminde, og fire vindmøller ved St. Soels. I seks af områderne står der ældre vindmøller, og når disse tages ned, vil der i henhold til kommuneplanens rammer kunne opstilles nye vindmøller. For fire af disse områder er der angivet en fremtidig møllehøjde på 80 - 110 meter. Ved revisionen af kommuneplanen vil det blive vurderet, om de fire områder er egnet til opstilling af højere og dermed tidssvarende vindmøller, eller om områderne reelt er uegnede til tidssvarende vindmøller og om de derfor skal udgå. Endvidere vil det blive vurderet om der er behov for andre justeringer, og om andre områder skal udgå.

Byrådet har i august 2019 behandlet tidligere modtagne forslag til nye områder til vindmøller. Det blev besluttet, at der ikke skal arbejdes videre med planlægning for disse områder i nuværende planperiode. Med udgangspunkt i denne beslutning vurderes behovet for udlæg af nye vindmølleområder bl.a. at afhænge af hastigheden for nedtagningen af gamle møller, antallet af udskiftningsprojekter, udbygningen med andre vedvarende energikilder samt udviklingen i kommunens elforbrug.

Solcelleanlæg

Byrådet har som beskrevet ovenfor besluttet, at der kan udlægges et område til solcelleanlæg øst for Bur, og i områderne omkring vindmøllerne nordøst for Skave og øst for Tvis. Behovet for flere området vil afhænge af udbygningen med andre vedvarende energikilder samt udviklingen i kommunens elforbrug.

Ved revisionen af kommuneplanen vil de eksisterende retningslinjer for solcelle- og solfangeranlæg blive revideret med baggrund i den viden om planlægning for solcelleanlæg, der er opnået i den seneste planperiode, herunder Byrådets beslutning om udlæg af områder til solcelleanlæg ved Bur, Skave og Tvis.

Billede viser udsigt over mark

Kommuneplanen skal nu indeholde retningslinjer for beliggenheden af erhvervsområder som skal være forbeholdt produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder og friholdes for anden anvendelse uden tilknytning til sådanne virksomheder.

Byrådet vil:

  • Udpege erhvervsområder der er forbeholdt produktionsvirksomheder og transport- og logistikvirksomheder
  • Indgå i dialog med virksomhederne om deres arealbehov samt vækstmuligheder

Planlægning for erhvervsområder

Inden for erhvervsområder afgrænset i Kommuneplan 2017 er der vedtaget ny lokalplan for følgende områder:

  • 02.E.08, Søndergård-området i Holstebro. Lokalplan fastlægger indretning og anvendelse af det 176 ha store erhvervsområde og overfører resterende del af området til byzone.
  • 10.E.01, Vesthavnen i Thorsminde. Overført til byzone i en lokalplan.
  • 14.E.01, Tværmose-området nord for Vinderup. Yderligere en del af området er nu fastlagt i lokalplan og overført til byzone.

Der er vedtaget følgende ændringer af Kommuneplan 2017, hvormed der er afgrænset nye erhvervsarealer:

  • 02.E.09, Område ved Mosebyvej nordøst for Holstebro. Områdets indretning er yderligere fastlagt i en lokalplan.

Arealanvendelse

Arealforbrug i ha over de seneste 2-4 år er ikke opgjort, heller ikke følgelig restrummelighed inden for de vedtagne kommuneplanrammer.

Arealbehov de kommende 12 år skønnes at kunne imødekommes inden for eksisterende rammer bortset fra produktionsvirksomheder, hvis placering kun forsvarligt kan være på arealer, der ikke omfattes af særlige drikkevandsinteresser eller udgør indvindingsopland for vandværk.

Planlovændringerne i 2017 indebar, at produktionsvirksomheder blev tillagt en betydelig vægtigere rolle i den fysiske planlægning. Efter planlovens § 11 a skal kommuneplanen nu indeholde retningslinjer for beliggenheden af erhvervsområder, herunder erhvervshavne, som skal være forbeholdt produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder og friholdes for anden anvendelse uden tilknytning til sådanne virksomheder.

Samtidig skal der indgå retningslinjer for beliggenheden af konsekvensområder omkring disse erhvervsområder.

Der ses at være tale om en systematisering af erhvervshensyn, som også tidligere er kommet til udtryk i den fysiske planlægning og større eller mindre udstrækning. Dermed vil Byrådet og den vedtagne kommuneplan også tydeligere kunne måles på sin erhvervsvenlighed.

Det er hensigten at ’opgradere’ dele af område 06.E.02 - erhvervsområde ved Skautrupvej - til erhvervsområde forbeholdt produktionsvirksomheder og transport- og logistikviksomheder og i den forbindelse udvide området mod sydøst til at omfatte arealer langs nordsiden af Herningvej så langt frem mod motorvejsafkørsel Tvis, som behovene rækker.

Øvrige eksisterende erhvervsområder vurderes nærmere med henblik på eventuelt at måtte forbeholdes produktionsvirksomheder eller transport- og logistikviksomheder.

I en foreløbig gennemgang af de 83 eksisterende områder er de – under indtryk af områdernes placering, eksisterende erhverv og afstand til boliger og tjenlige veje - fordelt således:

  • 7 områder udgør klare kandidater til hel eller delvis udpegning.
  • 21 områder bør eventuelt udpeges.
  • 35 områder ses aktuelt næppe egnede.
  • 16 områder ikke egnede.
  • 4 områder bør eventuelt udgå som erhvervsområde.

Ændringer i kommuneplanen

Erhvervsområdet ved Skautrupvej forventes udpeget til erhvervsområde forbeholdt produktionsvirksomheder.

De 7 områder, der er markeret med rødt, udpeges til erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder. Den endelige afgrænsning af delområderne vil ske i kommuneplanforslaget.

De 21 områder, der er markeret med sienna- farve, vil blive vurderet med baggrund i strategiens offentlighedsfase. Den endelige udpegning og afgrænsning vil ske i kommuneplanforslaget.

Billede viser kommuneforslaget

Geoparken tager afsæt i de eksisterende styrkepositioner inden for natur, kultur, fødevarer og turisme og det er særligt inden for fire områder, at Geopark Vestjylland har et potentiale for at skabe positive effekter.

Byrådet vil:

  • Understøtte indsatsen for at opnå udpegning og fastholdelse af Geopark Vestjylland som en UNESCO Global Geopark
  • Sikre en løbende udvikling af Geoparken, der bidrager til international profilering og skabelse af nye oplevelsesmuligheder og dermed understøtter udviklingen af nye turisme- og fødevareprodukter
  • Udnytte den viden Geoparken genererer i undervisningssammenhæng og dermed styrke lokalområdernes identitet og selvforståelse, til gavn for bosætningen

Definition på en Geopark i Vestjylland

”UNESCO Global Geopark” er en internationalt anerkendt betegnelse for områder med værdifuld og formidlet geologi, der vil bruge denne viden som platform til en bæredygtig udvikling for såvel mennesker, natur og erhvervsliv.

Geopark i Vestjylland rummer fortællingen om landskabets udvikling, som har præget både naturen i det nordvestlige Jylland og skabt forudsætningerne for det liv, befolkningen fører videre i dag.

Vi er så heldige, at der i geoparkens område er eksempler på rigtig mange af de landskabstyper og kystformer som er skabt af is, vand og vind og gennem tiden også er påvirket af mennesker. Det er flotte og rigt varierede landskaber, som byder på mange oplevelsesmuligheder. 

Isens Hovedopholdslinje fra sidste istid skærer sig igennem de tre kommuner Lemvig, Struer og Holstebro fra øst til vest, og udgør rygraden i geoparken, hvor den også følger Oldtidsvejen markeret med en perlerække af oldtidshøje.

En Geopark i Vestjylland samler videreudviklingen af en række eksisterende aktiviteter på en fælles udviklingsplatform.

Udvikling af Geopark Vestjylland

Geopark Vestjylland har været under udvikling siden 2011, hvor Holstebro, Lemvig og Struer Kommuner i samarbejde med Region Midt og lokalbefolkningen besluttede at oprette den.

Udviklingen er sket gennem opbygning af besøgssteder, nye stier og ruter i landskabet med forklarende tekst til guidede ture, pakkerejser, særlige Geopark fødevarer med mere.

I 2016 ansøgte man UNESCO om godkendelse som Global Geopark og efter en international evaluering i 2017 anerkendte UNESCO i januar 2018 områdets geologiske kvaliteter og kom med anbefalinger til indsatser, der skal gennemføres og dokumenteres inden den 17. april 2020 for at opnå den endelige godkendelse som UNESCO Global Geopark. Siden da har der været arbejdet intenst på at imødekomme UNESCO’s 14 anbefalinger.

Der arbejdes med formidling af geoparken gennem samarbejde med områdets formidlingscentre og museer, etablering af nye besøgssteder, stier og ruter. Der laves digitalt og analogt formidlingsmateriale og gennemføres undervisningsforløb. Geoparken indgår i netværk og samarbejde med andre geoparker, til inspiration og formidling af nationale og internationale sammenhænge. Geoparken er desuden på vej til at blive en selvstændig juridisk enhed og der er ansat en geolog.

Geoparken er, når den er godkendt, et udviklingsprojekt, der aldrig ophører. Der vil derfor ske en fortsat udbygning og opgradering af de seværdigheder, Geoparken byder på. UNESCO-anerkendelsen forudsætter at geoparken løbende udvikles, og der vil være tilbagevendende evalueringer hvert 4. år fra UNESCO. Geoparken vil selv formulere 4-årige udviklingsplaner.

Fire fokusområder

Der er i 2016 udarbejdet en kortlægning og potentialeanalyse, der har undersøgt det grundlag som Geopark Vestjylland skal bygge på samt det potentielle udbytte i form af effekter inden for turisme og erhverv.

Geoparken tager afsæt i de eksisterende styrker inden for landskab, natur, kulturhistorie og  fødevarer, og det er særligt inden for disse fire fokusområder, at Geopark Vestjylland har et potentiale for at skabe positive effekter for de tre kommuner og regionen og bidrage til oplevelsesudvikling, bæredygtig turisme (geoturisme) og erhvervsudvikling samt undervisning, lokal identitet og bosætning.

Der lægges i denne forbindelse vægt på:

  • Fødevareerhverv har mulighed for at vækste hvor indsatsen særligt vil rette sig mod de små og mindre virksomhederne, der arbejder med de stedbundne fødevare ressourcer. 
  • Bosætning og lokal identitet kan styrkes.  Indsatsen i geoparken kan gøre de tre kommuner mere attraktive for nye tilflyttere og være med til at fastholde borgere ved at styrke det lokale engagement, selvforståelse og identitet.
  • Turismen kan vækste. Geopark Vestjylland har som UNESCO udpegning international brand-værdi og kan bidrage til en fortsat og styrket vækst ved at stimulere produktudvikling, oplevelsesudvikling og mulighed for at tiltrække nye målgrupper.
  • Samarbejde på tværs af kommunerne kan øges. Det kan eksempelvis være etablering af offentlige-private partnerskaber på tværs af kommunegrænser og indsatsområderne natur, kultur, erhverv og uddannelse.

Ændringer i kommuneplanen

Udviklingen der genereres af Geopark Vestjylland indarbejdes som en integreret del af den strategiske udviklingsplan for lokalområder og landsbyer

 

Billede viser klitlandskab

Der skal skabes en bedre sammenhæng i naturområderne også på tværs af kommunegrænser, og at indsatsen for naturpleje, naturgenopretning mv. fremover bliver mere fokuseret på den vigtigste natur.

Byrådet vil:

  • Erstatte kommunens eksisterende planlægning på naturområdet med Grønt Danmarkskort
  • Give kommunens indsats for at bevare naturområderne og den biologiske mangfoldighed et løft
  • Fokusere på at bevare og udvikle den bedste, intakte natur, og disse naturområder skal på sigt bindes sammen indenfor rammerne af Grønt Danmarkskort

Eksisterende målsætninger

Kommuneplan 2017 rummer allerede en planlægning for naturområderne. Kommunens heder, enge, moser, egekrat mv. er målsat i et tretrins-system (ABC-målsætning), således at de fineste naturområder er højst målsat. Denne målsætning benyttes som redskab i sagsbehandlingen og i forbindelse med planlægning af fx naturpleje.

Desuden udpeger kommuneplanen ’Potentielle naturområder’ og ’Potentielle økologiske forbindelser’ der, hvor der skønnes at være potentiale for at udvikle ny natur eller binde de eksisterende naturområder bedre sammen.

Ændringer i kommuneplanen

Folketinget har vedtaget, at der for alle kommuner i landet skal udarbejdes et Grønt Danmarkskort. Kortet skal være en del af Kommuneplan 2021.

Formålet med kortet er, at der på sigt skabes bedre sammenhæng i naturområderne også på tværs af kommunegrænser, og at indsatsen for naturpleje, naturgenopretning mv. fremover bliver mere fokuseret på den vigtigste natur. Realiseringen af kortet skal ske gennem frivillighed fra lodsejernes side.

Planloven opstiller en række kriterier for, hvad Grønt Danmarkskort skal indeholde. Holstebro Kommunes eksisterende planlægning på naturområdet lever ikke op til disse kriterier.

I første halvdel af 2018 har et naturråd udarbejdet en række anbefalinger for, hvordan et Grønt Danmarkskort for Holstebro, Lemvig, Struer og Skive Kommuner bør udarbejdes. Naturrådet var sammensat at repræsentanter for natur- og erhvervsinteresser i ligelig fordeling og har afleveret sine anbefalinger til byrådet.

Grønt Danmarkskort bliver en del af Kommuneplan 2021. Kortet og de tilhørende retningslinjer udarbejdes således, at de lever op til naturrådets anbefalinger og samtidig stemmer overens med den overordnede vision.

Med Kommuneplan 2021 ændres den eksisterende planlægning på naturområdet betydeligt, således at den fremover lever op til kravene til Grønt Danmarkskort. Dog fastholdes det eksisterende fokus på de vigtigste naturområder, og udpegningen af disse revideres i de tilfælde, hvor kommunen har opnået ny viden i forhold til Kommuneplan 2017.

Andre handlinger

Holstebro Kommune henvender sig til staten med henblik på at opnå forbedret økonomisk støtte til realiseringen af Grønt Danmarkskort.

 

Billede viser to personer der går med cykler i naturen

Holstebros midtby skal styrkes og forbedres den til en fremtid, der vil byde på forandringer – både fysisk og funktionelt. Midtbyen skal samle tilbud til kommunens egne borgere og tiltrække besøgende fra hele regionen.

Byrådet vil:

  • Skabe en mangfoldig by, der ud over, at skabe rum til butikker og handel også giver plads til kultur og bevægelse for alle aldersgrupper
  • Sikre, at der skabes spændende og attraktive byrum der binder byen sammen med de nye funktioner i Holstebro Midtby udenfor den indre ring
  • Udarbejde en fortætningsplan og en grøn udviklingsplan for bymidten, der skaber plads til offentlige og private grønne opholdsrum ved bl.a. at koncentrere parkering i strategisk placerede p-huse
  • Udarbejde en arkitekturstrategi, med udgangspunkt i at sikre et fremtidigt Holstebro med arkitektonisk kvalitet og plads til både den gode ”hverdagsarkitektur” og arkitektur af international standard

Midtby i forandring

Holstebros Midtby skal styrkes og forberedes til en fremtid, der vil byde på forandringer – både fysiske og funktionelt:

  • Detailhandlen ændrer sig
  • Bynære boliger for alle og i nye former efterspørges
  • Bæredygtighed og klimatilpasning er globale krav
  • Trafikken ændres med ny teknologi
  • Oplevelsesøkonomien vokser

Forandringerne skal planlægges og samarbejdes, så de tilfører byen kvalitet og styrker byens mangfoldighed. Det skal være synligt i midtbyen, at Holstebro har kulturen til forskel.

Holstebro by er kommunens og regionens nordvestlige hovedby. Bymidten skal samle tilbud til kommunens egne borgere og tiltrække besøgende fra hele regionen.

En mangfoldig by

En levende by er afhængig af en bred sammensætning af funktioner og mennesker. Derfor er der brug for kontinuerligt at tilføre nye funktioner – kultur, uddannelse, erhverv mm. – der sammen med bosætning og nye boformer kan styrke og fremtidssikre midtbyens mangfoldighed.

Livet i midtbyen er i høj grad målrettet de, der kommer for at handle. I fremtiden vil der være brug for at skabe mere plads til byliv i andre former og aktivering af byens brugere gennem kultur og bevægelse.

Byrum for alle

Stor mangfoldighed og koncentration af funktioner skal afspejles i byens liv.

Der er brug for byrum, som kan udgøre den offentlige ramme om mangfoldigheden og hvor der er plads og aktiviteter til alle.

Bevægelsesmønstret i midtbyen skal indeholde flere oplevelser (f.eks. grønne og blå) og etablering af ”loops”, hvor man ledes rundt i byen.

Vi skal gentænke de dele af gågadenettet, der ikke er attraktive for butikker – med fokus på at sikre liv i stueetagerne og dermed liv i byen. Dette kan ske ved vurdering af nye funktioner i stueetagerne – som f.eks. alternative overnatningsmuligheder, kultur, genbrugsbutikker, værksteder/reparation, foreningsliv, medborgerskab mm.

Plads til børn og unge i byen

Børn og unge er fremtidens Holstebro, men de mangler i for høj grad i bybilledet. Derfor skal børn, børnefamilies og unges liv i midtbyen have større fokus end hidtil.

En koncentreret handelsby

Detailhandlen er en bærende funktion for bylivet og det skal den fortsat være. Men detailhandlen er under pres og det er nødvendigt at skærpe koncentrationen af butikker og styrke oplevelsen af en tæt og koncentreret handelsby. Der er brug for at afgrænse handelsbyen og en målrettet indsats for at sikre et attraktivt handelsmiljø – i samarbejde med de relevante parter.

Dagligvarebutikker

Dagligvarebutikker med et stærkt udvalg af varer af høj kvalitet er afgørende for at bymidten - både som handelsby og som boligområde. Fortætning i form af boliger skal derfor understøttes med god forsyning af dagligvarebutikker med et udvalg af kvalitetsvarer – evt. lokale fødevarer. Samtidig er dagligvarebutikker med lange åbningstider med til at styrke bylivet om aftenen og i weekender.

Større udvalgsvarebutikker

Der skal gøres plads til enkelte store udvalgsvarebutikker i midtbyen for at understøtte både midtbyens liv og handel.

Tættere og grønnere

Efterspørgslen på bynære boliger og ønsket om at styrke handel og byliv skal opfyldes ved at arbejde for en tættere midtby. Tættere i form af flere bygninger og flere funktioner – og ikke mindst i form af flere mennesker.

Fortætningen skal ske med stor hensyntagen til byens eksisterende struktur og helhed. Fortætning skal entydigt tilføre byen kvalitet.

En tættere by

Efterspørgslen på bynære boliger og ønsket om at styrke handel og byliv skal opfyldes ved at arbejde for en tættere midtby. Tættere i form af flere bygninger og flere funktioner – og ikke mindst i form af flere mennesker.

Fortætningen skal ske med stor hensyntagen til byens eksisterende struktur og helhed. Fortætning skal entydigt tilføre byen kvalitet. En plan for fortætning og byliv skal indeholde en fortætnings- og bylivsplan, der udpeger egnede områder til fortætning og vurderer betingelser for fortætningen i de enkelte områder i midtbyen.

En strategi for kvalitet i arkitekturen vil indgå som et væsentligt grundlag for fortætningsplanen. Det skal sikres, at den langsigtede udvikling også kan rummes. Der skal tages stilling til, om alt skal fortættes med boliger her og nu, eller om ”restrummeligheden” også skal rumme plads til byggeri om 15-20 år.

En grønnere by

En tættere og grønnere by kan umiddelbart lyde som hinandens modsætning – begge dele kræver plads. Og for at opnå begge dele er det også nødvendigt at tænke anderledes end tidligere. Vi skal udnytte byens rum bedre, ved f.eks. at skabe mindre, men veldefinerede, behagelige og grønne byrum. Vi skal opveje om vi kan undvære nogle p-pladser mod at få grønne opholdsrum.

Bolignære grønne opholdsarealer både offentlige og private skal sikres. Der skal udarbejdes en plan for bevaringsværdige træer og for plantning af nye træer, grønne facader og øvrige grønne tiltag som lommeparker og grønne indfaldsveje. De grønne elementer skal bruges til at styrke byens sammenhænge. Planen skal også omfatte anvendelse af midlertidige grønne elementer, herunder lommeparker anvendelse af sommerblomster, grønne events mv.

Storå skal binde byen sammen

Storå rummer et stort potentiale for midtbyens liv og vil sammen med mere grønt være en stærk faktor i at skabe mere kvalitet i de centrale byrum. Åen er blevet åben og tilgængelig, men er forblevet en bagside til midtbyen.

Der skal tilføjes funktioner der kan skabe byliv og der skal derfor arbejdes på at aktivere åen og fremme nybyggeri, der kan medvirke til at skabe attraktive opholdsrum omkring åen. Forbindelserne over åen skal styrkes og åen skal bruges som sammenbindende element mellem byen og de rekreative områder omkring byen.

Billede viser udsigt over Holstebro by

Både i Holstebro by og ved kyststrækningerne skal vi undgå oversvømmelse. Det gør vi ved at have et øget fokus på oversvømmelse fra Storå og oversvømmelsesfokus ved stormflod.

Byrådet vil:

  • minimere oversvømmelsesrisikoen fra Storå ved at bygge et dæmningsanlæg, som har til formål at styre vandføringen gennem Holstebro by
  • sikre kyststrækningerne mod fremtidens havvandsstigninger og den øgede oversvømmelsestrussel ved stormflod

Fokus på oversvømmelse fra Storå

I Holstebro Kommune er det vigtigste klimatilpasningstema oversvømmelser fra Storå i Holstebro by. Dette fokus er i overensstemmelse med, at Holstebro by er udpeget som omfattet af EU’s oversvømmelsesdirektiv, og derfor er forpligtet til at have en risikostyringsplan. Risikostyringsplanen skal revideres i 2021.

Byrådet har vedtaget plandokumenter og tilhørende miljørapport, der skal bane vejen for et klimatilpasningsanlæg, som har til formål at styre vandføringen gennem Holstebro. Planen er at bygge et dæmningsanlæg med sluse i ådalen og et nyt dæmnings og sluseværk foran den eksisterende Vandkraft sø - dæmning. Dæmningsanlæggene kan tilbageholde vandet inden det når til Holstebro by. Sluserne vil kun være i brug, hvis der er risiko for oversvømmelse. Anlægget vil tidligst være klar til ibrugtagning vinteren 2022/23.

Regn på nye måder

Normalt har kloaksystemer en levetid på mellem 50 og 100 år. Derfor er det nødvendigt at tage højde for klimaændringerne om 100 år. I Holstebro Kommune dimensioneres med en klimafaktor 1,25 ved nye byggemodninger og separeringer (blev vedtaget med spildevandsplanen i 2011), hvilket svarer til en 5 års hændelse fremskrevet med 100 år.

Når de kraftige regnskyl bliver hyppigere i fremtiden, er der to muligheder for at imødegå disse forandringer: Man kan udvide regnvandskloakkerne, eller man kan reducere den mængde regnvand, som ledes til kloakken. Da udvidelse af kapaciteten i regnvandskloakkerne kan skabe følgegener i recipienterne, som kan blive overbebyrdet med vand (hydraulisk overbelastning), er det ikke nødvendigvis den bedste løsning at vælge.

Indsatser til håndtering af regnvand

Indsatserne til håndtering af regnvand er:

  • klimatilpasningsplanens oversvømmelseskort til information af borgere.
  • kommunens samarbejde med spildevandsselskabet gennem spildevandsplanen.
  • kommuneplanens retningsliner til vejledning af boligejere om klimasikring af egen grund.

Det er ikke samfundsøkonomisk rentabelt at udbygge kloaksystemerne, så de kan håndtere meget store vandmængder. Derfor er fastlægger spildevandsplanen et serviceniveau for, hvad kloaksystemet skal kunne håndtere. I dag er afledning af regnvand tilrettelagt, så det hurtigst muligt ledes til kloaksystemet og derfra videre til vandløb, søer og havet. Målet for afledningen af regnvand er at kloaksystemet kan bortlede vand, der svarer til en 5 års regn for separatkloakerede områder og en 10 års regn for fælleskloakerede områder.

Vandmængder der overstiger serviceniveauet medfører lokale oversvømmelser omkring de overfyldte kloakker. Lokalplanområder vurderes i forhold til at der ikke må være mere end 10 cm vand på terræn ved en regnhændelse med en gentagelsesperiode på 50 år. Referenceåret er fremskrevet til år 2050.

Det anbefales endvidere at lokalplanområdet vurderes i forhold til en 100 års hændelse i år 2100. Dette beskyttelsesniveauet svarer til beslutningsgrundlaget for kommunens klimatilpasningsanlæg for beskyttelse af midtbyen for oversvømmelse fra Storå.

Det er nødvendigt at se på alternative løsningsmuligheder til den traditionelle regnvandshåndtering i rørledninger. For at undgå kapacitetsbegrænsning i rørsystemerne skal vandet fremover i højere grad håndteres, hvor det falder, ved nedsivning, fordampning, midlertidig opmagasinering mv. Der skal derfor disponeres med håndtering af regnvand på terræn, i grøfter, trug og lignende.

Der er desuden behov for et beredskab, som træder i kraft ved særligt store nedbørssituationer, hvor der er risiko for, at store værdier og infrastruktur bliver oversvømmet, når det fastlagte serviceniveau overskrides. For Holstebro by skal dette være beskrevet i en risikostyringsplan. Men er der andre steder i kommune, hvor det kan være relevant at indtænke et særligt beredskab baseret på borgerinddragelse?

Når havvandet stiger

Udfordringer ved fremtidens havvandsstigninger har fokus på øget oversvømmelsestrussel ved stormflod.

Presset ved Vesterhavet er mest påtrængende og strategien er at betragte beskyttelsestiltagene i en helhed sammen med staten og de øvrige Vestkystkommuner. Derfor indgår Holstebro sammen med nabo-kystkommunerne Ringkøbing-Skjern, Lemvig, og Thisted Kommuner i en flerårig aftale med staten om kystbeskyttelse på strækningen Lodbjerg til Nymindegab.

Der er også udfordringer ved stormflod ved i Nissum Fjord: Bjerghuse og Nr. Fjand i den sydvestlige del af fjorden, og de lavtliggende områder med potentiel byudvikling på fjordsiden af Thorsminde. I den fremtidige byudvikling skal disse forhold tages i betragtning.

Men klimaændringerne vil også forøge presset på de danske kyster med stigende risiko for erosionsskader. Havet er nogle steder skyld i, at forsiden af klinten er borteroderet, mens regnvand slider v-formede nedskæringer i klintens overkant. En grafisk visuel visning af dette kan findes på kyst.dk

Ændringer i grundvand

Klimaforandringerne forventes at få grundvandstanden til at stige som følge af ændringer i vandbalance-forhold. Langt fra vandløb forventes varige stigninger i grundvandsstanden på mere end 0,5 meter frem mod 2050. Men der er der store lokale forskelle. Ændret nedbør og fordampning og vandindvinding, påvirker grundvand og vandbalance forskelligt afhængigt af undergrunden.

Billede viser Storå sno sig gennem Holstebro

I samarbejde med Arkitektskolen i Aarhus og Holstebro Kulturhistoriske Museer fået udpeget 43 kulturmiljøer  – heraf 5 udvalgte kulturmiljøer: Thorsminde, Nørre Vosborg, Helmklink Fjordhavn og Holstebro Sygehus.

Byrådet vil:

  • Formidle kulturmiljøernes egenskaber
  • Udnytte kulturmiljøernes turistmæssige egenskaber til at fremme lokale erhverv
  • Udnytte bosætnings eller erhvervsmæssige egenskaber til at fremme tilflytning og styrke virksomhederne
  • Gennemføre en screening af de boligmiljøer, der kan betegnes som kulturmiljøer

Screening af kulturmiljøer

Holstebro Kommune har i 2019 et tæt samarbejde med Arkitektskolen og Holstebro Kulturhistoriske Museer fået udarbejdet en rapport ”Screening af kulturmiljøer i Holstebro Kommune” Rapporten, der er udarbejdet ved hjælp af metoden SAK (screening af kulturmiljøer), indeholder et skema over kommunens kulturmiljøer, kort- og billedmateriale samt uddybende kulturmiljøanalyser for udvalgte kulturmiljøer i kommunen. Skemaet sammenfatter vurderingen af det enkelte kulturmiljøs værdier og egenskaber.

Metoden

Metoden tager afsæt i at kulturmiljøets værdier skal være aflæselige i dag og baserer sig på en vurdering af følgende tre værdiparametre, der rangeres fra 1 til 5, hvor 1 er lavest og 5 højest: 

  • Kulturhistorisk værdi: Vurdering af kulturmiljøets historiske betydning og kulturhistoriske fortælleværdi.
  • Arkitektonisk værdi: Vurdering af kulturmiljøets rumlige, formmæssige og arkitektoniske kvaliteter.
  • Integritetsværdi: Vurdering af kulturmiljøets helhed og sammenhæng.

Kulturmiljøets egenskaber er en indikator for iboende egenskaber ved et kulturmiljø. Kulturmiljøets egenskaber vurderes ud fra følgende fire kategorier, der rangeres fra 1 til 5, hvor 1 er lavest og 5 er højest: 

  • Turisme: Vurdering af kulturmiljøets særlige egenskaber, der kan fremme turisme og/eller turismerelateret virksomhed.
  • Bosætning: Vurdering af kulturmiljøets særlige egenskaber, der kan rumme bosætning og/eller være en ressource for tilflytning.
  • Erhverv: Vurdering af kulturmiljøets særlige egenskaber, der kan rumme og/eller være en ressource for virksomheder og erhverv.
  • Kulturformidling: Vurdering af kulturmiljøets særlige egenskaber inden for formidling.

Udpegede kulturmiljøer

Ved hjælp af SAK-metoden, der er beskrevet ovenfor, er der udpeget 43 kulturmiljøer i Holstebro Kommune – heraf 5 udvalgte kulturmiljøer: Thorsminde, Nørre Vosborg, Helmklink Fjordhavn og Holstebro Sygehus.

Der er betydeligt flere screenede kulturmiljøer end der er udpeget i Kommuneplan 2017. En del af kulturmiljøerne er dog identiske med de kulturmiljøer, der er udpeget i Kommuneplan 2017, men der er også udpeget kulturmiljøer i Kommuneplan 2017, som ikke er med i den nye screening.

Screeningen af kulturmiljøer er ikke tilendebragt, da der i Holstebro by er flere boligmiljøer, der må betegnes som kulturmiljøer. Screeningen af disse miljøer vil blive foretaget på et senere tidspunkt.

Ændringer i kommuneplanen

Temaet om kulturmiljøer skal revideres i den nye kommuneplan. Den nye screening vil sammen med de eksisterende udpegninger i Kommuneplan 2017 danne grundlaget for udpegninger i den nye kommuneplan. I den nye kommuneplan vil der blive brugt kræfter på at være skarp i definition og sprog - der tages bl.a. udgangspunkt i Slots- og Kulturstyrelsen definitioner og terminologi.

De 43 kulturmiljøer

Holstebro – erhverv, handel og kultur

Gågader – handelsgader i Holstebro 

  • Danmarksgade og Nygade
  • Holstebro Rådhus og Bibliotek
  • Holstebro Sygehus
  • Færchs Tobaksfabrik
  • Holstebro Museum og Holstebro Kunstmuseum
  • Slagteriet
  • Holstebro Banegård
  • Birns Jernstøberi
  • Nørrelandskirken og Huset for Kunst & Design
  • Holstebro Kaserne

Holstebro - vand, grønt og rekreativt

  • Friluftsbadet
  • Lystanlægget
  • Ålund kolonihaveforening
  • Vandkraftsøen
  • Tvis Kloster og Mølle
  • Sir Lyngbjerge
  • Ellebæk, parcelhuskvarter

Vesterhav og Nissum Fjord

  • Thorsminde
  • Bjerghuse
  • Vester Husby
  • Helmklink Havn
  • Nr. Fjand Havn
  • Sandholm Havn
  • Feldsted Havn
  • Kloster Havn
  • Kytterup Havn, Fiskerhuse/Fjordvejen

Ulfborg og Vemb med opland

  • Ulfborg
  • Ulfborg Kirkeby
  • Tvindskolerne med Tvindmøllen
  • Pallisbjerg
  • Udstrup Hovedgård
  • Vemb
  • Skærum Mølle
  • Nørre Vosborg

Vinderup med opland

  • Vinderup
  • Handbjerg Hovgaard
  • Rydhave Slot
  • Sevel
  • Sevel Kalkværk
  • Stubber Kloster
  • Borbjerg Mølle
Billedet viser en vandmølle

Gennem projekter der foregår og relaterer sig til vestkysten skal vi gøre Holstebro Kommune til en attraktiv og kendt turistdestination.

Byrådet vil:

  • Gøre Holstebro Kommune til en attraktiv og kendt turistdestination med fokus på autentiske og unikke oplevelser langs kysten og i det åbne land
  • Skabe en særlig profil for kystbyen Thorsminde som turistdestination - og et nyt stærkt feriested på Vestkysten gennem den strategiske-fysiske udviklingsplan
  • Fortsat støtte op om Vesterhavsklyngen, så området som helhed får en klyngeidentitet til gavn for alle

Vesterhavsklyngen

Vesterhavsklyngen er et samarbejde mellem lokalområderne Thorsminde, Sdr. Nissum, Husby, Staby og Madum. Projektet er støttet af DGI, Realdania og Holstebro Kommune. Der var kick-off for klyngesamarbejdet i efteråret 2017 og Vesterhavsklyngen blev oprettet som en forening i foråret 2018.

Der var ansat en ekstern projektleder i halvandet år indtil sommeren 2019. Holstebro Kommune er repræsenteret i bestyrelsen som observatør. Der er oprettet arbejdsgrupper med følgende temaer: kommunikation, kend din klynge, unge, ældre, transport, turisme og erhverv.

Vesterhavsklyngen er godt i vej. Det vil dog tage mange år inden området som helhed – ud over den helt lokale identitet – også identificerer sig som Vesterhavsklyngen, da gamle sognegrænser m.v. fortsat er vigtige i den lokal identitet. Vesterhavsklyngen er blevet indmeldt i Ulfborg-Vemb Turistforening.

Udvikling af klyngesamarbejdet er en del af kommuneplanens målsætning for udvikling af landdistriktsområderne og er et godt eksempel til efterfølgelse for kommunens øvrige lokalområder.

Strategisk-fysisk udviklingsplan

Der arbejdes med en strategisk-fysisk udviklingsplan for Thorsminde og Thyborøn samt strækningen imellem Thorsminde-Thyborøn. Udviklingsplanen for Thorsminde-Thyborøn skal arbejde inden for rammerne af den profil og kernefortælling, der udarbejdes i Vækstprojekt Thorsminde-Thyborøn.

Her ud over skal udviklingsplanen forholde sig til de 6 udviklings-principper, der er fastlagt i Udviklingsplan for Vestkysten. Disse principper skal sammen med kernefortællingen være retningsgivende for en bæredygtig udvikling og fungere som filter for prioritering af fremtidige indsatser.

Udviklingsplan for Thorsminde-Thyborøn som sker i et tværkommunalt samarbejde med Lemvig Kommune er en opfølgning af kommuneplanens målsætning for turistområdet.

Udviklingsplanen udspringer af en samlet Udviklingsplan for Vestkysten, udarbejdet af de 11 kommuner langs Vestkysten, de tre berørte regioner, Dansk Kyst- og Naturturisme samt Realdania.

Formålet med planen er at afdække hvilke områder, der har potentiale for udvikling og hvilke, der naturmæssigt skal beskyttes. Af planen fremgår bl.a., at udviklingen koncentreres om 18 stærke feriesteder, som binder kysten sammen og samtidig giver oplevelsen af en varieret og mangfoldig destination. Herudover fremlægger planen, at der på sigt opbygges stærke destinationer som afsæt for en differentieret profilering og tiltrækning af forskellige målgrupper. Thorsminde er udpeget som et af de nye stærke feriesteder på Vestkysten.

Tværgående projekter

I Thorsminde arbejdes der ligeledes med udvikling af en bynær profilstrand i regi af Partnerskab for Vestkystturisme, hvilket indtil videre bl.a. har resulteret i livreddertårn, udebruser mv. i 2019.

Naturpark Nissum Fjord har opnået naturparkcertificering og i den forbindelse kan landsbyerne og Vesterhavsklyngen komme til at spille en rolle i forbindelse med tilgængelighed og formidling. Der er planlagt etablering af et Naturpark Nissum Fjord Besøgscenter i Thorsminde og opnået medfinansiering hertil i 2019.

Ligeledes kan Vesterhavsklyngen komme til at spille en rolle i forhold til Geopark Vestjylland der er med til at synliggøre kommunernes geologiske bevaringsværdier.

I kommuneplanen står der også, at kommunens geologiske bevaringsværdier vil blive synliggjort og formidlet i en større fælles kommunal indsats gennem projektet Geopark Vestjylland. Her kan landsbyerne og klyngen komme til at spille en rolle, som beskrevet for Nissum Fjord Naturpark.

Der er dannet et fælles turisme destinationsselskab mellem Hjørring, Jammerbugt, Thisted, Lemvig og Holstebro Kommuner, hvilket opfylder målet om tværkommunalt samarbejde og større kritisk masse i turismeindsatsen.

International konkurrence om turisterne

Det fremgår af aftalen om kommunernes økonomi for 2019, at den kommunale turismefremmeindsats skal konsolideres i 15-25 destinationsselskaber inden udgangen af 2020.

Konsolideringen skal medvirke til, at Danmark kan deltage i den internationale konkurrence om turisterne, og turismen fortsat kan bidrage til skabe vækst, beskæftigelse og oplevelser i Danmark. Thorsminde er i “Udviklingsplan for Vestkysten” blevet udpeget som et nyt stærkt feriested. I udviklingsplanen lægges der vægt på at Vestkysten ses som en samlet feriedestination.

Inden for udviklingen af turisme ved Vestkysten kan Vesterhavsklyngen i almindelighed og Thorsminde i særdeleshed spille en signifikant rolle i udviklingen af turismeprodukter, oplevelser og overnatninger.

For landsbyerne og Vesterhavsklyngen er der muligheder i at medvirke til udvikling og drift af Nissum Fjord Naturpark og Geopark Vestjylland.

Strategisk planlægning for landsbyer

En ændring af Planlovens i 2018 betyder, at kommuneplanen fremover skal indeholder en strategisk planlægning for landsbyer. Planlægningen skal understøtte en udvikling af levedygtige lokalsamfund i landsbyer, fremme en differentieret og målrettet udvikling af landsbyer, og angive de overordnede målsætninger og virkemidler for udviklingen af landsbyer.

Realdania har hyret rådgivningsvirksomheden Hjortkjær til at understøtte kommunernes arbejde med udviklingen af landsbyer. Det sker ved at sætte fokus på den strategiske planlægning for landsbyer i fire udvalgte kommuner, hvoraf Holstebro Kommune er den ene kommune.

Arbejdet munder ud i en større levedygtighedsanalyse af samtlige landsbyer i kommunen. Levedygtighedsanalysen indeholder tre dele; 1) en kortlægning, 2) et metodekatalog og 3) en handleplan.

For Vesterhavsklyngens landsbyer betyder det, at hver enkelt landsbys styrker og svagheder bliver belyst og dermed vil landsbyernes rolle som med-driver for udviklingen i området ved Vestkysten blive klargjort.

Andre handlinger

Turisterhvervet arbejder for, at få turisterne til at blive længere, samt øge deres døgnforbrug, og derved skabe øget turismeomsætning.

Derudover arbejdes der med at gøre sæsonen længere og øge overnatningskapaciteten og skabe nye rammer for kapacitet.

Billedet viser kysten og det åbne land

Med fokus på sikkerhed og fremkommelighed arbejder vi på løsninger, der fører til mindre biltrafik og flere lette trafikanter i midtbyen.

Byrådet vil:

  • Sikre et velfungerende trafiksystem både for den individuelle trafik –og den kollektive trafik
  • Arbejde for at den kollektive trafik skal være et effektivt, stabilt og driftssikkert transporttilbud, der inviterer til at antallet af brugere øges
  • Arbejde for, at den sidste strækning motortrafikvej nordøst om Herning opgraderes til motorvej
  • Arbejde for trafikløsninger i midtbyen der fører til mindre biltrafik og flere lette trafikanter, herunder omdannelse af den indre ring til en bygade med sikre forbindelser på tværs
  • Skabe plads til den tætte, funktionsrige og grønne by ved at koncentrere parkering i strategisk placerede p-huse
  • Prioritere et sammenhængende cykeltrafiknet, som forbinder byer, sommerhusområder m.v. med fritids- og naturområder og medvirker til afmærkning af et nationalt, regionalt og lokalt cykelrutenet

Holstebro by

Fremtidens bytrafik er inde i en kraftig udvikling med ændrende trafikmønstre, selvkørende biler, el-løbehjul og større fokus på bæredygtig mobilitet. vil formentlig udvikle sig radikalt og kan ikke forudsiges. Derfor er det vigtigt, at vi både løser det nuværende behov og sikrer muligheden for tilpasning til et fremtidigt behov.

Med fokus på sikkerhed og fremkommelighed skal der arbejdes på løsninger, der fører til mindre biltrafik og flere lette trafikanter i bymidten.

Mere cykeltrafik i bymidten

For at øge andelen af cykeltrafik i og til bymidten skal forholdene for cyklister forbedres. Der skal skabes mere plads til cykeltrafikforbindelser til midtbyen og de skal synliggøres. Cykelforbindelser på tværs af bymidtens fodgængermiljø skal styrkes. Supercykelstier kan være med til at ændre transportvaner fra biltransport til cykeltransport. Cykelparkering og -service skal også forbedres.

Den indre ring som bygade

Samtidig med at byen inden for den indre ringen fortættes, udvikles byen også uden for ringen og dele af bylivet rækker allerede ud over den trafikerede indre ring, f.eks. Slagterigrunden og Sygehusgrunden.

Det betyder, at især Sønderbrogade og Enghavevej i fremtiden bliver bygader, hvor der skal skabes større sikkerhed for gående og cykeltrafikken bl.a. gennem styrkelse af forbindelserne på tværs. Grønne løsninger skal skabe rekreative byrum hvor det er trygt at færdes – løsninger der virker hastighedsdæmpende.

Styrkelsen af tværgående forbindelser vil påvirke biltrafikken til at finde andre veje og den ydre ring / Ringvejen inddrages dermed på længere sigt som en del af bymidtens vejnet.

Parkering for biler

Gode muligheder for at parkere i Holstebros bymidte er væsentlig for både gæster og midtbyens beboere, samt handels- og kulturlivet. Men p-pladserne lægger beslag på store arealer, som man kunne ønske at anvende til f.eks. grønne byrum og bebyggelse.

For at kunne udvikle bymidten og tilføre kvalitet, nye boliger og funktioner er det derfor vigtigt hele tiden at optimere anvendelsen af p-pladser og på sigt at koncentrere parkering i strategisk placerede p-huse i fornuftig afstand af bymidtens funktioner.

Der skal arbejdes med en parkeringsstrategi der omfatter p-søgesystem og parkeringsnormer for bymidten – med udgangspunkt i en parkeringstælling og –analyse. Der skal udpeges egnede placeringer for p-huse, der skal indtænkes i den tætte og grønne by.

Oplandsbyerne

Det er vigtigt, at centerbyer og de mindre byer/landsbyer får mulighed for at udvikle sig trafikalt, så der også sikres fremdrift i oplandet og ikke kun i Holstebro by.

Trafiksikkerhed, fremkommelighed og blandede trafikformer kan også i de mindre byer være med til at skabe ramme der kan styrke og udvikle byerne på en hensigtsmæssig måde.

Kollektiv trafik er, for en del af omegns byerne, en vigtig parameter i at få hverdagen til at hænge sammen. Der er ofte brug for transport til og fra skole samt til fritidsaktiviteter.

Det er vigtigt at udbygningen af vejnettet samt stierne følger med i oplandet, for at sikre en velfungerende infrastruktur på tværs af Holstebro Kommune. Der bør også tænkes i parkeringspladser forbeholdt delebiler samt etablering af el-lade standere i sommerhus områderne og ved nye boligområder.

Kollektiv trafik

Holstebro Kommune forbindes til omegnskommunerne via jernbanenettet og den regionale bustrafik.

Holstebro by betjenes af 10 bybuslinjer i dagtimerne og om lørdagen. Om aftenen betjenes Holstebro by af Flekstur, som skal bestilles. 

Busruterne vurderes løbende i forhold til afgangs frekvenser og ruteforløbet. Holstebro Kommune vil videreudvikle og optimere tilbuddene om kollektiv trafik i takt med at udviklingen i behovet ændre sig.

Vejnettet

Holstebromotorvejen har skabt et nyt trafikmønster og nye udviklingsmuligheder for Holstebro By. Det er nu muligt at pendle ind og ud til byen fra et langt større opland end tidligere.

Motorvejen har flyttet trafik væk fra bl.a. Ringvejen, men også understreget vigtigheden af de forbindelsesveje, der forbinder midtbyen med motorvejen.

Vejnettet skal løbende tilpasses de nye behov og trafikvaner.

Det kommunale vejnet i Holstebro Kommune udgør ca. 1050 km hvoraf ca. 920 km er asfaltveje.

Mobilitet indeholder i høj grad et samspil mellem mange forskellige transportformer: gang, cykel, bus, tog, bil, delebiler og flextur. Det stiller krav til både den kollektive trafik og til den trafikale og digitale infrastruktur. En mobilitetstrategi skal danne grundlag for hvordan dette samspil vil foregå i praksis.

Stier

Holstebro Kommune har ca. 200 km cykelsti i hele kommunen, og der arbejdes stadig fokuseret på at forbinde kommunen fra vest til øst med cykelsti.

Cykelstier er ligeledes med til at åbne for at skolebørn har mulighed for at færdes sikkert til og fra skole og idrætsaktiviteter.

Ude i Kommunen er der flere mindre stier, som har stor betydning for borgerne i områderne, da dette sikre let adgang til natur og grønne områder, samt er med til at sikre en sikker passage til øvrige stier og veje.

Havnene

Thorsminde Havn var indtil 2011 stats havn, hvorefter Holstebro Kommune overtog ejerskabet af havnen. Thorsminde Havn er den aktiv fiskerihavn med egen auktion og bliver i stor udstrækning også brugt af lystfiskere både i fjorden og på havet.

Danmarks nyeste havmøllepark kommer til at ligge i Nordsøen ud for Nissum Fjord og bliver den hidtil største med en kapacitet på 800 MW. Efter planen skal den stå klar i 2024-27. Møllerne skal stilles op minimum 20 km ud for Thorsminde og vil kunne forsyne omkring 800.000 husstande med strøm. Med den korte afstand satser Holstebro Kommune på Thorsminde som servicehavn til vindmølleparken.

Holstebro Kommune er også en del af ejer kredsen i Struer Havn. Havnen er ejet af et kommunalt fællesskab mellem Holstebro og Struer Kommuner. Struer Havn er Limfjordens største lystbådehavn. Som trafikhavn tilbyder Struer Havn en alternativ og for nogle mere hensigtsmæssig transport rute for midt- og vestjyske virksomheder via søvejen frem for vejnettet.

Jernbanen

Holstebro Kommune forbindes bl.a. til omegns kommunerne via jernbanenettet. Jernbanenettet anvendes i dag fortrinsvis til passagertransport, dog er der stadig enkle korridorer lagt ind til godstransport mellem Holstebro/Thyborøn – Esbjerg.Det er vigtigt at jernbanenettet også i fremtiden er i stand til at levere et højt serviceniveau som del af en kollektiv trafikløsning.

Indspillet til infrastrukturkommissionen omfatter også et ønske om en opgradering af jernbanenettet i den midtjyske region, hvilket bl.a. omfatter jernbanestrækningen, Vejle – Holstebro – Struer. Der skal arbejdes for en forbedret togdrift, så afstanden – i tid – forkortes til Hovedstadsområdet og det østjyske bybånd. De kollektive trafiksystemer skal samordnes, gøres gennemskuelig og der skal være højere frekvens, bedre stationer og servicefaciliteter.

Planerne for Bane Danmark indbefatter ikke at strækningen fra Vejle til Struer elektrificeres som de øvrige hovedstrækninger. Det betyder, at Nordvestjylland og Holstebro by mister den direkte togforbindelse til København. Holstebro og de øvrige nordvestjyske kommuner vil fortsat arbejde for en opgradering, herunder en elektrificering af strækningen Vejle – Holstebro – Struer.

Planlægningen af person- og godstransporten skal sikre, at det foregår på et bæredygtigt grundlag. På regionalt niveau vil kommunen støtte arbejdet med at en større del af transportenergien dækkes af vedvarende energi.

Holstebro og de øvrige nordvestjyske kommuner fortsat arbejde for en opgradering, herunder en elektrificering af strækningen Vejle – Holstebro – Struer.

Planlægningen af person- og godstransporten skal sikre, at det foregår på et bæredygtigt grundlag. På regionalt niveau vil kommunen støtte arbejdet med at en større del af transportenergien dækkes af vedvarende energi.

Lufthavnen

Midtjyllands Lufthavn er beliggende i Karup midtvejs mellem Holstebro og Viborg.

Holstebro Kommune er, sammen med 7 andre kommuner, en del af ejerkredsen i Midtjyllands Lufthavn.

Holstebro Kommune betjener Midtjyllands Lufthavn med Fleksbus.

Billedet viser biler på motorvej

Naturpark Nissum Fjord fik i 2016 status som pilotpark og blev den 12. december 2018 officielt udnævnt som naturpark, under Friluftsrådets mærkningsordning - Danske Naturparker

Byrådet vil:

  • Skabe interesse for naturparkområdet og øge antallet af besøgende til området
  • Fastholde det lokale engagement og de frivilliges store indsats
  • Beskytte områdets naturværdier og forbedre levesteder for planter og dyr
  • Sikre at beboere og gæster har rige muligheder for et aktivt friluftsliv i naturlige rammer med faciliteter i høj kvalitet
  • Formidle viden om områdets spændende oplevelsesmuligheder samt natur- og kulturhistorie til besøgende på alle tider af året
  • Bidrage til samarbejde mellem aktører og udvikling af områdets erhvervsliv gennem nye bæredygtige løsninger
Billedet viser bådplads langs Nissum Fjord

Holstebro har en bred vifte af erhvervs- og ungdomsuddannelser, korte og videregående uddannelser samt muligheder for efteruddannelse. Der er derfor et stort potentiale i fastholde de studerende i Holstebro Kommune.

Byrådet vil:

  • Skabe interesse for naturparkområdet og øge antallet af besøgende til området
  • Fastholde det lokale engagement og de frivilliges store indsats
  • Beskytte områdets naturværdier og forbedre levesteder for planter og dyr
  • Sikre at beboere og gæster har rige muligheder for et aktivt friluftsliv i naturlige rammer med faciliteter i høj kvalitet
  • Formidle viden om områdets spændende oplevelsesmuligheder samt natur- og kulturhistorie til besøgende på alle tider af året
  • Bidrage til samarbejde mellem aktører og udvikling af områdets erhvervsliv gennem nye bæredygtige løsninger
Billedet viser studerende

Hidtidig planlægning og ændringer i kommuneplanen 

Om Ændringer i kommuneplanen