Planstrategi 19 - Klima - oversvømmelse og erosion

Byrådet vil

  • Byrådet vil minimere oversvømmelsesrisikoen fra Storå ved at bygge et dæmningsanlæg, som har til formål at styre vandføringen gennem Holstebro by

  • Sikre kyststrækningerne mod fremtidens havvandsstigninger og den øgede oversvømmelsestrussel ved stormflod

Oversvømmelse fra Storå i Holstebro Midtby

I Holstebro Kommune er det vigtigste klimatilpasningstema oversvømmelser fra Storå i Holstebro by. Dette fokus er i overensstemmelse med, at Holstebro by er udpeget som omfattet af EU’s oversvømmelsesdirektiv, og derfor er forpligtet til at have en risikostyringsplan. Risikostyringsplanen skal revideres i 2021.

Byrådet har vedtaget plandokumenter og tilhørende miljørapport, der skal bane vejen for et klimatilpasningsanlæg, som har til formål at styre vandføringen gennem Holstebro. Planen er at bygge et dæmningsanlæg med sluse i ådalen og et nyt dæmnings og sluseværk foran den eksisterende Vandkraft sø - dæmning. Dæmningsanlæggene kan tilbageholde vandet inden det når til Holstebro by. Sluserne vil kun være i brug, hvis der er risiko for oversvømmelse. Anlægget vil tidligst være klar til ibrugtagning vinteren 2022/23.

Normalt har kloaksystemer en levetid på mellem 50 og 100 år. Derfor er det nødvendigt at tage højde for klimaændringerne om 100 år. I Holstebro Kommune dimensioneres med en klimafaktor 1,25 ved nye byggemodninger og separeringer (blev vedtaget med spildevandsplanen i 2011), hvilket svarer til en 5 års hændelse fremskrevet med 100 år. Når de kraftige regnskyl bliver hyppigere i fremtiden, er der to muligheder for at imødegå disse forandringer: Man kan udvide regnvandskloakkerne, eller man kan reducere den mængde regnvand, som ledes til kloakken. Da udvidelse af kapaciteten i regnvandskloakkerne kan skabe følgegener i recipienterne, som kan blive overbebyrdet med vand (hydraulisk overbelastning), er det ikke nødvendigvis den bedste løsning at vælge.

Indsatserne til håndtering af regnvand er

  • klimatilpasningsplanens oversvømmelseskort til information af borgere.
  • kommunens samarbejde med spildevandsselskabet gennem spildevandsplanen.
  • kommuneplanens retningsliner til vejledning af boligejere om klimasikring af egen grund.

Det er ikke samfundsøkonomisk rentabelt at udbygge kloaksystemerne, så de kan håndtere meget store vandmængder. Derfor er fastlægger spildevandsplanen et serviceniveau for, hvad kloaksystemet skal kunne håndtere. I dag er afledning af regnvand tilrettelagt, så det hurtigst muligt ledes til kloaksystemet og derfra videre til vandløb, søer og havet. Målet for afledningen af regnvand er at kloaksystemet kan bortlede vand, der svarer til en 5 års regn for separatkloakerede områder og en 10 års regn for fælleskloakerede områder.

Vandmængder der overstiger serviceniveauet medfører lokale oversvømmelser omkring de overfyldte kloakker. Lokalplanområder vurderes i forhold til at der ikke må være mere end 10 cm vand på terræn ved en regnhændelse med en gentagelsesperiode på 50 år. Referenceåret er fremskrevet til år 2050.

Det anbefales endvidere at lokalplanområdet vurderes i forhold til en 100 års hændelse i år 2100. Dette beskyttelsesniveauet svarer til beslutningsgrundlaget for kommunens klimatilpasningsanlæg for beskyttelse af midtbyen for oversvømmelse fra Storå.

Det er nødvendigt at se på alternative løsningsmuligheder til den traditionelle regnvandshåndtering i rørledninger. For at undgå kapacitetsbegrænsning i rørsystemerne skal vandet fremover i højere grad håndteres, hvor det falder, ved nedsivning, fordampning, midlertidig opmagasinering mv. Der skal derfor disponeres med håndtering af regnvand på terræn, i grøfter, trug og lignende.

Der er desuden behov for et beredskab, som træder i kraft ved særligt store nedbørssituationer, hvor der er risiko for, at store værdier og infrastruktur bliver oversvømmet, når det fastlagte serviceniveau overskrides. For Holstebro by skal dette være beskrevet i en risikostyringsplan. Men er der andre steder i kommune, hvor det kan være relevant at indtænke et særligt beredskab baseret på borgerinddragelse?

Udfordringer ved fremtidens havvandsstigninger har fokus på øget oversvømmelsestrussel ved stormflod.

Presset ved Vesterhavet er mest påtrængende og strategien er at betragte beskyttelsestiltagene i en helhed sammen med staten og de øvrige Vestkystkommuner. Derfor indgår Holstebro sammen med nabo-kystkommunerne Ringkøbing-Skjern, Lemvig, og Thisted Kommuner i en flerårig aftale med staten om kystbeskyttelse på strækningen Lodbjerg til Nymindegab.

Der er også udfordringer ved stormflod ved i Nissum Fjord: Bjerghuse og Nr. Fjand i den sydvestlige del af fjorden, og de lavtliggende områder med potentiel byudvikling på fjordsiden af Thorsminde. I den fremtidige byudvikling skal disse forhold tages i betragtning.

Men klimaændringerne vil også forøge presset på de danske kyster med stigende risiko for erosionsskader. Havet er nogle steder skyld i, at forsiden af klinten er borteroderet, mens regnvand slider v-formede nedskæringer i klintens overkant. En grafisk visuel visning af dette kan findes på kyst.dk

Klimaforandringerne forventes at få grundvandstanden til at stige som følge af ændringer i vandbalance-forhold. Langt fra vandløb forventes varige stigninger i grundvandsstanden på mere end 0,5 meter frem mod 2050. Men der er der store lokale forskelle. Ændret nedbør og fordampning og vandindvinding, påvirker grundvand og vandbalance forskelligt afhængigt af undergrunden.

keyboard_arrow_up