Planstrategi 19 - Bosætning og boformer

Byrådet vil

  • Skabe attraktive og mangfoldige boligområder til alle befolkningsgrupper, der understøtter den vækst og udvikling kommunen er inde i
  • Sikre rammer for en blanding af boformer, f.eks. bofællesskaber, der vil være med til at skabe sociale aktiviteter og oplevelser i byens rum til gavn for alle
  • Skabe boliger i byen bl.a. gennem fortætning på Slagterigrunden og Sygehusgrunden, der ud over at have en attraktiv central beliggenhed, også kan supplere parcelhusets fordele, samt tilgodese den forventede efterspørgsel efter boliger i byen
  • Skabe boligområder i byernes udkant med adgang til rekreative grønne områder, forbundet med natur- og friluftsområder
  • Sikre rammer for udvikling af bosætning i mindre byer og landsbyer, der kan skabe mulighed for levedygtige lokalsamfund

Holstebro by er populær som bosætningsby – vi ved at tilflyttere værdsætter gode jobmuligheder og udviklingsmuligheder, den smukke natur og gode familierelationer.

Vi udvikler byen ved at fortætte og blande funktionerne – det give adgang til et sprud-lende kulturliv samt et levende og mangfoldigt handelsmiljø.

Vi samarbejder med erhvervslivet om at skabe spændende jobmuligheder og mange videregående uddannelser, de gode folkeskoler, ungdomsuddannelserne og det ene-stående talentmiljø sikrer vi udvikling for alle aldersgrupper.

Vi bruger naturen til at skabe grønne rekreative boligudbygningsområder. Med sikre stier for de bløde trafikanter skaber vi trygge omgivelser for børn og voksne.

Bosætningsstrategien ”Holstebro et godt sted at bo – hele livet” er grundlaget for en vedvarende udvikling af de værdier vi ved borgerne og tilflytterne sætter pris på. Ligeledes arbejdes der med en formidling af værdierne ved god kommunikation og borgerdialog.

Bosætningen i Holstebro Kommune har i de sidste mange år primært været præget af en traditionel udvikling af byen. Udbygningen har primært været præget af parcelhuse og rækkehuse, placeret i Holstebro, Vinderup, Ulfborg og landsbyernes periferi. 

Dette mønster er under forandring og vil ændres markant over de næste 10 år. Det forventes således at efterspørgslen efter centralt beliggende lejligheder og rækkehuse vil stige, hvorimod der vil være en stabil eller mindre fald i efterspørgslen efter nybyggede parcelhuse.

De sidste 20 år har ejerboligen været den mest foretrukne boligform, hvis man ser bort fra borgere over 60 år. Der er dog en tendens til, at de yngre flytter i ejerbolig i form af parcelhus senere end tidligere. 
Dette skyldes bl.a. at de stifter familie senere og fordi de ikke ønsker at lide de afsavn f.eks. ingen ferie og oplevelser de første år, som tidligere generationer valgte at have for at få opfyldt drømmen om mere plads og luft i parcelhuset.

Holstebro Kommune ser, som resten af Danmark, Skandinavien og Europa, en udvikling hvor vi får den største vækst i aldersgrupperne over 70 år.

Samtidigt er der vækst i gruppen mellem de 20 til 29-årige og 30 til 39-årige de næste 10 år og en pæn tilvækst fra 50 til 70-årige – som primært efterspørger byboligen. Den største tilbagegang finder vi blandt de 40 til 49-årige som primært har efterspurgt parcelhuset.

Væksten i gruppen af 20 til 29-årige har som konsekvens en betydelig efterspørgsel efter mindre boliger især i Holstebro, som har en betydelig andel af studerende på grund af lokale uddannelsesinstitutioner.

Væksten, især af gruppen i starten af 30erne betyder, at mange par og børnefamilier vil begynde at se sig om efter en ny familiebolig oftest et parcelhus. Her står en større og ofte en familiebolig øverst på ønskelisten og måske ønsker de at forlade byen til fordel for en forstad, omegnskommune eller mindre by for at kunne få drømmen om en god bolig opfyldt.

Fremtidsforskere har i undersøgelser spurgt til eventuel flytning og her viser det sig, at der var mere end 60 % blandt de yngre 18- til 24-årige og 25- til 40-årige, som forventede at flytte inden for de næste 3 år. Der er således en ny stor gruppe af yngre boligejere på vej ud på boligmarkedet.

Væksten i gruppen af 50- til 70-årige påvirker boligmarkedet og kan være svære at forudsige. Dog er der en tendens til at aktive seniorer, som ønsker at forlade parcelhuset til fordel for en lejlighed eller mindre rækkehus i bynære omgivelser.

De lokale, nationale og internationale tendenser i befolkningsudviklingen samt på boligmarkedet har givet anledning til at Holstebro Kommune i samarbejde med Holstebro Udvikling P/S har gennemført en undersøgelse af hvilket potentiale Holstebro by har i relation til bosætning, med primært fokus på de centrale dele af Holstebro by.

Potentialevurderingen er udarbejdet at Exometric på baggrund af lokale interviews samt en meget omfattende database med oplysninger om danskernes boligpræferencer. Den konkluderer, at Holstebro Kommune er inde i en gunstig udvikling, hvor kommunens attraktion stiger. Antallet af borgere i kommunen er steget over de sidste 10 år, og det forventes, at denne udvikling fortsætter.

Søgningen til kommunen i Exometrics undersøgelser er også stigende, og man kan derfor formode, at de nuværende fremskrivninger baseret på historisk udvikling ikke er tilstrækkelige.

I Holstebro by er der stor efterspørgsel på boliger, hvor hovedparten af kommunens boligtilvækst sker i byen. De seneste 10 år er der i gennemsnit bygget ca. 190 boliger pr. år og de ca. 140 er bygget i Holstebro by. I de kommende 12 år vil der i gennemsnit blive bygget ca. 180 bolig om året. Indbyggertallet forventes at stige med ca. 175 personer om året. Målt på huspriser er Holstebro by et af de mest attraktive bosætningsområde i Midt- og Nordvestjylland.

I Holstebro Kommune er der positive tendenser at spore på boligmarkedet. Boligpriserne stiger, antallet af handler stiger, og liggetiderne falder. Samtidig er mange borgere villige til at betale væsentligt mere for nye boliger end de priser, der handles til på nuværende tidspunkt. Alt sammen er indikationer på, at der er et behov for nye boliger i Holstebro Kommune både nu og i årene fremover.

Der kan forventes en del nye borgere udefra, men også internt i kommunen er der en væsentlig efterspørgsel efter nye boliger. Ikke mindst bør man være opmærksom på forskellen mellem andelen af lejligheder og interessen for denne specifikke boligform.

Samtlige resultater på tværs af de interviewede målgrupper indikerer kraftigt, at der vil blive en øget efterspørgsel efter lejligheder og rækkehuse. Situationen er ikke blevet bedre af, at der kun bygget 135 nye lejligheder i de sidste 10 år, hvilket alt tyder på slet ikke kan dække behovet – og slet ikke vil dække de fremtidige boligønsker hos kommunens borgere og eventuelle tilflyttere fra andre kommuner.

Som i de fleste kommuner vil Holstebro Kommune se en udvikling, hvor specielt mange i den ældre generation vil søge væk fra deres villaer over i mere kompakte boligformer som lejligheder eller mindre rækkehuse. Denne udvikling ses meget tydeligt i interviewene, der er gennemført med villaejere i omegnen af Holstebro by, hvor praktisk taget alle vil vælge en anden boligform, når de flytter.

Udfordringen er, som i mange kommuner, at få afsat de villaer, som de ældre generationer fraflytter. For Holstebro Kommune ser det ud til, at dette problem afhjælpes delvist af den positive befolkningsudvikling – også af målgrupper, der efterspørger villaer.

Det er afgørende, at man er bevidst om risikoen ved at etablere flere boliger hurtigere, end markedet kan ”opsluge” de villaer, som borgerne fraflytter i årene, der kommer. Ellers står man tilbage med ”villa-ghettoer”, hvor priserne vil falde, og mange kan ende med at blive stavnsbundet i deres bolig.

I Holstebro Kommune efterspørges der således 1.800 nye boliger inden for de næste 10 år – og her er det primært centralt beliggende små lejligheder der efterspørges. Denne efterspørgsel støtter meget fint op omkring den ønskede udvikling af Slagteriområdet og Sygehusområdet men også et mere uspecificeret ønske om at bo i den nuværende bykerne.

Flytningen fra land til by og fra købstæderne til de større byer er en udfordring. Det er specielt de unge der flytter til de større byer for at få en uddannelse.

Gode udviklingsmuligheder og fællesskaber i ungdomsårene kan være med til at trække dem tilbage til byen når de kommer i den erhvervsaktive alder. Konkurrencen med de større byer Århus og Ålborg som de nærmeste, er reel og vi skal seriøst arbejde på at fastholde de unge generationer, bl.a. også ved at tilbyde attraktive uddannelser i kommunen.

Parcelhuset har historisk set været den mest efterspurgte boligform også i Holstebro by, dels på grund af attraktionsværdien, dels fordi udbuddet af andre boligtyper har været begrænset, hvilket analysen fra Exometric viser meget tydeligt. Den tendens vil sandsynligvis aftage fremover, når alternativer til parcelhuset udvikles i midtbyen.

Skal vi have en levende midtby skal boligerne være en naturlig del af denne. Efterspørgslen på byboliger for alle alders- og familiegrupper skal stimuleres, der skal være byboliger i alle størrelser og prisgrupper. Rekreative grønne og blå elementer skal gøre bylivet attraktivt for nye grupper, herunder også børnefamilier

Den tætte by er på mange måder en mere bæredygtig by – infrastruktur og trafik kan minimeres og miljømæssigt vil der være et mindre ressourceforbrug. CO2-udledningen skal minimeres gennem mindre transport og mere energirigtigt byggeri.

keyboard_arrow_up