Planstrategi 19 - Holstebro Midtby

Byrådet vil

  • Skabe en mangfoldig by, der ud over, at skabe rum til butikker og handel også giver plads til kultur og bevægelse for alle aldersgrupper

  • Sikre, at der skabes spændende og attraktive byrum der binder byen sammen med de nye funktioner i Holstebro Midtby udenfor den indre ring

  • Udarbejde en fortætningsplan og en grøn udviklingsplan for bymidten, der skaber plads til offentlige og private grønne opholdsrum ved bl.a. at koncentrere parkering i strategisk placerede p-huse

  • Udarbejde en arkitekturstrategi, med udgangspunkt i at sikre et fremtidigt Holstebro med arkitektonisk kvalitet og plads til både den gode ”hverdagsarkitektur” og arkitektur af international standard

Holstebro Midtby set fra toppen af sygehuset


Holstebros Midtby skal styrkes og forberedes til en fremtid, der vil byde på forandringer – både fysiske og funktionelt:

  • Detailhandlen ændrer sig
  • Bynære boliger for alle og i nye former efterspørges
  • Bæredygtighed og klimatilpasning er globale krav
  • Trafikken ændres med ny teknologi
  • Oplevelsesøkonomien vokser

Forandringerne skal planlægges og samarbejdes, så de tilfører byen kvalitet og styrker byens mangfoldighed. Det skal være synligt i midtbyen, at Holstebro har kulturen til forskel.

Holstebro by er kommunens og regionens nordvestlige hovedby. Bymidten skal samle tilbud til kommunens egne borgere og tiltrække besøgende fra hele regionen.

En levende by er afhængig af en bred sammensætning af funktioner og mennesker. Derfor er der brug for kontinuerligt at tilføre nye funktioner – kultur, uddannelse, erhverv mm. – der sammen med bosætning og nye boformer kan styrke og fremtidssikre midtbyens mangfoldighed.

Livet i midtbyen er i høj grad målrettet de, der kommer for at handle. I fremtiden vil der være brug for at skabe mere plads til byliv i andre former og aktivering af byens brugere gennem kultur og bevægelse.

 

Byrum for alle

Stor mangfoldighed og koncentration af funktioner skal afspejles i byens liv.

Der er brug for byrum, som kan udgøre den offentlige ramme om mangfoldigheden og hvor der er plads og aktiviteter til alle.

Bevægelsesmønstret i midtbyen skal indeholde flere oplevelser (f.eks. grønne og blå) og etablering af ”loops”, hvor man ledes rundt i byen.

Vi skal gentænke de dele af gågadenettet, der ikke er attraktive for butikker – med fokus på at sikre liv i stueetagerne og dermed liv i byen. Dette kan ske ved vurdering af nye funktioner i stueetagerne – som f.eks. alternative overnatningsmuligheder, kultur, genbrugsbutikker, værksteder/reparation, foreningsliv, medborgerskab mm.

 

Plads til børn og unge i byen

Børn og unge er fremtidens Holstebro, men de mangler i for høj grad i bybilledet. Derfor skal børn, børnefamilies og unges liv i midtbyen have større fokus end hidtil.

En koncentreret handelsby

Detailhandlen er en bærende funktion for bylivet og det skal den fortsat være. Men detailhandlen er under pres og det er nødvendigt at skærpe koncentrationen af butikker og styrke oplevelsen af en tæt og koncentreret handelsby. Der er brug for at afgrænse handelsbyen og en målrettet indsats for at sikre et attraktivt handelsmiljø – i samarbejde med de relevante parter.

Dagligvarebutikker

Dagligvarebutikker med et stærkt udvalg af varer af høj kvalitet er afgørende for at bymidten - både som handelsby og som boligområde. Fortætning i form af boliger skal derfor understøttes med god forsyning af dagligvarebutikker med et udvalg af kvalitetsvarer – evt. lokale fødevarer. Samtidig er dagligvarebutikker med lange åbningstider med til at styrke bylivet om aftenen og i weekender.

Større udvalgsvarebutikker

Der skal gøres plads til enkelte store udvalgsvarebutikker i midtbyen for at understøtte både midtbyens liv og handel.

Byrummene – gader, torve og stræder – binder byen sammen og giver oplevelser for de, der bevæger sig gennem byen. Byrummene – gader, torve og stræder – binder byen sammen og giver oplevelser for de, der bevæger sig gennem byen. Afstande opleves mindre med spændende byrum og attraktive byrum sikrer kvalitet i byens miljø. Byrumsstrukturen skal samtidig udgøre de bærende rammer for gode private og offentlige initiativer og byggerier.

Midtbyen vokser ud over den indre ring

Midtbyen skal styrkes og fortættes, men samtidig vokser den også uden for den helt centrale bymidte. I fremtiden må det forventes at nye offentlige og private funktioner placeres uden for den indre ring – f.eks. på Sygehusgrunden og Slagteriet – og det kræver gode koblinger, for at sikre oplevelsen af en sammenhængende by.

For at sikre en sammenhængende by, skal der derfor være fokus på at styrke sammenhænge på tværs af hele den indre ring – f.eks. ved Dansk Talent Akademi, Museerne og Enghavevej til Sygehusgrunden. Nørreport er et særligt betydningsfuldt hængsel, som skal binde midtbyen sammen med både Slagteriet, Sygehuset og Stationsvej-området med den Kollektiv trafikterminal og Hostrups.

Det er væsentligt at styrke og forny koblinger mellem gågader og p-pladser samt forbindelser over Storå.

Midtbyen skal hænge sammen med byudviklingsområderne

Slagteriet er under udvikling, men der mangler et led til midtbyen. Nørreport er under udvikling og har en meget væsentlig funktion som hængsel. Sygehuset er på tegnebrættet som det kommende store udviklingsområde og med meget tæt tilknytning til midtbyen. Hostrups er under udvikling med vigtige byfunktioner og arbejdspladser.

 

Efterspørgslen på bynære boliger og ønsket om at styrke handel og byliv skal opfyldes ved at arbejde for en tættere midtby. Tættere i form af flere bygninger og flere funktioner – og ikke mindst i form af flere mennesker.

Fortætningen skal ske med stor hensyntagen til byens eksisterende struktur og helhed. Fortætning skal entydigt tilføre byen kvalitet.

En tættere by

Efterspørgslen på bynære boliger og ønsket om at styrke handel og byliv skal opfyldes ved at arbejde for en tættere midtby. Tættere i form af flere bygninger og flere funktioner – og ikke mindst i form af flere mennesker.

Fortætningen skal ske med stor hensyntagen til byens eksisterende struktur og helhed. Fortætning skal entydigt tilføre byen kvalitet. En plan for fortætning og byliv skal indeholde en fortætnings- og bylivsplan, der udpeger egnede områder til fortætning og vurderer betingelser for fortætningen i de enkelte områder i midtbyen.

En strategi for kvalitet i arkitekturen vil indgå som et væsentligt grundlag for fortætningsplanen. Det skal sikres, at den langsigtede udvikling også kan rummes. Der skal tages stilling til, om alt skal fortættes med boliger her og nu, eller om ”restrummeligheden” også skal rumme plads til byggeri om 15-20 år.

En grønnere by

En tættere og grønnere by kan umiddelbart lyde som hinandens modsætning – begge dele kræver plads. Og for at opnå begge dele er det også nødvendigt at tænke anderledes end tidligere. Vi skal udnytte byens rum bedre, ved f.eks. at skabe mindre, men veldefinerede, behagelige og grønne byrum. Vi skal opveje om vi kan undvære nogle p-pladser mod at få grønne opholdsrum.

Bolignære grønne opholdsarealer både offentlige og private skal sikres. Der skal udarbejdes en plan for bevaringsværdige træer og for plantning af nye træer, grønne facader og øvrige grønne tiltag som lommeparker og grønne indfaldsveje. De grønne elementer skal bruges til at styrke byens sammenhænge. Planen skal også omfatte anvendelse af midlertidige grønne elementer, herunder lommeparker anvendelse af sommerblomster, grønne events mv.

Storå skal binde byen sammen

Storå rummer et stort potentiale for midtbyens liv og vil sammen med mere grønt være en stærk faktor i at skabe mere kvalitet i de centrale byrum. Åen er blevet åben og tilgængelig, men er forblevet en bagside til midtbyen.

Der skal tilføjes funktioner der kan skabe byliv og der skal derfor arbejdes på at aktivere åen og fremme nybyggeri, der kan medvirke til at skabe attraktive opholdsrum omkring åen. Forbindelserne over åen skal styrkes og åen skal bruges som sammenbindende element mellem byen og de rekreative områder omkring byen.

 

En stærk kulturprofil har længe været en integreret del af kommunens dna – og således også af Holstebro by.

Fra konsumerende kultur til producerende kultur

Kunst har været en integreret del af byens rum gennem mange år og sådan skal det fortsat være. Men kunst og kultur i Holstebro udvikler sig. Fra opstilling af permanente kunstværker i byens rum rykker udviklingen i retning af at lade kunst og kultur indtage og aktivere byen i form af midlertidig kunst, talentudvikling, performance mm. Kulturmodel version 2.0 skal i høj grad være synlig i det offentlige rum.

Arkitektur er bygget kultur

Arkitektturen – bygninger, byrum og landskab – er et meget synligt udtryk for kultur.

Gadestrukturen i den inderste by er en del af byens kulturarv tilbage fra Holstebros tidligste år. De smalle gader og lave bygninger i f.eks. bymidtens gågader er udtryk for det. Det er en væsentlig del af byens dna og medvirkende årsag til, at handelsbyen opleves hyggelig og smuk.

Byens bygninger er udtryk for hver sin tid og bidrager til byens identitet. Samtidig skal byen følge med tiden. Der skal bygges om, nye bygninger og byrum skal indpasses – under stor hensyntagen til byens skala og struktur.

Midlertidighed som et byudviklingsredskab

Midlertidige installationer og aktiviteter er i sig selv bylivsskabende og fungerer desuden som afprøvning af projekter der kan udvikle sig til blivende ændringer.

Der kan arbejdes med midlertidige grønne byrum – lommeparker, flytbare træer, blomsterhaver, græspladser, legepladser, idrætsrum og andet, som vil skabe mulighed for fysisk aktivitet

Der kan også arbejdes med mobile byfunktioner – caféer, udstilling, kunstinstallationer – med fokus på talentudvikling og unge.

Afprøvning af trafikløsninger er også en mulighed, hvor der arbejdes med shared space, hastighedsdæmpning mm.

De midlertidige og afprøvende aktiviteter skal udføres i samarbejde med Holstebro Udvikling, Cityvækst og Handelsstandsforeningen, Dansk Talent Akademi, idræts- og fritidsaktører og andre parter med interesse i at skabe grønt og kulturelt byliv.

Som så mange andre dogmer i disse år, er også transporten i midtbyen under forandring. Ny teknologi og nye transportformer dukker op og det er vigtigt, at nye muligheder udnyttes til at skabe størst mulig bykvalitet i fremtiden.

Fremtidens bytrafik vil formentlig udvikle sig radikalt og kan ikke forudsiges. Derfor er det vigtigt, at planlægningen for den nære fremtid baseres på at løse både det nuværende trafikbehov og på at sikre en fremtidig tilpasning til ændrede transportløsninger.

Med fokus på sikkerhed og fremkommelighed skal der arbejdes på løsninger, der fører til mindre biltrafik og flere lette trafikanter i midtbyen.

Mere cykeltrafik i midtbyen

For at øge andelen af cykeltrafik i og til midtbyen skal forholdene for cyklister forbedres. Der skal skabes mere plads til cykeltrafikforbindelser til midtbyen og de skal synliggøres. Cykelforbindelser på tværs af bymidtens fodgængermiljø skal styrkes. Supercykelstier kan være med til at ændre transportvaner fra biltransport til cykeltransport. Cykelparkering og -service skal også forbedres.

Den indre ring som bygade

Samtidig med at byen inden for den indre ring fortættes, udvikles den også uden for ringen og dele af bylivet rækker allerede ud over den trafikerede indre ring.

Det betyder, at især Nørrebrogade, Sønderbrogade og Enghavevej i fremtiden bliver bygader, hvor der skal skabes større sikkerhed for gående og cykeltrafikken bl.a. gennem styrkelse af forbindelserne på tværs. Grønne løsninger skal skabe rekreative byrum hvor det er trygt at færdes – løsninger der virker hastighedsdæmpende.

Styrkelsen af tværgående forbindelser vil påvirke biltrafikken til at finde andre veje og den ydre ring (Ringvejen) inddrages dermed på længere sigt som en del af midtbyens vejnet.

Parkering for biler

Gode muligheder for at parkere i Holstebros midtby er væsentlig for både gæster og midtbyens beboere. Men p-pladserne lægger beslag på store arealer, som man kunne ønske at anvende til f.eks. grønne byrum og bebyggelse.

For at kunne udvikle midtbyen og tilføre kvalitet, nye boliger og funktioner er det derfor vigtigt hele tiden at optimere anvendelsen af p-pladser og på sigt at koncentrere parkering i strategisk placerede p-huse i fornuftig afstand af midtbyens funktioner.

Der skal arbejdes med en parkeringsstrategi der omfatter p-søgesystem og parkeringsnormer for midtbyen – med udgangspunkt i en parkeringstælling og –analyse. Der skal udpegning egnede placeringer for p-huse, der skal indtænkes i den tætte og grønne by.

 

Holstebro Udvikling P/S – Bymidteplan

Holstebro Udvikling har i 2019 afviklet en bymidtekonkurrence og i samarbejde med vinderne af konkurrencen udarbejdet en visionsplan for Holstebros bymidte. Resultatet overdrages til Holstebro Kommune og vil blive bearbejdet i forbindelse med revisionen af Kommuneplanen.  Relevante emner vil blive indarbejdet på forskellige niveauer – fra vision og mål til rammer og enkeltprojekter.

Inddragende byudvikling

Udviklingen af bymidten som både en stærkere handelsby, attraktivt boligområde og aktiverende kulturmiljø skal ske med inddragelse af byens aktører og beboere.

Samarbejdet skal bl.a. ske gennem de allerede etablerede fora og ved at opbygge netværk for dialog og samarbejde. Der skal være speciel fokus på at inddrage unge – som fremtidens borgere i Holstebro.

Holstebro Udvikling P/S

Holstebro Udvikling P/S blev oprettet i 2018 som et samarbejde mellem Færch Fonden og Holstebro Kommune. Partnerselskabets formål er at fremme og realisere byudviklingsprojekter i Holstebro Kommune.

Visionen er, at Holstebro Udvikling P/S skal fremme en kommerciel, langsigtet og stærk byudvikling af Holstebro som den centrale motor i Nordvestjylland.

Missionen er, at Holstebro Udvikling P/S skal forbinde interessenter og understøtte interessenter i udviklingen af Holstebro bys fysiske rammer.

Strategien er at præsentere Byens Plan primo 2020 og efterfølgende tiltrække investorer til konkrete byudviklingsprojekter.

Cityvækst

Cityvækst blev etableret i 2017 som et netværksbaseret samarbejde mellem alle aktører i Holstebro handelsby/bymidte.

Formålet er at skabe oplevelser, sammenhæng og tiltrækning af aktører til bymidten.

keyboard_arrow_up